Jammerbugt Kommune tager stort spring i DI-undersøgelse
Jammerbugt Kommune springer hele 23 pladser frem i Dansk Industris årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed.
Det går godt med erhvervsvenligheden i Jammerbugt Kommune, som springer fra en placering som nummer 54 til en placering som nummer 31 i Dansk Industris årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed. Særligt i undersøgelsens indledende spørgsmål om den overordnede ”tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed” oplever de adspurgte virksomheder en markant forbedring. Her tager kommunen et kæmpe spring fra en plads som nummer 49 til en plads som fjerdebedst i hele landet.
- Vi har helt klart en oplevelse af, at Jammerbugt Kommune arbejder strategisk og målrettet med erhvervsområdet og sørger for at involvere erhvervslivet i væsentlige beslutninger. Sådan en tilgang forplanter sig i lige så stille i organisationen og helt ud i relationen til den enkelte virksomhed, og det er formentlig det, vi begynder at se konturerne af nu, lyder det fra DI Aalborgs bestyrelsesleder, Peter Birkegaard.
Som et af de seneste tiltag har kommunen taget initiativ til ”Jammerbugt Erhvervsforum”, hvor kommunens ledelse mødes løbende med en række lokale virksomheder for at få input til kommunens strategiske indsatser og drøfte samarbejde om bosætning, uddannelse og grøn erhvervsudvikling. Derudover har kommunen et koncept om ”én indgang for virksomheder”, som gør det lettere for den enkelte virksomhed at samarbejde og kommunikere med kommunen.
- Når der er god dialog mellem kommunen og virksomhederne, er der også en bedre gensidig forståelse for hinandens behov og begrænsninger. Det gør det alt andet lige lettere at skabe resultater i samarbejdet, uanset om det er hos jobcentret eller hos teknisk forvaltning. Det er virkelig en god idé altid at være tilgængelig og proaktiv i samarbejdet med virksomhederne, for i sidste ende kommer det os alle sammen til gode, lyder opfordringen fra Peter Birkegaard.
Det er 15. år i træk, at DI tager temperaturen på kommunernes erhvervslighed. Jammerbugt Kommunes bedste placering var i 2017, hvor det blev til en samlet 19. plads.
FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2024
- DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2024, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 15. år i træk, at DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
- 7.479 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen.
- Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.
- Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
- 91 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De seks kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø, Dragør, Vallensbæk og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.
For yderligere oplysninger kontakt presserådgiver Nis Peder Kolby, tlf. 4032 3400, mail NIPK@DI.DK eller seniorchefkonsulent Henrik Marcher Larsen, tlf. 4015 8858, mail HEML@DI.DK
Følg pressemeddelelser fra DI Aalborg
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Aalborg
Vesthimmerlands Kommune udmærker sig på ungeområdet4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Vesthimmerlands Kommune havner på en plads som nr. 44 i Dansk Industris årlige måling af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er en fremgang på tre placeringer, som gør, at kommunen akkurat ender i den gode ende af skalaen.
Det er attraktivt at drive virksomhed i Rebild Kommune4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2012 har Rebild Kommunen været blandt de bedste, når Dansk Industri år efter år har rangeret landets kommuner på erhvervsindsatsen,. Det samme er de i årets undersøgelse, som netop er offentliggjort.
Mariagerfjord Kommune falder tilbage i DI-undersøgelse4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter et flot spring frem sidste år, falder Mariagerfjord Kommune overraskende tilbage i Dansk Industris årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed.
DI-måling: Én ting bekymrer i Aalborg Kommune4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Aalborg falder en smule tilbage, når virksomhederne vurderer kommunernes erhvervslighed, viser nye tal fra Dansk Industri
Tagdækker-lærling fra Støvring vinder fornem pris14.6.2024 14:19:18 CEST | Pressemeddelelse
23-årige Kasper Kristian Pedersen lægger ikke bare tagpap på et højere plan, men er også blevet en vigtig ambassadør for hele tagdækkerfaget. I dag blev han hædret med DI Aalborgs Lærlingepris 2024.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum