Struer Kommune præsterer markant fremgang i Lokal Erhvervsvenlighed 2024
Struer Kommune har i år gjort en markant fremgang i Dansk Industris årlige undersøgelse af erhvervsservicen i danske kommuner, Lokal Erhvervsvenlighed. I 2024 har Struer Kommune klemt sig ind i Top 10 med en samlet 10. plads. En betydelig forbedring fra sidste års 39. plads. Denne fremgang afspejler en positiv udvikling på flere områder, og viser at kommunens indsats bærer frugt.
Struer har gjort store fremskridt i kategorien ”Grøn udvikling”, hvor kommunen er steget fra en 57. plads til en 4. plads. Det fortæller, at kommunen har foretaget væsentlige forbedringer og prioriteret bæredygtighed og grøn omstilling højt. Det er især erhvervslivet, der anerkender Struer Kommunes indsats med solid fremgang.
- Det er imponerende, at Struer Kommune er klatret fra en 57. til en 4. plads i grøn udvikling. Dette viser, at kommunens satsning på bæredygtighed og grøn omstilling virkelig har båret frugt, siger Bo Knudsen, bestyrelsesleder for DI Midt Vest.
En anden betydelig fremgang ses i kategorien ”Information og dialog med kommunen”, hvor Struer er steget fra en 37. plads til en 6. plads. Det understreger kommunens store indsats for at forbedre kommunikationen og vigtigheden af et godt samarbejde med erhvervslivet. Det er især prioriteringen af møder, hvor kommunen er i direkte dialog med erhvervslivet, der medvirker til det gode resultat.
Struer har også opnået en enestående placering i kategorien ”Sagsbehandling”, hvor kommunen nu ligger på en 2. plads, en forbedring fra sidste års 30. plads. Det viser, at kommunen arbejder på at forbedre effektiviteten i sagsbehandlingen, hvilket især erhvervslivet har oplevet.
- Det er glædeligt at se, at Struer har forbedret sig markant i sagsbehandling. At klatre fra en 30. til en 2. plads viser, at kommunen gør en stor indsats for at blive mere effektiv, og at den er blevet bemærket i erhvervslivet, siger Bo Knudsen.
FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2024
- DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2024, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 15. år i træk, at DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
- 7.479 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen.
- Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.
- Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
- 91 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De seks kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø, Dragør, Vallensbæk og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.
For yderligere oplysninger kontakt chefkonsulent Anders Holm på andh@di.dk, tlf. 3134 1266 eller pressekoordinator Lars Bøgeskov, tlf. 2236 3138.
Følg pressemeddelelser fra DI Midt Vest
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Midt Vest
Trods tilbagegang er Struer stadig blandt Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Struer Kommune har formået at holde sig i top-20 i Dansk Industris årlige undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed. Struer er nummer 18 i år, en mindre tilbagegang fra sidste års 10. plads.
Skive Kommune avancerer til topplacering blandt Danmarks erhvervsvenlige kommuner4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skive Kommune har gjort betydelige fremskridt i Dansk Industris årlige undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed. Med en placering som nummer 12 i 2025 er Skive rykket frem fra sidste års 20. plads.
Ringkøbing-Skjern Kommune i toppen blandt Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ringkøbing-Skjern Kommune har igen i år formået at markere sig positivt i Dansk Industris undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed. Med en flot fjerdeplads blev det til en fremgang fra sidste års femteplads.
Lemvig stadig i top-10 blandt Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lemvig Kommune har endnu en gang sikret sig en plads blandt de mest erhvervsvenlige kommuner i Danmark i Dansk Industris undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed.
Ikast-Brande Kommune: Forsat i toppen blandt Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ikast-Brande Kommune har igen i år bevist sit værd for de lokale virksomheder i Dansk Industris årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed, hvor kommunen indtager en imponerende tredjeplads.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum