Emirates fordobler antallet af codeshare- og interlineaftaler på et år og åbner for rejser til næsten 1.700 destinationer
- 31 codeshare-partnere, 118 interline-partnere og 13 partnere inden for tog- og helikoptertjenester
- 16 nye partnerskaber er indgået siden 2023 med gnidningsfri forbindelse (last mile) til endnu flere ruter og spændende destinationer
- Masser af muligheder for at rejse videre fra Emirates' netværk, flere afgange at vælge imellem, rejs på samme billet inklusive bagagetransfer samt frequent flyer-fordele

I det forgangne år har Emirates fordoblet antallet af destinationer, og luftfartsselskabet dækker nu ud over sit eget netværk, muligheden for rejser til yderligere næsten 1.700 destinationer. Udvidelsen har gjort det muligt for over 61.000 passagerer hver uge at rejse gnidningsfrit på Emirates' og de 162 partneres delte rutenet.
Ved at indgå nye partnerskaber og styrke eksisterende partnerskaber i hele rutenettet kan luftfartsselskabet tilbyde en række ekstra rejsemuligheder. Med 162 partnere (31 codeshare-partnere, 118 interline-partnere samt 13 partnere inden for tog- og helikoptertjenester) i mere end 100 lande betyder det et stærkt udvidet rutenet med flere og bedre forbindelser for rejsende, og med kun én billet at holde styr på og forbedret bagagetransfer samt fordele for kunder i loyalitetsprogrammer, loungeadgang og andre fordele, er der åbnet for en sikre og ubesværet rejseoplevelse hele vejen til den endelige destination.
For kunder, der rejser med en af Emirates' partnere, kommer populære destinationer ligeledes endnu tættere på via Emirates’ store rutenet på mere end 140 destinationer via Dubai.
16 nye partnerskaber
I det seneste år har Emirates indgået 16 nye partnerskaber, herunder codeshare-aftaler med Avianca og Batik Air Malaysia, og Emirates har desuden afsluttet og implementeret interline-aftaler med KAM Air, Sri Lankan Airlines, Condor, Flynas, Viva Aerobus, Sun Express, Maldivian, Siberia Airlines og Kenya Airways.
Hopper man som Emirates-passager af flyet og fortsætter rejsen på landjorden med tog, så er man godt hjulpet med hurtige forbindelser til byer over hele Europa gennem codeshare-partnerskaber med Trenitalia, spanske Renfe, østrigske OBB og svenske SJ. I den eksklusive ende var Emirates det første fuldservice-luftfartsselskab til at indgå et innovativt interline-partnerskab med BLADE, der tilbyder helikopterforbindelse mellem Nice og Monaco.
Adnan Kazim, næstformand og kommerciel direktør for Emirates Airline, siger om de mange nye partnerskabsaftaler:
"I det seneste år har vi fordoblet på vores strategi om at styrke vores globale tilstedeværelse på seks kontinenter ved at indgå nye partnerskaber med ligesindede flyselskaber, togpartnere og luftmobilitetsoperatører for at tilbyde et større udvalg af destinationer, forbindelsesmuligheder og en problemfri 'sidste mil' for rejsende som aldrig før. Mens organisk vækst altid vil være kernen i vores planer, vil vi fortsætte med at udnytte styrken af vores partneres komplementære netværk som en del af vores mål i forhold til at hjælpe vores kunder med at nå ud i alle hjørner af verden så nemt som muligt. Optimale rejseforbindelser understøtter stærke og modstandsdygtige økonomier, og vores ambitioner for vækst i partnerskaber er i tråd med Dubais D33-strategi om at gøre vores hjemby og hub til den mest velforbundne destination i verden, som tiltrækker erhverv, turisme og investeringer fra hele kloden."
Enklere rejse - helt til slutdestinationen
Gennem årene har Emirates’ mange partnerskaber banet vejen for, at fluftfartsselskabet kan opbygge et solidt rutenet, der ikke kun forbinder rejsende med unikke destinationer, men også giver fordelene ved koordinerede rejseplaner, gnidningsfri forbindelse via Dubai med adgang til Terminal 3 samt fælles loyalitetsfordele. Det centrale partnerskab med flydubai er et enestående eksempel på, hvordan samarbejde giver en enkel og ubekymret rejseoplevelse og flere fordele for kunderne.
I dag har Emirates' kunder adgang til over 230 destinationer i over 100 lande, med 275 codeshare-flyvninger at vælge imellem på en gennemsnitlig dag.
Emirates-kunder kan booke flyvninger til over 90 unikke flydubai-destinationer, og flydubai-kunder kan vælge mellem over 100 Emirates-destinationer. Som et resultat har over 17,5 millioner passagerer rejst på det delte netværk mellem Emirates og flydubai siden partnerskabet blev lanceret i 2017.
Rejser man til populære destinationer som Maldiverne, gør Emirates’ unikke interline-partnerskab med Maldivian det muligt at rejse til 16 øer ud over hovedøen Male. Emirates’ partnerskab med Pro Flight Zambia giver adgang til 13 destinationer, som det sydafrikanske flyselskab betjener, inklusive unikke regionale oplevelser som Lower Zambezi National Park, en kort tur fra Lusaka, der er en helt igennem fascinerende safarioplevelse.
Emirates partnerskaber med United, Air Canada og Qantas giver adgang til mere end 350 destinationer i Nord-, Central- og Sydamerika, Australien og New Zealand, hvilket udvider forbindelsesmulighederne, giver enestående gensidige fordele gennem loyalitetsprogrammer samt andre førsteklasses kundeoplevelser som fx loungeadgang.
Oversigt: Emirates partnerskaber
Amerika: Emirates' kunder har adgang til mere end 375 byer gennem United Airlines, Air Canada og andre partnere i Canada, Mexico, Caribiske Øer og Central- og Sydamerika. Kunder hos de nævnte partnere, der forbinder til Emirates’ netværk via Dubai, kan ligeledes vælge blandt Emirates' mange destinationer i Mellemøsten, Afrika, Central- og Sydasien.
Europa: Emirates-kunder kan vælge mellem 380 byer gennem syv codeshare-, 33 interline- og 12 togpartnere, herunder Condor, ITA Airways, Air Malta, Air Baltic, Aegean Airlines, TAP Portugal og Siberia Airlines, foruden Emirates’ togpartnere i Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien, Østrig og Sverige, som giver transfer og fleksibilitet til at nyde flere byer uden at skulle holde styr på billetter til samtlige rejseetaper.
Asien: Emirates’ asiatiske netværk styrkes yderligere gennem flyselskabets 12 codeshare-partnere og 42 interline-partnere, der når ud til over 500 populære byer i Fjernøsten, Vestasien og Det Indiske Ocean samt Mellemøsten.
Australien: Emirates’ mangeårige partnerskab med Qantas giver adgang til over 85 australske byer, mens Qantas-kunder kan flyve med Emirates til Dubai og få adgang til over 45 byer i Europa, Mellemøsten og Nordafrika ud over Qantas’ eksisterende internationale netværk.
Afrika: Emirates’ dækning i Afrika udvides til over 210 regionale destinationer gennem 5 codeshare- og 18 interline-partnere, hvilket giver kunderne virkelig gode forbindelsesmuligheder og flere flyruter til mindre regionale destinationer over hele kontinentet.
Gavner også Skywardsmedlemmer
Emirates Skywards, flyselskabets loyalitetsprogram, og Emirates SkyCargo arbejder også tæt sammen med codeshare- og interline-partnere for at støtte og supplere netværks- og loyalitetsprogramrammer, der sikrer, at både passagerer og fragtkunder får fuldt udbytte af flyselskabets mange partnerskaber.

OM EMIRATES
Fra luftfartsselskabets globale hub i Dubai betjener Emirates kunder på seks kontinenter og leverer højkvalitets luftfartstransport, der fremmer turisme og handel.
Emirates opererer verdens største flåde af wide-body jets, Boeing 777 og Airbus A380, og tilbyder rummelige kabiner og ikoniske inflight-funktioner som A380 Shower Spa og Onboard Lounge samt ice inflight underholdningssystem ved alle sæder over hele luftfartsselskabets flåde. ice-systemet har vundet "Best in Sky" awards 16 år i træk.
Emirates har forpligtet sig til at arbejde miljøansvarligt med fokus på tre områder: at reducere emissioner, forbruge ansvarligt og beskytte vilde dyr og deres levesteder.
For mere information, besøg www.emirates.com.
Nøgleord
Kontakter
Karsten KeinickeSeniorrådgiverFRIDAY
Tlf:+45 60 830 230emirates@fday.dkVedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Emirates
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Emirates
Der er kærlighed i luften, når du flyver med Emirates på Valentinsdag13.2.2025 10:54:14 CET | Pressemeddelelse
Der er skruet op for romantikken på flyvninger med Emirates fredag den 14. februar, når passagererne forkæles med lækre hjerteformede desserter, roséchampagne og et udvalg af romantiske film og musik med valentins-tema.
Emirates forlænger sponsorat med danskerhold12.2.2025 14:09:38 CET | Pressemeddelelse
Danskerne Mikkel Bjerg og Julius Johansen er holdkammerater på UAE Team Emirates XRG, der nu er sikret værdifuldt sponsorat frem til 2028.
Emirates bliver verdens første Autism Certified Airline™28.1.2025 11:57:37 CET | Pressemeddelelse
Emirates bliver verdens første Autism Certified Airline™, som en del af deres indsats for at gøre rejser mere tilgængelige og behagelige for alle – også for passagerer med autisme eller sensoriske behov. Fra specialtræning af over 30.000 medarbejdere til nye standarder og services planlagt for 2025, sætter Emirates nye standarder for en mere inkluderende rejseoplevelse.
Emirates holder Veganuary hele året24.1.2025 10:35:56 CET | Pressemeddelelse
Antallet af veganske flyrejsende stiger globalt, og desuden vælger mange ikke-veganere i stigende grad veganske retter Emirates’ udvalg af veganske retter tæller nu mere end 300 opskrifter, som serveres på fly til over 140 destinationer verden over Emirates serverer over 400.000 veganske måltider hvert år fordelt på alle luftfartsselskabets rejseklasser Emirates tilbyder også veganske måltider skræddersyet til børn Dubai, Veganuary, 2025: Fristende veganske retter har høj prioritet hos Emirates – ikke kun fordi antallet af flyrejsende, der ønsker veganske måltider fortsat stiger globalt, men også fordi mange ikke-veganere vælger veganske retter under flyrejser som et lettere alternativ. Emirates udvider løbende sit udvalg af veganske retter ved at udvikle nye opskrifter med innovative ingredienser – senest en erstatning for kogt æg lavet udelukkende af bælgfrugter, der både er velsmagende og næringsrig. Derudover tilføjes usvalgte veganske måltider skræddersyet til børn samt nye retter
Emirates SkyCargo indsætter fragtfly til og fra København2.1.2025 09:11:18 CET | Pressemeddelelse
København, Danmark, 2. januar 2025 – For at imødekomme den stigende efterspørgsel på luftfragt til og fra Danmark har Emirates SkyCargo, fragtdivisionen af verdens største internationale luftfartsselskab, nu valgt at indsætte et dedikeret ugentligt fragtfly fra Københavns Lufthavn. Den nye rute udvider netværket af destinationer, der betjenes af Emirates’ fragtfly, til 38. Tidligere har København modtaget og afsendt fragt via lastkapaciteten i de daglige passagerfly, men fremover vil det ugentlige Boeing 777-fragtfly øge den tilgængelige kapacitet for Emirates’ fragtkunder. Flyet har en fragtkapacitet på 85 tons, hvilket giver en betragtelig stigning i den volumen, der kan håndteres fra København og nabolande som Norge og Sverige. Betydelig vækst i fragt ud af København Emirates SkyCargo har oplevet betydelig vækst på over 20 % i fragtvolumen fra Danmark i det seneste regnskabsår, primært drevet af farmaceutiske produkter. Med en fremtrædende life science-industri og effektiv kølekædei
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum