Regeringen udviser økonomisk ansvar, men glemmer vigtige områder

Med titlen ’Et mere grønt, trygt og rigt Danmark’ har SVM-regeringen sat kursen for dansk økonomi i 2025.

”Helt overordnet er det en fornuftig økonomisk politik, regeringen fører. Det er godt, at den udviser økonomisk ansvarlighed ved ikke at bruge hele råderummet,” lyder vurderingen fra Morten Skov Christiansen, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

Det ændrer imidlertid ikke på, at der er store mangler i udspillet.

Gør ikke nok for de unge

Søgetallene til de store professionsuddannelser er styrtdykket over en årrække. Regeringen har varslet en reform, men den er indtil videre blevet udsat af flere omgange. Og finanslovsforslaget indeholder ingen nye midler til professionsområdet.

”Der findes ikke noget velfærdssamfund, hvis der ikke er sygeplejersker, pædagoger, skolelærere og socialrådgivere. Vi venter med stigende utålmodighed på, at regeringen kommer med de massive investeringer i professionsuddannelserne, der er behov for,” siger Morten Skov Christiansen.

De manglende investeringer i uddannelse er skidt nyt for de unge. Til gengæld får gruppen af unge, der hverken er i gang med uddannelse eller i job, tilført 325 millioner kroner fra 2025 til 2028 som del af et kommende udspil på det område. Men i den kontekst er det vigtigt at huske, at der allerede er skåret kraftigt ned på indsatsen over for unge i kontanthjælpssystemet.

Derudover lægger regeringen op til at spare tre milliarder på den beskæftigelsesindsats, der spiller en afgørende rolle i at få gruppen i gang.

”Det er godt med fokus på den her gruppe, men samlet set tager man jo mere, end man giver. Jeg glæder mig til at se regeringens planer for potentialegruppen, men det er en dårlig start at udhule den aktive beskæftigelsesindsats,” siger Morten Skov Christiansen.

Regeringens ekspertgruppe har konkret anbefalet at spare 460 millioner årligt på indsatsen i forhold til de unge.

Længere arbejdsliv uden bedre arbejdsmiljø

Næste år ventes Folketinget at vedtage en pensionsalder på 70 år med effekt fra 2040. Når lønmodtagerne skal arbejde længere, er der behov for et større fokus på arbejdsmiljøet, så man kan holde til det. Derfor ser Morten Skov Christiansen med stor bekymring på, at finanslovsforslaget er blakket for konkrete tiltag, der skal forbedre danskernes arbejdsliv.

”Det giver ingen mening at bede folk arbejde længere uden investeringer i arbejdsmiljøet. Det skal ikke vente til 2040, men skal ske lige nu,” understreger Morten Skov Christiansen.

Faktisk ser det ud til, at indsatsen bliver svækket til næste år, da bevillingen til Arbejdstilsynet reduceres, mens flere bevillinger til Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø (BFA) udløber.

”Jeg håber i den grad, der bliver rettet op på det, inden finansloven bliver vedtaget i folketingssalen. Vi har brug for en stærkere indsats – ikke svagere,” siger FH-formanden.