Vandt to gange i Lotto på en måned: Først 1.300 kroner – og så en million!
11.9.2024 08:45:00 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
En mand fra Vejle havde for nyligt en rigtig god måned i Lotto: To gange kunne han juble over en pæn gevinst – den første blev udbetalt i kontanter nede i kiosken, den anden varmede godt på kontoen.

”1.300 kroner! Det var da dejlig. Den gevinst blev jeg rigtig glad for, selv om man jo altid håber på at vinde den store gevinst.”
Sådan fortæller en mand fra Vejle, der tilsyneladende har ramt en heldig stime i Lotto. For bare få uger efter gevinsten på 1.300 kroner, var han heldig igen, da han afleverede en Lotto kupon i kiosken for at få den tjekket.
Ekspedienten i kiosken måtte meddele, at gevinsten var for stor til, at han kunne udbetale den, så manden skyndte sig hjem for at logge ind på Danske Spils hjemmeside for at se efter.
”Så poppede der en besked op, hvor der stod ’Tillykke! Du har vundet 1 million!”. Der blev jeg meget mundlam. Og meget glad! Jeg var alene hjemme, så jeg gik rundt i hele huset og vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Så da min kone kom hjem, tog jeg en flaske mousserende vin og to glas frem, og så sagde jeg: ’Jeg synes lige, at vi skal skåle, for jeg har vundet en lille præmie’. Og så holdt jeg en kunstpause, før jeg sagde ’På en million!’ Og SÅ blev der stille,” fortæller manden med et grin.
Først troede konen ikke på det, men hun blev hurtigt overbevist, og derefter fik parret travlt med at fortælle nyheden til de voksne børn, som også fik et konkret bevis på gevinsten, da de hurtigt fik overført et større gavebeløb til deres respektive konti.
”Der blev de altså helt lamslåede, men det ER også mange tal, man lige pludselig kan se på sin konto,” siger manden.
Han fortæller, at han ikke som sådan har holdt gevinsten hemmelig. Han har både fortalt det til vennerne og givet en omgang millionær-øl til ’fodbold-drengene’.
Nu glæder han sig til at bruge gevinsten på lidt ’ekstra’ i hverdagen.
”Det bliver sådan noget som rejser og sådan noget luksus. Det er en skøn fornemmelse, at man har nogle flere muligheder. Det har været en god oplevelse!” konkluderer han.
Om Lotto
Lotto tallene trækkes hver lørdag aften, og det er de blevet uden afbrydelse siden 7. oktober 1989. Førstepræmiepuljen er altid på mindst 8.000.000 kroner. Den højeste Lotto gevinst nogensinde blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kroner.
Om Millionærchancen
Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti – i september 2023 omdøbt til Millionærchancen - som betyder, at der fast hver lørdag bliver trukket lod om to gange 1.000.000 kroner blandt alle ugens spillede rækker.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil: Fire nye millionærer i Lotto – to deler førstepræmien24.5.2026 08:22:00 CEST | Pressemeddelelse
Ved lørdagens trækning i Lotto ramte to heldige danskere plet og deler førstepræmiepuljen på hele 10 millioner kroner. Yderligere to danskere vandt en million hver i Millionærchancen. Se her, hvor heldet ramte.
Overvejede at droppe stamkiosken – så vandt hun 1.000.000 kroner23.5.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter at have spillet Lotto i den samme kiosk uge efter uge og år efter år uden nogensinde at vinde det store, overvejede en kvinde fra Esbjerg at skifte stamkiosken ud, for at se, om det kunne bringe mere held at spille Lotto andre steder… det overvejer hun ikke længere.
Stadig 750 millioner på spil i Eurojackpot – maxpuljen ruller videre22.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For anden trækning i træk er der i aften 750.000.000 kroner i Eurojackpots førstepræmiepulje. Det er så stor en gevinst, at der også er råd til de allerstørste drømme…
Bedstemor millionær på Lotto – nu tager hun investeringskursus20.5.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Aldrig for gammel til at lære nyt: Bedstemor fra Amager har taget investeringskursus for at få million fra Lotto til at vokse sig større. Investeringerne skal flugter med hendes egne værdier. Sådan da…
I aften kan endnu en dansker vinde 750.000.000 kroner19.5.2026 09:07:49 CEST | Pressemeddelelse
Så er vi der igen - den store pulje i Danske Spils Eurojackpot er atter oppe på sin maksimale størrelse, og dermed spiller man i aften med om helt utrolige 750.000.000 kroner. Det er første gang siden efteråret 2025, at puljen har været så stor.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum