DI-måling: Én ting bekymrer i Aalborg Kommune
Aalborg falder en smule tilbage, når virksomhederne vurderer kommunernes erhvervslighed, viser nye tal fra Dansk Industri
De sidste mange år er det skiftevis gået lidt frem og lidt tilbage for Aalborg Kommunes erhvervsvenlighed. I år går det lidt tilbage fra en placering som nr. 52 til en placering som nr. 58. Altså blot en mindre ændring. Alligevel er der bekymring at spore hos Dansk Industri (DI).
- Der kan være mange årsager til, at man går lidt frem eller tilbage i undersøgelse. Men jeg synes, det er værd at bemærke den overordnede tilfredshed, som går tilbage i år, og at der er færre, som vil anbefale andre at etablere sig i kommunen, lyder det fra DI Aalborgs bestyrelsesleder, Peter Birkegaard.
I kategorien ”Overordnet Erhvervsvenlighed” falder Aalborg Kommune tilbage fra en 52. plads til en 65. plads blandt de 91 kommuner, som er med i analysen. Og det skyldes blandt andet, at det kun er lidt over halvdelen af de adspurgte virksomheder, som ”helt sikkert” eller ”sikkert” vil anbefale andre virksomheder at etablere sig i Aalborg Kommune.
- Vi har grundlaget på plads i Aalborg. En god infrastruktur med adgang til motorvej, jernbane, lufthavn og søfart, og vi har et universitet i verdensklasse lige i baghaven. At der ikke er flere, der vil anbefale andre at etablere sig, bekymrer mig, lyder det fra Peter Birkegaard.
I kategorien ”Sagsbehandling” indtager Aalborg Kommune en kedelig plads som nummer 80 ud af de 91 kommuner, som indgår i undersøgelsen. Placeringen er dels baseret på konkrete sagsbehandlingstider og dels på virksomhedernes vurdering af sagsbehandlingen i hhv. byggesager, miljøsager og sygedagpengesager. Det kan have betydning for den generelle tilfredshed, lyder det fra DI.
- Vi oplever fortsat, at håndtering af byggesager og miljøsager i Aalborg Kommune trækker ud, og det er selvfølgelig en grundlæggende udfordring og frustration hos rigtig mange virksomheder, særligt i bygge- og anlægsbranchen, starter Peter Birkegaard med at slå fast.
- Men jeg oplever også en kommune, som rækker ud og taler åbent om de udfordringer og flaskehalse, de har på myndighedsområdet. Det løser ikke de konkrete sager nu og her, men det er et godt afsæt for at skabe en mere effektiv og smidig sagsbehandling på sigt, hvor den gode dialog forplanter sig ud i alle grene af samarbejdet.
På trods af udfordringerne er Peter Birkegaard optimistisk omkring den fremadrettede samarbejde med kommunen.
- Der er selvfølgelig nogle alarmklokker her, vi skal være opmærksomme på. Men jeg oplever en kommune og en ledelse, som oprigtigt vil erhvervslivet det bedste, og som er ved at geare organisationen bedst muligt til at understøtte udviklingen og jobskabelsen, som er så vigtig for hele regionen, slutter Peter Birkegaard.
FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2024
- DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2024, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 15. år i træk, at DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
- 7.479 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen.
- Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.
- Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
- 91 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De seks kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø, Dragør, Vallensbæk og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.
For yderligere oplysninger kontakt presserådgiver Nis Peder Kolby, tlf. 4032 3400, mail NIPK@DI.DK eller seniorchefkonsulent Henrik Marcher Larsen, tlf. 4015 8858, mail HEML@DI.DK
Følg pressemeddelelser fra DI Aalborg
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Aalborg
Analyse: Så meget bidrager nordjyske virksomheder til samfundet13.11.2025 09:09:30 CET | Pressemeddelelse
I alle nordjyske kommuner ligger virksomhedernes samfundsbidrag under landsgennemsnittet, men hvor er samfundsbidraget mindst og størst? Find din kommune på listen.
DI slår alarm: Nordjyske folkeskoleelevers faglighed er i frit fald5.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med faldende ungdomsårgange og faldende karaktergennemsnit i folkeskolen står Nordjylland over for en alvorlig udfordring. DI lancerer nu et kommunalt ungeudspil, der skal hjælpe kommunalpolitikerne med at investere mere i de unge og få dem godt ind på arbejdsmarkedet.
DI's valgbus kører 30 kandidater på virksomhedsbesøg i Aalborg24.10.2025 14:22:11 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industris to valgbusser kører i 10 dage rundt i 37 kommuner i Danmark. Allerede første dag mandag kører valgbussen med cirka 30 byrådskandidater i Aalborg Kommune, hvor de besøger og debatterer på en stor lokal byggeplads.
Virksomheder efterlyser bedre dialog med Aalborg Kommune4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommunen havner på en plads som nummer 62 i Dansk Industris årlige måling af Lokal Erhvervsvenlighed
Vesthimmerlands Kommune har en styrkeposition på skoleområdet4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Overordnet ligger kommunen i midterfeltet i Dansk Industris årlige måling af Lokal Erhvervsvenlighed
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum