Egedals historiske foreninger tager på messe for at rekruttere frivillige
30.8.2024 09:35:29 CEST | ROMU | Pressemeddelelse
Frivillige er helt essentielle for at bevare og formidle lokalhistorien – og så er foreningslivet givende. Derfor håber Egedal Kommunes tre historiske foreninger, at de på Kultur- og Fritidsmessen ”Sammen om frivilligheden”, som afholdes på Egedal Rådhus i september, kan åbne flere menneskers øjne for frivilligt arbejde.

Man kan sætte sig med en bog, man kan gå i haven eller gå en lang tur med hunden – fritid kan bruges på mange måder. Og der er masser af inspiration at hente, til hvor man kan deponere sin overskudstid på Egedal Rådhus den 7. september kl. 10-15. Her afholder kommunen nemlig en stor kultur- og fritidsmesse under overskriften ”Sammen om frivilligheden”.
Blandt messedeltagerne finder man også en stand med repræsentanter for Egedals tre historiske foreninger: Stenløse Historiske Forening, Ølstykke Historiske Forening og Ledøje-Smørum Historisk Forening. De håber at komme i kontakt med historieinteresserede mennesker, der kunne have lyst til at engagere sig i lokalhistorien.
”Vi vil gerne have flere medlemmer i de historiske foreninger, og så vil vi også gerne have flere frivillige på museerne. Vi kan faktisk bruge alle med interesse for det historiske. Det kan for eksempel være til at hjælpe med at registrere de genstande, som bliver indleveret til os, og som har historisk betydning,” fortæller Claus Skov Madsen, der er bestyrelsesmedlem i Ølstykke Historiske Forening.
Altid brug for hænder
De tre foreninger hører under Egedal Arkiv og Museum, som har omkring 80 frivillige tilknyttet. Og her kan frivillighed være mange ting. Derfor er der brug for hænder, hoveder og hjerter i alle størrelser og aldre. Nogle er gode til at løse praktiske opgaver i forbindelse med arrangementer, andre ligger inde med en viden, som der er behov for at bevare og videreføre, mens andre igen gør en stor indsats med at vedligeholde de små museer og genstande, som er vigtige for et lokalområde.
”Når det kommer til Ølstykke, handler det jo især om Skenkelsø Mølle som er det lokale museum. Det er jo frivillige, der står for møllen og for de arrangementer, der bliver afholdt. Til mølledagene, som er den første lørdag i måneden, sætter vi møllen i gang og har en masse aktiviteter. Så sejlet på møllen skal sættes op, der skal serveres kaffe, nogle gange er der udstillinger og underholdning for børn. Hele arrangementer er båret og styret af frivillige,” fortæller Claus Skov Madsen.
Samværet driver engagementet
Han har selv været frivillig, siden han for et par år siden gik på pension. Det er, som han siger, ofte der, man finder tiden til at give en hånd med. Eller et hoved – for det er blandt andet en stor viden om landbruget, der har netop hans interesse.
”Jeg synes, det er vigtigt at få beskrevet, hvad der er foregået, så man kan bevare den viden. Hvis man tager Ølstykke, så var det en landsby, der i 1967 blev til en by, fordi man udstykkede alle landbrugene. Det er jo den historiske udvikling, som jeg synes er vigtig at få fortalt.”
Derudover sætter han pris på det sammenhold, man får som frivillig. Ikke mindst, når man vælger med hjertet og lægger sit engagement i noget, som man interesserer sig for.
”Det er også det sociale samvær, som driver det. At man er sammen med andre om nogle fælles ting, man tager sig af. Sådan er det i foreninger generelt, og sådan er det også her.”
Fakta:
Kultur- og Fritidsmessen ”Sammen om frivilligheden” afholdes på Egedal Rådhus lørdag den 7. september kl. 10:00 til 15:00. På messen vil være repræsentation af forskellige foreninger, ligesom der vil være kåringer og priser, som hylder de ildsjæle, der bruger tid og kræfter i fællesskabets navn.
Kontakter
Stine BlegvadRedaktørROMU
Kommunikation, presse, sociale medier
Billeder

Links
Om ROMU
ROMU har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner. ROMU har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund. ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag driver museumsorganisationen 10 museer og besøgssteder.
ROMU har ansvaret for daglig ledelse og drift af Fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke og står overordnet for realiseringen af Verdensarvscentret.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Tinker Imagineers skal lave udstillinger til Roskilde Domkirke Verdensarvscenter26.10.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det bliver de erfarne udstillingsdesignere fra Tinker Imagineers, der skal skabe udstillingerne til Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Det hollandske hold skal på levende vis forløse fortællingerne om verdensarven Roskilde Domkirke, om arkitekturen og om de kongeliges liv og død.
Rockmuseet opsøger mørket i hele oktober: "Rock har aldrig været bange for mørket"29.9.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ozzy, heavy, hekse og halloween fylder i oktober måneds arrangementer, når Rockmuseet 'goes dark', åbner kælderdøren til rockens skyggesider og dykker ned i de kunstnere, myter og musikalske bevægelser, der gjorde oprør, udfordrede normerne og lod mørket blive en del af deres udtryk.
Så gerne! Roskilde-købmand udgiver bog om høkere, købmænd og brugser23.9.2026 08:25:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny bog tegner et levende og farverigt portræt af den danske købmandsstand gennem 150 år. Forfatteren til bogen, museumsinspektør Jakob Caspersen, driver og udvikler Roskilde-museet Lützhøfts Købmandsgaard, som naturligvis også er med i bogen – både som handelssted og som museum.
Bøffens barnebarn udfordrer bananens efterkommere til at gentage ikonisk duel22.9.2026 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
For 95 år siden lod en vegetar og en kødspiser pedalerne tale i en dyst om fart, kost og livsfilosofi. Nu efterlyser barnebarnet til den ene af cykelløbets kombattanter efterkommerne til den anden med en udfordring.
VIBE UP: Mød dit kommende yndlingsband, før alle andre opdager dem2.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med endagsfestivalen VIBE UP slår Rockmuseet den 19. september dørene op til fem livekoncerter med nogle af de navne, der måske står øverst på plakaten i morgen. For museet vil være med allerede, når musikhistorien bliver til.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum