KL: Finanslovsforslag giver ro i kommunerne
30.8.2024 11:40:18 CEST | KL | Pressemeddelelse
Finanslovsforslaget genetablerer ro om velfærden, lyder det fra KL’s formand.
Som en del af sit finanslovsforslag foreslår regeringen et ekstraordinært likviditetstilskud til kommunerne på 2,5 mia. kr. for at imødekomme de udfordringer, som en række kommuner har med at få økonomien til at passe pga. store forskydninger bl.a. som følge af det nye ejendomsskattesystem.
”Det er godt, at regeringen har besluttet et særligt tilskud til kommunerne, så den uro, der har været efter sommerferien, kan blive afløst af det fokus på velfærden, der ligger i økonomiaftalen,” siger KL’s formand, Martin Damm, og fortsætter:
”Økonomiaftalen for næste år er en god aftale, og den markerer et sporskifte, hvor vi stille og roligt igen kan begynde at udvikle velfærden. Det må uforudsete udsving i nogle kommuners økonomi som følge af især den tekniske behandling af ejendomsvurderingerne ikke skygge for.”
Han påpeger, at der stadig vil være udfordringer for kommunerne, også selvom økonomiaftalen indeholder flere penge end tidligere år.
”Vi kommer ikke til at kunne løse alle problemer. Og nogle kommuner vil stadig have udfordringer med at få enderne til at mødes. Vi står over for et langt sejt træk, men vi kender vejen,” siger KL-formanden.
Gode takter om afbureaukratisering
Regeringens finanslovsforslag indeholder også en række nye forslag til regelforenklinger samt en plan for, hvordan regeringen i 2025 vil reducere med 1.000 årsværk i den statslige administration. De 1.000 årsværk skal bidrage til at gøre det muligt at styrke den lokale velfærd i kommunerne i 2025.
”Vi ser nogle gode takter i regeringens forslag til at begrænse den statslige administration og det statslige bureaukrati. Det er der brug for, hvis vi skal kunne bruge de kommunale ressourcer på borgerne frem for på bureaukrati,” siger Martin Damm.
Kontakter
KL's pressevagt
Tlf:33703333Om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Læs mere: www.kl.dk
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
KL: Ny takstmodel er et vigtigt skridt på socialområdet7.11.2026 13:43:49 CET | Pressemeddelelse
En ny politisk aftale om en takstmodel på botilbudsområdet skal give kommunerne bedre mulighed for at få styr på udgifterne og sikre mere lige vilkår mellem offentlige og private botilbud. KL glæder sig over aftalen, som kommunerne har efterspurgt længe.
Allerød Kommune vinder KL’s Beredskabspris4.11.2026 14:23:39 CET | Pressemeddelelse
Det blev Allerød Kommune, som onsdag kunne lade sig hylde som vindere af KL’s Beredskabspris for deres beredskabsborgermøde og den efterfølgende indsats.
Ny undersøgelse fra VIVE: Stærkt fagligt fundament at bygge videre på2.11.2026 07:49:49 CET | Pressemeddelelse
Kommunernes dagtilbud har et stærkt fagligt udgangspunkt i arbejdet med at løfte kvaliteten gennem programmet Alle Børns Dagtilbud, viser en ny undersøgelse fra VIVE.
Kommunerne viser stærkt sammenhold i årets budgetlægning13.10.2026 10:03:38 CEST | Pressemeddelelse
Trods et meget vanskeligt forløb, er det lykkedes kommunerne under ét at lande 98 budgetter inden for de aftalte rammer for service og anlæg. Det siger i sandhed noget om det kommunale sammenhold, lyder det fra KL’s formand og næstformand.
Unge, medier og civilsamfund: KL inviterer til fælles indsats for at styrke lokaldemokratiet25.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
KL inviterer nu kommuner, folketingsmedlemmer og samfundsaktører med ind i værkstedet for i fællesskab at styrke lokaldemokratiet. Første skridt er 14 konkrete projekter, som kommunerne kan melde sig til fra i dag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum