Andel fastholder historisk høje investeringer og strammer bæltet
30.8.2024 08:00:00 CEST | Andel | Pressemeddelelse
I kampen for en grønnere fremtid vil energi- og fibernetkoncernen Andel investere historisk høje over 5 mia. kr. i 2024. Med investeringer på 2,3 mia. kr. i årets første halvår er koncernen godt på vej mod at indfri målet. Eksterne faktorer som varierende energipriser, materialepriser og renteniveauet påvirker sammen med tab på gamle gaskapacitetskontrakter koncernens halvårsregnskab. Det skaber behov for at reducere omkostningerne og øge indtjeningen.

Med investeringer på godt 2,3 mia. kr. i første halvdel af 2024 mod 1,5 mia. kr. i samme periode 2023 har Andel kurs mod ambitionen om i år at øge sine investeringer på tværs af koncernen og dens datterselskaber til mere end 5 mia. kr.
”Vi vil ikke lade høje renter, materialepriser og andre økonomiske udsving blive en undskyldning for passivitet. Klimakrisen venter ikke på bedre tider. Vi skylder planeten og de kommende generationer at investere massivt i vedvarende energi og infrastruktur. Og vi ser vores investeringer som handling på ordene om, at vi vil tage lederskab på en grønnere og mere elektrificeret fremtid,” siger Andels adm. direktør, Jesper Hjulmand.
Han peger på, at koncernen i første halvår har investeret 922 mio. kr. i udbygning af elnettet på Sjælland, Lolland-Falster og øerne via netselskaberne Cerius og Radius Elnet, 397 mio. kr. i opførelsen af solcelleparker sammen med Better Energy og 371 mio. kr. i Clevers udbygning af Danmarks største ladenetværk til elbiler.
Omsætningen på 42,1 mia. kr. i første halvår er som følge af lavere energipriser mindre end i første halvår 2023, hvor den lød på 69,9 mia. kr.
Resultatet blev i første halvår påvirket negativt af eksterne faktorer som varierende energipriser, høje materialepriser og renteniveauet. Også en type europæiske gaskapacitetskontrakter, energihandelsselskabet Energi Danmark indgik og tjente meget på i 2022, gav tab i årets første halvår, men ender samlet som en meget god forretning.
Derfor justerer Andel sin forventning til hele årets resultat før skat og øvrige kapitalandele fra tidligere udmeldte 300 mio. kr. til et lavere positivt resultat.
Kan tænke langsigtet med stærkt bagland i ryggen
Resultatet for første halvår får ikke Andel til at skrue ned for ambitionerne om at levere et stærkt bidrag til en grønnere fremtid.
”Da vores store investeringer også påvirker bundlinjen, har vi naturligvis drøftet, om vi skal fortsætte med samme hastighed eller lette lidt på speederen. Men her viser ejerformen som andelsselskab virkelig sin værdi,” siger Jesper Hjulmand og fortsætter:
”Med et stærkt bagland i ryggen vægter vi ansvaret for at skabe en grønnere fremtid over at skrue på den kortsigtede profit. Vi er finansielt robuste, og der er en stærk opbakning til ikke at tænke i år, men årtier. Til gavn for både danskerne, den grønne omstilling og Andels fremtid.”
Han betoner samtidig et behov for at fokusere på koncernens omkostninger og indtjening, sådan at Andel også på lang sigt kan fortsætte med at øge investeringerne og derigennem tage ansvar i kampen mod klimakrisen. Der er derfor igangsat initiativer på tværs af Andel, som skal reducere koncernens omkostninger og øge indtjeningen.
Udvalgte nøgletal 1. halvår 2024
|
Nettoomsætning |
42.103 mio. kr. |
|
Driftsresultat (EBITDA) |
1.457 mio. kr. |
|
Resultat før skat og Ørsted-kursregulering |
-52 mio. kr. |
|
Resultat før skat |
-130 mio. kr. |
|
Investeringer |
2.326 mio. kr. |
|
Egenkapital |
33.686 mio. kr. |
Kontakter
Andel presse
Tlf:21 70 31 01Følg pressemeddelelser fra Andel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Andel
Andel realiserer Ørsted-aktier for ca. 3 mia. kr. for at skærpe fokus på elektrificering9.9.2026 07:23:43 CEST | Pressemeddelelse
På bagtæppet af et styrket Ørsted realiserer Andel aktier for ca. 3 mia. kr. for at understøtte energikoncernens skærpede fokus på at accelerere elektrificeringen af Danmark. Provenuet styrker frem mod 2030 Andels investeringer i primært elnet og ladenetværk med mål om at skabe mest mulig grøn omstilling for pengene og øge forsyningssikkerheden.
Andel rydder forsider for klimaet: Giver journalister frit rum til klimajournalistik1.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimadækningen i syv af landets største dagblade er faldet med 57 pct. siden 2021. Nu rydder Andel 1. september en række forsider til fordel for klimaet og giver resten af året klimajournalister mulighed for at fylde helsider med selvvalgt journalistik om klima og grøn omstilling. Andel betaler for pladsen, men blander sig ikke i indholdet.
Andel samler kræfterne om elektrificering i stabilt første halvår26.8.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Andel fastholder forventningerne til 2026 efter stabil drift i udfordret halvår. I takt med et hastigt stigende elforbrug samles kræfterne om at accelerere elektrificeringen af Danmark med massive investeringer i elnet og kundevendte energiløsninger.
Andel og Anders Morgenthaler rykker klimasatire ind i det offentlige rum13.7.2026 10:07:19 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde mellem Andel og Anders Morgenthaler skal få flere til at tale om klimaet gennem humor. Tegningerne kan opleves i aviser og i det offentlige rum flere steder i landet hen over sommeren.
Andel investerer mere end 8 mia. kr. i kampen for den elektriske fremtid1.5.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens energiuafhængighed, forsyningssikkerhed og klimakamp i 2025 flettede sig tættere sammen, valgte flere kunder Andel til. Med investeringer på ekstraordinære 8,1 mia. kr. i særligt kritisk dansk infrastruktur insisterer koncernen på at accelerere elektrificeringen af samfundet. Samtidig skal indtjeningen øges.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum