Regionsklinikker åbner med kendt personale i Thyborøn og på Thyholm
Efter politisk ønske overtager regionen per 1. september 2024 driften af de tidligere alles Lægehus tilbud på Thyholm og i Thyborøn
De to lægetilbud på Thyholm og i Thyborøn, som regionen overtager fra alles Lægehus 1. september, fortsætter på de hidtidige adresser og med klinikpersonale som mange borgerne kender.
- Jeg er rigtig glad for at vi som region kan være med til at sikre, at borgerne i Thyborøn og på Thyholm kan beholde deres lægehuse i kendte rammer, med faste læger og personale de kender, siger Susanne Buch, formand for regionens udvalg for nære sundhedstilbud.
Regionsklinikken Thyholm åbner tirsdag 3. september.
I klinikken vil patienter møde kendt personale i sygeplejerske Janne Jensen og sosu-assistent Carmen S Kuppe, der er ansat i regionsklinikken. Tre tilknyttede læger vil på skift vil bemande klinikken.
- Vi har stor glæde over regionens velvillighed. Det var netop kommunens ønske, at regionen overtog driften af lægehuset på Thyholm for at sikre borgerne størst mulig stabilitet i bemandingen. Jeg er helt tryg ved tilbuddet og utroligt glad for at det lykkedes, siger Steen Jakobsen (V), formand for social-, sundheds- og arbejdsmarkedsudvalget i Struer Kommune.
Borgere tilmeldt alles Lægehus Thyholm bliver automatisk tilmeldt Regionsklinikken Thyholm, der bliver på samme adresse som hidtil; Sønderlandsgade 5, Hvidbjerg, 7790 Thyholm.
Lægehus i Thyborøn drives fra Lemvig
Klinik for Almen Medicin i Lemvig overtager driften af lægeklinikken på Ærøvej 1, 7680 Thyborøn. Læger fra klinikken i Lemvig vil tilbyde konsultationer på skift i Thyborøn og Lemvig.
- Det er glædeligt at regionen dækker ind i de tilfælde, hvor der ikke kan skaffes praktiserende læger. Det har stor betydning for vores lokale borgere, at de nu igen kan modtage lokal lægehjælp og sundhedstilbud af høj kvalitet, siger Chris Olesen (V), 2. viceborgmester i Lemvig Kommune.
Klinikken i Thyborøn åbner onsdag 4. september. Patienterne vil møde kendt personale, da bl.a. klinikkens fire sygeplejersker alle arbejdet i klinikken eller lokalområdet før.
Patienter tilmeldt alles Lægehus Thyborøn bliver automatisk tilmeldt Klinik for Almen Medicin i Lemvig.
Alle berørte patienter har modtaget direkte besked fra regionen om deres fremtidige lægetilbud.
Fakta
- Region Midtjylland overtager per 1. september 2024 driften af de tidligere alles Lægehus tilbud på Thyholm og i Thyborøn.
- Lægeklinikken i Thyborøn bliver i kendte rammer på Ærøvej 1, 7680 Thyborøn, og drives fra Klinik for Almen Medicin i Lemvig.
- Regionsklinikken Thyholm bliver i kendte rammer på Sønderlandsgade 5, Hvidbjerg, 7790 Thyholm.
Links
- Læs mere om lægeklinikkerne i Thyborøn og Lemvig her - www.klinik-almenmedicin.dk.
- Læs mere om Regionsklinikken Thyholm her - https://regionsklinikkenthyholm.dk
Nøgleord
Kontakter
Kontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Susanne Buch (SF)
Jeg er udpeget af Region Midtjylland til: Udvalg for nære sundhedstilbud og Udvalg for personale
Chris Olesen2. viceborgmesterLemvig Kommune
Tlf:2212 6530chris.olesen@lemvig.dkSteen JakobsenFormand for social-, sundheds- og arbejdsmarkedsudvalgetStruer Kommune
Tlf:2757 9748sja@struer.dkBilleder
Vedhæftede filer
Links
Om Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Region Midtjylland styrker hospitalerne og flytter behandling tættere på patienten3.9.2024 20:25:13 CEST | Pressemeddelelse
Et samlet regionsråd har indgået forlig om budget 2025, der sætter fart på behandling tættere på hjemmet og prioriterer midler til en fremtid med flere ældre.
Budgetforligsdrøftelser i Region Midtjylland tirsdag 3. september 20242.9.2024 10:34:49 CEST | Presseinvitation
Regionsrådet mødes til budgetforligsdrøftelser tirsdag den 3. september. Pressen er velkommen i regionshuset mod forudgående tilmelding.
3.150 på søndagstur i sundhedsvæsnet1.9.2024 15:53:59 CEST | Pressemeddelelse
3.150 østjyder tog søndag imod invitationen om et kig bag kulisserne på Aarhus Universitetshospital, Regionshospitalet Randers og Præhospitalets ambulancebaser i Aarhus V. Tilst og Silkeborg.
Konservativ rokade af regionale udvalgsposter22.8.2024 09:01:10 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet har netop godkendt en udvalgs-rokade ønsket af Det Konservative Folkeparti
Region Midtjylland lægger billet ind på sikret institution i Vestdanmark21.8.2024 15:48:29 CEST | Pressemeddelelse
Der er på landsplan behov for flere pladser til voksne med udviklingshandikap, der har fået en dom. Regionsrådet mener, at Region Midtjylland er den rette til at stå for en vestdansk sikret institution til borgere med udviklingshandikap og dom med behov for anbringelse på en sikret institution.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum