Cyklistforbundet og DI efterlyser cykelvenlige skatteregler i regeringens finanslovsforslag
Cyklistforbundet kalder det sammen med DI rigtig ærgerligt, at regeringen ikke har prioriteret en bruttolønsordning for cykler i sit finanslovsforslag. De to organisationer efterlyser cykelvenlige skatteregler, der er en nem og billig løftestang for styrket folkesundhed og reducerer trængsel på vejene.
Selv om der er store samfundsøkonomiske gevinster at høste, hvis flere cykler mere i hverdagen – bl.a. fordi øget fysisk aktivitet giver besparelse på det offentlige sundhedsbudget - er der i den danske skattelovgivning intet incitament hverken for den ansatte eller arbejdsgiveren til at fremme brugen af cykler frem for andre transportmidler. Danmark er blandt de eneste EU-lande, der ikke har sådanne skatteinitiativer til fremme af køb, leje eller leasing af cykler.
Derfor undrer Cyklistforbundet sig sammen med DI over, at regeringen ikke lytter til virksomhederne og arbejder målrettet for, at cyklen bliver brugt som løftestang for mere sundhed og mindre trængsel ved at flytte bilister over på cyklen.
Branchedirektør i DI Transport, Karsten Lauritzen, siger:
- Mange virksomheder vil gerne hjælpe deres medarbejdere op på cyklen, men deres muligheder er ret begrænsede. En mere cykelvenlig skattelovgivning har længe været et stort ønske fra erhvervslivet, og vi havde håbet, at regeringen ville prioritere det i næste års finanslov. Det er et forholdsvist billigt initiativ, som vil kunne få flere til at stille bilen i hverdagen og vælge cyklen til og fra arbejde, og derfor er vi da ærgerlige over, at det ikke er blevet prioriteret. Nu håber vi i stedet, at forslaget vil blive båret ind i finanslovsforhandlingerne af oppositionen.
Direktør i Cyklistforbundet, Kenneth Øhrberg Krag, siger:
- Vi er skuffede over, at der ikke er afsat midler til en cykelvenlig skattelovgivning. Danske virksomheder er optaget af sunde medarbejdere, og vi ved fra vores arbejde med rådgivning af virksomheder, at en løsning, hvor medarbejdere via lønnen får adgang til cykel på økonomisk favorable vilkår, står højt på virksomhedernes ønskeliste. Ud over sundere medarbejdere og dermed øget arbejdsudbud vil det også reducere trængslen og understøtte den grønne opstilling. Så regeringen burde prioritere anderledes.
For cykler findes der i dag ingen særordninger i stil med f.eks. firmabilbeskatningen eller arbejdsgiverbetalte pendlerkort, og cyklisme er derfor den eneste transportform som ikke understøttes direkte i skattelovgivningen. Det bør der ændres på og Cyklistforbundet og DI opfordrer nu oppositionspartierne til at arbejde for en løsning.
FAKTA:
- Ifølge Transportministeriets egne tal er den samfundsmæssige gevinst ved at erstatte en km i bil med en km på cykel er på 8,39 kroner. For elcykler er beløbet 5,36 kr. per km.
- Ifølge Det nationale Videnscenter for Cykelfremme betyder cykeltrafikken en samlet daglig gevinst på 47 mio. kr. og en årlig gevinst på 17,1 mia. kr. Det svarer ca. til prisen på 400 store vindmøller.
- Ifølge Dansk Industri vil det give over 235.000 færre sygedage og en samfundsøkonomisk sundhedsgevinst på 2,5 milliarder kroner, hvis danskerne cykler 10 % mere end i dag.
- Trængslen på vejene koster samfundet dyrt. Ifølge DI’s beregninger beløber de samlede trængselsomkostninger sig til mellem 29,5 og 31,5 milliarder kroner om året (2019-tal).
Kontakter
Jane KofodVicedirektør
Tlf:2217 5588jak@cyklistforbundet.dkJørgen SchlosserRedaktør og presseansvarlig
Tlf:27 52 43 25jsc@cyklistforbundet.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Finanslovsforslaget gemmer på en kæmpe sejr for cyklister5.9.2024 11:33:08 CEST | Pressemeddelelse
Det er en kæmpe sejr, når regeringen i sit finanslovsforslag ønsker at fjerne politiets vetoret på bl.a. hastighedsnedsættelser. Sådan lyder det fra Cyklistforbundet, der gennem flere år kæmpet for kommunernes muligheder for selvstændigt at afgøre hastighedsgrænser i byerne.
Festlig cykelparade i Kolding sendte 21 cyklister med cerebral parese afsted mod Paris21.8.2024 17:13:47 CEST | Pressemeddelelse
21 cykelryttere med cerebral parese blev onsdag d. 21. august sendt afsted fra Kolding med et brag af en cykelparade. Nu venter en krævende cykeltur, inden de om en uge når frem til Paris og åbningen af de Paralympiske Lege.
Lynge-virksomhed er første vinder af cykelpris24.6.2024 14:15:36 CEST | Pressemeddelelse
Cyklistforbundet har for første gang uddelt Pedalkraft-Prisen, der går til en arbejdsplads, der har gjort noget særligt for at gøre det lettere og sjovere at tage cyklen til arbejde.
’Vi cykler til arbejde’ sparede samfundet for næsten 70 mio. kroner13.6.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På landsplan satte 57.484 deltagere sig i sadlen og tilbagelagde sammenlagt over 9,8 millioner kilometer i årets 'Vi cykler til arbejde'. Samfundsgevinsten ved det er enorm. OBS: Regionale tal i bunden
Hold fra Horsens vinder årets Vi cykler til arbejde12.6.2024 12:27:51 CEST | Pressemeddelelse
Horsens Kommune blev desuden højdespringer i kampagnen med næsten 200 % flere deltagere. 57.500 cyklede med på landsplan.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum