TEKNIQ Arbejdsgiverne: Grønne ambitioner kræver tempo på digitalisering
Der skal flere investeringer til den digitale omstilling i den offentlige sektor, for erhvervslivet er klar til mere tempo, lyder det fra TEKNIQ Arbejdsgiverne som reaktion på regeringens finanslovsforslag.

Regeringens finanslovsforslag for 2025 indeholder en række initiativer til at styrke et konkurrencedygtigt erhvervsliv og sætte skub i den grønne omstilling – for eksempel med grønt håndværkerfradrag. Det roser TEKNIQ Arbejdsgiverne, men der skal mere fart på digitaliseringen – især i det offentlige.
Digitalt værn mod bureaukrati
- Der ligger allerede en ambition om, at den offentlige sektor skal være verdensførende i brugen af kunstig intelligens. Derfor er det vigtigt, at der i udspillet er afsat penge til at sætte skub i den proces, men der skal mere fart på og flere investeringer til. Erhvervslivet er dybt afhængige af en effektiv offentlig sektor, der ikke sander til i bureaukrati. Det samme gælder den automatiske erhvervsrapportering, der også er med til at mindske bureaukratiet, siger Troels Blicher Danielsen.
Styrke den grønne industri
- Regeringens fokus på grøn industri i finanslovsforslaget er både nødvendigt og velkomment. En styrket grøn industripolitik er afgørende for at sikre danske virksomheders position i den globale grønne omstilling og skabe nye, bæredygtige arbejdspladser i hele landet. Det gælder blandt andet de foreslåede forbedringer af vilkårene for landdistrikterne og initiativerne for at lette generationsskifte i familieejede virksomheder, siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Grønt håndværkerfradrag
- Energirenoveringer kan i udgangspunktet stå alene, da de både er gode for klimaet og for pengepungen. Men sandheden er også, at der nogle gange skal lidt ekstra til for at få boligejerne til at træffe beslutningen om den grønne investering, og her kan håndværkerfradraget være den rette løftestang, da det ofte er store investeringer for den enkelte, siger Troels Blicher Danielsen.
Yderligere information, kontakt:
Troels Blicher Danielsen, adm. dirketør i TEKNIQ Arbejdsgiverne: 72142017 / tbd@tekniq.dk
Kontakter
Michael DegnPresseansvarlig
Tlf:77424227mdc@tekniq.dkOm TEKNIQ Arbejdsgiverne
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Virksomheder vil ansatte lærlinge til at dække behovet10.7.2025 07:02:00 CEST | Pressemeddelelse
31 procent af virksomhederne i det tekniske erhvervsliv forventer sværere rekruttering i de kommende år. Knap halvdelen vil derfor ansætte flere lærlinge – men der er ikke nok at tage af, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Unge har fået øjnene op for de tekniske uddannelser5.7.2025 17:48:23 CEST | Pressemeddelelse
Årets ansøgningstal til de videregående uddannelser viser fremgang blandt de tekniske uddannelser, hvilket lover godt for fremtiden, selvom der skal mere til, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Tårnhøj elpris: Sådan undgår du de dyre timer1.7.2025 15:44:02 CEST | Pressemeddelelse
Elprisen topper i aften, men med få tiltag og moderne løsninger kan danskerne nemt undgå at betale for meget, lyder det fra TEKNIQ.
TEKNIQ: Odsherred-sag bør føre til eftertanke1.7.2025 11:07:02 CEST | Pressemeddelelse
Rekonstruktionsplanen for Odsherred Varme er netop blevet godkendt, hvilket betyder, at det er virksomheder og borgerne, der står tilbage med konsekvenserne, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Virksomhederne har brug for flere udenlandske kolleger30.6.2025 11:21:07 CEST | Pressemeddelelse
En ny aftale er et vigtigt skridt på vejen mod at få flere internationale kolleger til danske virksomheder. Ikke mindst i det tekniske erhvervsliv, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum