Forslag til finanslov styrker grøn industri- og erhvervspolitik
Regeringen har lanceret sit udspil til en finanslov. Her afsætter den ca. 30 millioner årligt frem til 2028 til eksportordningen og 500 millioner kroner til at forlænge den grønne investeringsordning, som i 2025 vil være på i alt 657 millioner kroner. Med den ordning kan virksomheder, som producerer vind- eller Power-to-X-teknologi, søge om statsstøtte, hvis de vil investere i nye produktionsfaciliteter i Danmark.
- Regeringen skal have stor ros for at skabe klarhed om den grønne investeringsordning. Den sender et stærkt industri- og erhvervspolitisk signal med udspillet til finansloven, og det er vigtigt i en tid, hvor den internationale konkurrence om de grønne investeringer er hård. Det handler om vækst og arbejdspladser i Danmark, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark, og fortsætter:
- Regeringens udspil til finansloven indeholder gode initiativer, og jeg håber, at den grønne buket bliver større i forhandlingslokalet. Vi har brug for en elektrisk finanslov, der guider forbrugerne væk fra fossile brændsler og mod grøn strøm. For i øjeblikket halter elektrificeringen af vores opvarmning, transport og industri efter vores klimamål.
En opgørelse fra Green Power Denmark viser, at det danske elforbrug kun er øget med én terrawatt-time, siden et bredt flertal i Folketinget i 2020 satte klimamålet. Det svarer til to procent af den nødvendige elektrificering frem mod 2030. Senest er salget af varmepumper styrtdykket, mens forbruget af naturgas er steget i det første halvår af 2024.
Derfor er det ifølge Green Power Denmark godt, at regeringen vil genindføre håndværkerfradraget, som kan være med til at skubbe på grønne investeringer i husstandene. Men den grønne erhvervsorganisation opfordrer også til, at den nuværende varmepumpepulje bliver fordoblet og fremrykket, og at elafgiften sænkes. Det er nogle af de forslag, som vil være med i Green Power Denmark eget fuldt finansieret udspil til en finanslov, som snart bliver lanceret.
- Selvom mange husstande og virksomheder gerne vil over på en grøn energikilde, der er billigere i det lange løb, tøver flere med at tage skridtet på grund af uklarhed. De er for eksempel usikre på, om de skal erstatte naturgasfyret med en varmepumpe eller fjernvarme. Derfor skal finansloven iværksætte mærkbare tiltag, som sætter fart på den elektrificering, der det bedste værn mod klimaforandringer, høje energipriser og usikker energiforsyning, siger Kristian Jensen.
Kontakter
Bjarke Lund LarsenPressechef
Tlf:23108323bll@greenpowerdenmark.dkGreen Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Tyskland vil støtte dansk brint med 10 mia. kroner17.11.2025 18:11:58 CET | Pressemeddelelse
Det vækker begejstring hos erhvervsorganisationen Green Power Denmark, at Tyskland vil bidrage med markant støtte til import af grøn brint i rør fra Danmark.
Kommuner, som lægger jord til solceller og vindmøller, skal have en større del af skatteindtægterne16.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når en kornmark bliver omdannet til en mark med grøn energiproduktion, stiger de samlede skattebetalinger og lokale bidrag voldsomt. Men kommunernes andel af selskabsskatteindtægterne havner langt fra altid i den kommune, som lægger jord til grøn energiproduktion. Det skal laves om, mener Green Power Denmark, som foreslår, at skatteindtægterne bliver fordelt efter, hvor anlæggene er placeret. Den model bliver allerede brugt for ubemandede tankstationer.
Alle nye bygninger bliver gjort klar til fibernet10.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra næste år vil alt nybyggeri – villaer, rækkehuse og etagebyggeri – få etableret fibernet på lige fod med el og vand. De kommende beboere vil dermed kunne få en lynhurtig dataforbindelse, som er nødvendig i en verden, der bliver mere og mere digital. Fiberalliancen introducerer samtidig branchemærket ”Fiber Forberedt”, som viser, at bygningen er født med fibernet og forberedt på fremtiden.
Politisk flertal fremtidssikrer landevejen til Esbjerg Havn31.10.2025 08:41:38 CET | Pressemeddelelse
Tårne, naceller og andre store vindmølledele bliver transporteret fra virksomheder i blandt andet Brande og Give til Esbjerg Havn. Herfra bliver de sejlet ud til Europa og resten af verden. Green Power Denmark har længe arbejdet for en tiltrængt opgradering af landevejen for at aflaste naboerne og styrke udviklingsmulighederne for de lokale arbejdspladser i Midtjylland.
Farvel til elafgiften: En kæmpe hjælp til husholdninger med lave indkomster23.10.2025 13:08:44 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af finanslovsaftalen fjerner regeringen og Det Konservative Folkeparti elafgiften i to år. Det gør det væsentligt mere attraktivt at bruge strøm i stedet for olie og benzin. Samtidig giver det danskerne flere penge mellem hænderne – især husholdninger med lave indkomster.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum