Stort nyt boligområde på vej mellem Odense og Glamsbjerg
30.8.2024 10:31:08 CEST | Assens Kommune | Pressemeddelelse
Assens Kommune har netop købt 18,7 hektar jord i Brylle ved siden af et spirende naturområde, som skal forvandles til et stort sammenhængende boligområde kun 16 km fra Odense C.

I fremtiden får endnu flere mulighed for at bo i Brylle, som ligger helt tæt op ad kommunegrænsen til Odense Kommune. Brylle står nemlig over for en større byudvikling, som vil styrke byen, så der kommer mange flere boliger.
Den 28. august 2024 godkendte Assens Byråd en købsaftale, som betyder, at kommunen nu har købt 18,7 hektar jord ved Brylle med henblik på at lave byudvikling, så der på sigt kan blive plads til endnu flere, som ønsker at bo og leve og være en del af det spirende fællesskab i Assens Kommune.
Og det er et kæmpe område, som kommunen har købt:
”Det her er et af de største arealer, jeg har været med til at erhverve til by- og boligudvikling i min tid som borgmester. Jeg er meget stolt over, at der nu er faldet en aftale på plads, da det kommer til at gavne hele kommunen. Når vi får flere borgere i kommunen, er der også flere, som bidrager til fællesskabet”, fortæller Søren Steen Andersen, Borgmester i Assens Kommune.
Jorden, som Assens Kommune har købt, ligger i den nordøstlige del af Brylle side om side med det rekreative naturområde, Brylle Vandskov. Et klimavenligt område, som er skabt med henblik på at højne biodiversiteten, beskytte grundvandet og skabe gode friluftsmuligheder for lokalsamfundet.
”Vi har fået en unik mulighed for over de næste mange år at udvikle et stort sammenhængende boligområde tæt på indkøbsmuligheder i et naturskønt område, der i forvejen er fyldt med liv og aktivitet. Brylle har en attraktiv beliggenhed med kun 16 km til Odense C og kun 8 km til afkørsel 52 Odense SV”, fortæller Søren Steen Andersen, og fortsætter:
”Brylle har desuden et stærkt fællesskab, både omkring dagtilbuddene og skolen, men også omkring hallen og deres mange idrætsforeninger. Og om nogle år får endnu flere mennesker mulighed for at blive en del af det stærke fællesskab”, siger borgmesteren.
Hvordan boligområdet helt præcist skal udvikles, hvilke boligformer der skal indgå, samt i hvilken takt udviklingen kommer til at foregå, er ikke afklaret endnu.
Det vil fagudvalg og Byrådet i Assens Kommune forholde sig til i den kommende proces, hvor de også vil forholde sig til, hvad den øvrige jord på 14,7 hektar, som kommunen samtidig har købt syd for Brylle, skal bruges til.
Se områdernes placering på kortet i galleriet.
Nøgleord
Kontakter
Søren Steen AndersenBorgmesterAssens Kommune
Tlf:29 37 90 65Finn G. JohansenKommunaldirektørAssens Kommune
Tlf:23 60 65 50Billeder


Links
Om Assens Kommune
I vores fællesskab er der hjerterum, albuerum og højt til loftet. Vi har plads både til dem, der bidrager til fællesskabet og til dem, der har brug for det. Hos os lever det gode nærdemokrati og aktive medborgerskab.
Følg pressemeddelelser fra Assens Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Assens Kommune
Assens Kommune har ansat ny kommunaldirektør26.8.2026 18:52:37 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver Sascha Volmer Sørensen, der fra den 1. oktober sætter sig i stolen som ny kommunaldirektør i Assens Kommune og dermed får ansvaret for kommunens øverste ledelse. Med ansættelsen af Sascha Volmer Sørensen, får Assens Kommune en kommunaldirektør med solid indsigt i både udvikling, drift og økonomistyring. Sascha kommer fra en stilling som kommunaldirektør igennem 6 år i Gribskov Kommune – og var forinden økonomidirektør i en årrække i samme kommune. Hun er oprindeligt uddannet officer i Hæren og har arbejdet 10 år i Forsvaret. Borgmester Søren Steen Andersen ser frem til at byde Sascha Volmer Sørensen velkommen til Assens Kommune og glæder sig til samarbejdet: ”Sascha er valgt ud af et stærkt ansøgerfelt. Jeg er ikke i tvivl om, at vi med hende får en særdeles kompetent og erfaren kommunaldirektør, der kan være med til at sikre og udvikle det positive udviklingsspor i Assens Kommune, som vi politisk igennem flere år har arbejdet strategisk med. Derudover har Sascha – kva sin b
Assens Havn får vigtig rolle i historisk stort stenrevsprojekt17.8.2026 14:18:52 CEST | Pressemeddelelse
Assens Havn skal hjælpe de store skibe sikkert i havn, når Miljøstyrelsen går i gang med et historisk stort stenrevsprojekt, hvor der skal genoprettes 3 store stenrev i Lillebælt ved Helnæs og Lyø.
Kulturprojekt skal hjælpe unge tættere på job og uddannelse22.6.2026 09:44:46 CEST | Pressemeddelelse
Kulturprojekt med genbrugskunst skal løfte unges trivsel og udvikling, så de bliver klar til at tage næste skridt i retningen af job og uddannelse.
Assens Kommune tester kombinationen af samskabelse og fast-track vådområder i stor skala11.6.2026 09:00:05 CEST | Pressemeddelelse
Nu har fasttrack-metoden, som baner vejen for hurtigere udtagning af landbrugsjord og reduktion af kvælstof til havet, vist sit sande potentiale, efter Assens Kommune, Envidan og lodsejerne har testet metoden i stor skala i et helt opland.
Snart går arbejdet i gang på den gamle banestrækning8.6.2026 08:09:56 CEST | Pressemeddelelse
Den 12. juni 2026 tages det første spadestik til en længe ventet sti, som skal binde Assens, Ebberup, Flemløse og Glamsbjerg tættere sammen og give mulighed for en mere sikker vej til skole og uddannelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum