AP Pension udvikler ny ejendom til Team Danmark
AP Pensions datterselskab, AP Ejendomme, har indgået en aftale med Team Danmark om udviklingen af et nyt domicil til Team Danmark, der fortsat bliver i Brøndby. AP Ejendomme bliver ejere af domicilet, hvor Team Danmark vil kunne tilbyde danske atleter bedre faciliteter.
I 2027 kan Team Danmark se frem til at rykke ind i nye og moderne faciliteter til gavn for medarbejdere og danske idrætsudøvere. For AP Pensions datterselskab, AP Ejendomme, og Team Danmark har nemlig indgået en aftale om et nyt hovedkontor til Team Danmark, som AP Ejendomme udvikler og bliver ejere af, mens Team Danmark bliver langvarig lejer. Med aftalen kommer Team Danmark fortsat til at have hjemmebane i Sportsbyen i Brøndby Kommune.
Adm. direktør i AP Ejendomme, Peter Olsson, glæder sig over aftalen med Team Danmark, som kommer til at flytte ind i en 4.000 kvadratmeter stor ejendom fordelt på fem etager.
- Vi er naturligvis meget glade for, at vi har indgået en aftale med Team Danmark, så vi kan være med til at understøtte de behov, som Team Danmark har for nye og mere moderne faciliteter. Det har været vigtigt for Team Danmark, at de fortsat kan blive i Brøndby Kommune. Derfor er vi også meget glade for, at det er lykkes at finde en velegnet grund, som opfylder kravet til beliggenheden. Aftalen med Team Danmark følger AP Ejendommes strategi om at have yderligere kontorejendomme i porteføljen, som er med til at sikre en bred og forskelligartet ejendomsportefølje, fortæller Peter Olsson.
Hos Team Danmark er der også stor tilfredshed med aftalen, som giver bedre faciliteter for atleterne.
- I Team Danmark arbejder vi for at give de danske atleter de bedst mulige rammer og betingelser for, at de kan præstere på højeste internationale niveau. Det har i over ti år været et ønske at udvikle vores fysiske rammer med fokus på atleterne. Det får vi mulighed for med aftalen med AP Ejendomme. Det kommende hovedkontor vil give os et stort løft, som vi tror på vil give stor gavn, siger Lars Krarup, formand for Team Danmark, og fortsætter:
- Med det kommende Team Danmark Hus bliver vores aktiviteter samlet ét sted. Dermed kommer vi både til at have test- og behandlingsfaciliteter til atleterne, faciliteter til integration mellem forskning og praksis og langt bedre muligheder for, at eksperter kan videndele i domicilet. Samtidig vil der også være rum til restitution og afslapning. Det bliver et hus, som kommer til at give os nogle nye og forbedrede muligheder, som vi ser frem til at kunne tilbyde atleterne. Nu ser vi frem til at fortsætte det gode samarbejde med AP Ejendomme og glæder os til at følge projektet, som vi har store forhåbninger til, fortæller Lars Krarup.
Ifølge Peter Olsson har Team Danmark være meget klare om, hvad en ny ejendom, der er tegnet af Henning Larsen, skal kunne for Team Danmark.
- Gennem vores samarbejde har Team Danmark været meget tydelige om, hvilke behov de har til atleterne i en ny ejendom. De behov har vi fået tilpasset projektet, så det i sidste ende bliver en ejendom, der matcher de krav og behov, Team Danmark har. Vi føler os overbeviste om, at det bliver et projekt, som begge parter får stor gavn af, siger Peter Olsson.
Kontakter
Peter OlssonAdm. direktørAP Ejendomme
Tlf:+45 2098 5018pol@appension.dkJohan MonggaardPressekonsulentAP Pension
Tlf:26441528JMG@appension.dkChristian BlomgreenKommunikationschef Team Danmark
Tlf:2683 0724Billeder
Om AP Pension
AP Pension er et uafhængigt, kundeejet pensionsselskab. Pension er i centrum, og fokus er på at skabe overskud til alle vores kunder.
Følg pressemeddelelser fra AP Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AP Pension
Positive takter i AP Pension i første halvår 202411.9.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kunderne i AP Pension fik solide afkast i de første seks måneder af 2024. Indbetalingerne voksede med syv procent, og resultatet endte på et tocifret plus. Bundlinjen er påvirket positivt af den generelle udvikling på de finansielle markeder og af resultatet på syge- og ulykkesforsikringerne, hvor AP Pensions indsatser for at skabe balance nu slår igennem.
AP Pension sætter de første ejerboliger til salg i Gellerup3.9.2024 09:18:43 CEST | Pressemeddelelse
AP Pensions datterselskab, AP Ejendomme, har som den første ejendomsinvestor nu aktivt sat private boliger til salg i Gellerup ved Aarhus. Boligerne er en del af boligområdet, Trekanten, som selskabet opfører. I første omgang sætter AP Ejendomme 26 boliger til salg i Trekanten, hvor der også kommer udlejningsboliger.
AP Pensions Kalundborg-boliger er nu endeligt opført4.7.2024 06:43:00 CEST | Pressemeddelelse
AP Pensions datterselskab, AP Ejendomme, har afsluttet opførelsen af boligområdet Munkesøhuse, som selskabet har opført i Klosterparken i Kalundborg, hvor AP Ejendomme har opført 97 svanemærkede lejeboliger. Totalentreprenøren 5E Byg har stået for byggeriet af Munkesøhuse, hvor der er enkelte ledige boliger tilbage.
AP Pension lejer ejendom ud til Forsvaret2.7.2024 08:00:22 CEST | Pressemeddelelse
AP Pensions datterselskab, AP Ejendomme har indgået en lejeaftale med Forsvaret, der lejer sig ind i en af selskabets ejendomme. Aftalen gælder for en enkelt ejendom på Østerbro i København.
AP Pension opfører nyt domicil til DLF10.6.2024 07:14:00 CEST | Pressemeddelelse
AP Pensions datterselskab, AP Ejendomme, kommer til at stå for opførelsen af et nyt domicil til frøvirksomheden DLF Seeds, der flytter sit hovedkontor til Smørum i Egedal Kommune. Byggeriet af den kommende ejendom er sat i gang af totalentreprenøren Raundahl & Moesby.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum