Hvor er psykiatrien i finanslovsudspil?
Det er positivt, at regeringen har afsat midler til indsatser for de 43.000 unge uden for job og uddannelse, og at der er udsigt til et generelt løft af sundhedsområdet. ”Men skal de svageste for alvor mærke en forskel, skal psykiatrien have en tydelig andel”, siger direktør i Psykiatrifonden Marianne Skjold.

Regeringens finanslovsudspil afspejler, at der er økonomisk overskud til at investere i velfærd. Det er positivt. Men det forpligter også, mener Psykiatrifonden.
”Det skal komme de svageste til gavn. Når fokus er på den nære velfærd, skal der også leveres. Det betyder fx, at vores helt utilstrækkelige børne- og ungdomspsykiatri skal have en andel af de 400 mio. kr., der er afsat til sundhedsområdet”, siger Marianne Skjold.
Vi bør også opruste psykiatriens primærsektor, mener hun.
”Vi taler meget om lighed i sundhed og lige adgang for alle til sundhedstilbud af høj kvalitet. Her kunne jeg godt tænke mig, at vi satte os for at opruste primærsektoren inden for psykiatrien. Vi ved, at 82,6 procent af os i løbet af livet vil få psykiske problemer af et omfang, der får os til at søge professionel hjælp. Det bør regeringen tage lige så alvorligt som det demografiske træk. Psykiatrien er også nær velfærd, der er akut brug for”, siger Marianne Skjold.
Prioriter psykiatri i udspil om 43.000 unge
I hele regeringens levetid er tallet 43.000 gået igen. De 43.000 unge i Danmark, der står uden job og uddannelse. Et tal, der ikke har rykket sig. Skal det tal nu endelig falde, er psykiatrien et helt nødvendigt sted at bruge nogle af de 325 mio. kr., der ifølge forslaget er sat af til udspil, der skal gavne de 43.000 unge.
”Vi er enige med finansministeren i, at det – som han sagde på pressemødet – er en falliterklæring, hvis vi lader den ulykkelige og urimelige situation fortsætte. Både for den enkelte unge og for os som samfund. Men vi ved, at mange af de 43.000 unge, der har svært ved at få fodfæste i livet, på arbejdsmarkedet og på uddannelsesstederne, de har brug for behandling og målrettede støttetilbud, fordi de ofte har psykiske vanskeligheder eller svære sociale baggrunde, der gør, at de møder mur på mur. Derfor skal psykiatrien og de kommunale tilbud prioriteres meget tydeligt ind i det udspil, regeringen lovede i dag”, siger Marianne Skjold.
Ja tak til værdighedsreform - ikke mindst for alvorligt psykisk syge
Udsatte borgere bliver i dag ofte kastebold mellem systemer og oplever uværdige forløb. Det får regeringen til at afsætte 650 mio. kr. over fire år til en værdighedsreform i sit finanslovsforslag. Det sætter Psykiatrifonden pris på:
”Det er længe ventede tanker og planer, vi også selv er meget optaget af. Værdighed er desværre ikke det første ord, jeg tænker på, når jeg ser på, hvordan livet ser ud for en del af de mest alvorligt psykisk syge, som samtidig ofte har alvorlig fysisk sygdom, svære sociale omstændigheder og misbrug. Vi ser frem til at præge de kommende forhandlinger så godt, vi kan, så de 650 mio. kr. kommer til at gøre gavn de rigtige steder”, siger Marianne Skjold.
Nøgleord
Kontakter
Sarah BossPressechef
Tlf:23712688scb@psykiatrifonden.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Psykiatrifonden giver ro på Roskilde Festival27.6.2025 09:03:57 CEST | Pressemeddelelse
Det overvældende sansebombardement på Roskilde Festival kan tage pusten fra de fleste. Onsdag, torsdag, fredag og lørdag – fra den 2. til og med den 5. juli – er Psykiatrifondens rådgivere på arbejde på Roskilde Festival 2025. Hver dag kan festivaldeltagere få en snak med en rådgiver mellem kl. 16 og 02.30. Få rådgivningsleder Liza Johnsons bedste råd til dig, der skal på festival i år.
Så kom trivselsmålingen - der er bare ét problem: Den siger intet om elevers trivsel27.5.2025 16:45:47 CEST | Pressemeddelelse
I dag offentliggjorde Undervisningsministeriet årets nationale trivselsmålinger fra folkeskolen. Det burde være en vigtig dag – en temperaturmåling på, hvordan vores børn og unge faktisk har det. Og udviklingen er stabil: 3,6 på en skala fra 1 til 5 for tredje år i træk. Problemet er bare, at målingen ikke fortæller os det, vi vil vide: Hvordan eleverne egentlig trives psykisk. Derfor foreslår Psykiatrifonden at måle med en anden, valideret og anerkendt metode.
Psykiatrifonden: Danmarks første psykiatriplan er et gennembrud og en sejr for alle danskere19.5.2025 14:18:38 CEST | Pressemeddelelse
Mennesker med alvorlig psykisk sygdom står forrest i den psykiatriplan, politikerne præsenterede i dag. Psykiatrifonden kalder planen for et gennembrud og en sejr for alle danskere. “Styrkede rettigheder og håb for dem, der venter og er blevet svigtet gang på gang, får mig til at tro på, at i dag er dag 1 i fremtidens psykiatri”, siger direktør Marianne Skjold. Psykiatrifonden er til gengæld meget kritisk over for, at politikerne med åbne øjne indfører mere tvang.
Psykiatrifondens mindeord om Elsebeth Stryhn2.5.2025 08:52:01 CEST | Pressemeddelelse
I den brede offentlighed var Elsebeth Stryhn mest kendt for sin mangeårige ledelse af familievirksomheden Stryhn’s og som et menneske med en mønsterbrydende erhvervskarriere på et tidspunkt, hvor blot fem procent af de kvindelige studerende på cand. merc.-uddannelse var kvinder. Men for os, Anne Lindhardt og Marianne Skjold, hhv. tidl. formand og adm. direktør for Psykiatrifonden, var Elsebeth Stryhn også et menneske, som har haft afgørende betydning for Psykiatrifonden.
Psykiatrien på rette vej – men langt fra i mål8.4.2025 12:25:56 CEST | Pressemeddelelse
Næste etape af 10-årsplanen for psykiatrien, som regeringen præsenterede i dag, er lovende og fortjener ros og anerkendelse, mener Psykiatrifonden. ”Men vi skal bygge fundamentet op – helt fra 0. Og vi er så langt bagud, at det formentlig slet ikke er gjort med det, vi bliver præsenteret for i dag”, siger direktør Marianne Skjold.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum