Landdistrikter: Gode initiativer i finanslovsforslag, men et land i bedre balance kræver flere prioriteringer
Finanslovsudspillet rummer flere gode initiativer, dog uden de store overraskelser, og signalerer på flere områder, at regeringen ønsker at prioritere landdistrikterne og et mere sammenhængende Danmark. Men der skal flere politiske tiltag og investeringer til, hvis man for alvor vil skabe et land i bedre geografisk balance.
I Landdistrikternes Fællesråd anerkender man, at der i finanslovsforslaget for 2025 er finansiering af forslagene i landdistriktsudspillet, som blev præsenteret i sidste uge.
Dertil er håndværkerfradraget igen på finanslovsforslaget, hvor Landdistrikternes Fællesråd håber, at fradraget vil blive målrettet boliger i ø-, yder-, og landkommuner, hvor behovet er størst for energirenovering og klimasikring, og hvor finansieringsmulighederne for den enkelte boligejer samtidig er dårligst.
Men alligevel er formanden i Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, ikke jublende glad. Der er nemlig også flere mangler i regeringens finanslovsforslag.
- Regeringen har prioriteret de over 30 gode initiativer i landdistriktsudspillet og det efterfølgende udspil til bedre finansiering af de små ungdomsuddannelsesinstitutioner via taxameterordningen. Det er måske ikke så overraskende, og der er fortsat et stort behov for at fortsætte flere vigtige initiativer, samt flere nye tiltag, fortæller han.
Økonomisk hjælp på vej til trængte kommuner og ungdomsuddannelser i landdistrikterne
Formanden roser, at regeringen har fundet 2,5 mia. kr. til de kommuner, som blev presset af økonomiaftalen mellem regeringen og KL.
- En række land-, ø- og yderkommuner stod til store besparelser på den borgernære kernevelfærd, som konsekvens af økonomiaftalen. Den økonomiske håndsrækning, som regeringen nu sender, er altafgørende for at undgå alt for store nedskæringer på daginstitutioner, skoler, ældrepleje, fritidsfaciliteter mv. Det har vi kæmpet for, siger han og uddyber:
- Det har hjulpet nogle, men der er stadigvæk kommuner, som er voldsomt udfordret og slet ikke hjulpet tilstrækkeligt, trods dagens håndsrækning fra regeringen, fx Fanø Kommune.
Regeringens finanslovsforslag lægger desuden op til at justere taxameter- og tilskudssystemet for ungdomsuddannelser for at tilgodese ungdomsuddannelsestilbud i landdistrikter, hvilket blev præsenteret sidste weekend.
- Med denne justering hjælper man mange mindre ungdomsuddannelsestilbud i landdistrikterne, der er presset på økonomien nu og endnu mere i fremtiden med faldende ungdomsårgange. Men det er fortsat usikkert, om en bedre taxametermodel for nogle af de mindste ungdomsuddannelsesinstitutioner vil gavne de mest pressede institutioner, siger formanden.
Nedskæringer og manglende prioriteringer
Formanden finder det utilfredsstillende, at landsbypuljen til landsbyfornyelse, som rummer midlerne til nedrivning, tilskud til renovering og generel byfornyelse, samt bredbåndspuljen og landdistriktspuljen, står til store fald.
- Det er puljer, som er helt afgørende for landdistrikternes udvikling og for at man kan leve et helt liv uden for de større byer. Jeg er meget uforstående overfor, at man næsten halverer landdistriktspuljen til 25,8 mio. kr. årligt, ligesom landsbypuljen til byfornyelse falder til 82,4 mio. kr. - det laveste niveau i mange år, og langt fra de 330 mio. kr. årligt, som udvalget for levedygtige landsbyer anbefalede til denne pulje. Bredbåndspuljen er også på et lavt niveau. Det er voldsomme fald, som vil kunne mærkes lokalt, siger Steffen Damsgaard.
Landdistrikternes Fællesråd har stadigvæk et håb om, at man kan finde den nødvendige finansiering til landdistriktsudviklingen.
- Der er en forhandlingsreserve på 500 mio. kr., så nu er det op til forhandlingspartierne at sikre en finanslov, der skaber en bedre geografisk balance i Danmark, afslutter Steffen Damsgaard.
Nøgleord
Kontakter
Helle VendelboPressechefLanddistrikternes Fællesråd
Tlf:31718938hve@landdistrikterne.dkFølg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Vinderen af Årets Landsby 2024 er... Lundeborg!29.8.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lundeborg i Svendborg Kommune vinder titlen som Årets Landsby 2024. Prisen uddeles af Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit.
Landdistrikter: Økonomiaftale smadrer velfærden i trængte landdistriktskommuner28.8.2024 14:31:30 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens økonomiaftale med KL skulle give over 3,4 mia. kr. mere til velfærd og forbedringer i alle kommuner, men i stedet betyder aftalen voldsomme nedskæringer i velfærden i mange ø-, yder- og landkommuner, fordi pengene ikke kommer ud til de førnævnte kommuner. Det er direkte besparelser på den borgernære kernevelfærd med store nedskæringer på daginstitutioner, skoler, ældrepleje, fritidsfaciliteter mv. Landdistrikternes Fællesråd frygter lukninger i de mindre bysamfund og opfordrer til akut hjælp.
Landdistrikterne roser regeringens udspil til at sikre ungdomsuddannelser i hele landet25.8.2024 09:12:13 CEST | Pressemeddelelse
Landdistrikternes Fællesråd er meget glade for regeringens initativer, som skal bidrage til at sikre ungdomsuddannelser i hele landet. Særligt forslagene om et nyt og forhøjet udkantstilskud, udligning af taxameterforskelle mellem stx og hhx, samt fastholdelse af taxameter pr. elev til ungdomsuddannelsesinstitutioner med op til 700 elever, og endelig understøttelse af campusdannelser, vil gøre en stor forskel for ungdomsuddannelser i landdistrikterne.
Landdistrikterne: Ros til regeringens landdistriktsudspil22.8.2024 10:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Landdistrikternes Fællesråd kalder det et godt og omfangsrigt landdistriktsudspil, som ikke er set længe fra en regering. Organisationen fremhæver initiativer indenfor turisme- og erhvervsudvikling, bosætning og uddannelse, som helt afgørende for landdistrikternes udvikling.
Landdistrikterne: Gode takter i forslag om kompensation til kommuner, der planlægger store VE-anlæg20.8.2024 15:08:04 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil kompensere kommuner med 200 mio. kr., hvis de planlægger flere vindmøller og solceller på land. Det møder opbakning fra Landdistrikternes Fællesråd, der fremhæver vigtigheden af, at pengene kan gå til bedre service til borgerne i kommunerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum