Holstebro fortsætter sin positive udvikling

Del

Holstebro Kommune har igen i år formået at forbedre sig i Dansk Industris årlige undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed.

I år har Holstebro Kommune klatret op til en samlet 23. plads på DI’s rangliste over Danmarks bedste erhvervskommuner, en forbedring fra sidste års 29. plads. Denne fremgang afspejler en positiv udvikling i flere kategorier, selvom der også er områder, hvor der er plads til forbedring.

Holstebro har gjort gode fremskridt i kategorien ”Grøn udvikling”, hvor kommunen er steget fra en 34. plads til en 23. plads. Ligeledes ses en betydelig forbedring i ”Digitale rammer”, hvor Holstebro har bevæget sig fra en 61. plads til en 48. plads. Den største tilbagegang ses dog i kategorien ”Infrastruktur”, hvor kommunen er faldet fra en 41. plads til en 69. plads.

- Det er glædeligt at se, at Holstebros grønne indsats begynder at bære frugt. Holstebro har formået at klatre 11 pladser op i denne kategori. Det viser, at kommunens satsning på bæredygtighed og grøn omstilling, herunder PtX-teknologier, er på rette vej, siger Bo Knudsen, bestyrelsesleder for DI Midt Vest.

- Der er dog stadig udfordringer, især når det kommer til infrastrukturen, fortæller Bo Knudsen.

- En 69. plads i denne kategori er ikke tilfredsstillende, og det understreger behovet for, at Holstebro begynder at investere mere i at varer, borgere og arbejdskraft får nemmere ved at komme rundt til kommunens erhvervsliv, fortsætter Bo Knudsen.

Holstebro har fastholdt en stærk placering i kategorien ”Brug af private leverandører”, hvor kommunen ligger på en 9. plads, en forbedring fra sidste års 12. plads. Dette viser, at kommunen fortsat er åben for at samarbejde med private aktører, hvilket er vigtigt for at skabe en dynamisk og konkurrencedygtig erhvervssektor.

- Samarbejdet med private leverandører er afgørende for at sikre effektivitet og innovation i den kommunale service. Vi er stolte af, at Holstebro ligger på en 9. plads i denne kategori og vil fortsætte med at styrke dette samarbejde, siger Bo Knudsen.

FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2024

  • DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2024, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 15. år i træk, at DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
  • 7.479 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen.
  • Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.
  • Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
  • 91 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De seks kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø, Dragør, Vallensbæk og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.

For yderligere oplysninger kontakt chefkonsulent Anders Holm på andh@di.dk, tlf. 3134 1266 eller pressekoordinator Lars Bøgeskov, tlf. 2236 3138.

Følg pressemeddelelser fra DI Midt Vest

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Midt Vest

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye