Tandlægeforeningen: Flere specialtandlæger i ortodonti er godt nyt for børnefamilierne
Regeringen vil afsætte millioner på finansloven til at uddanne flere specialtandlæger i ortodonti. Et stort skridt i den rigtige retning til at nedbringe ventelisterne til tandregulering, lyder det fra Tandlægeforeningen.

38 millioner kroner. Det vil regeringen afsætte til at oprette flere uddannelsesforløb på specialtandlægeuddannelsen i ortodonti, så flere børn og unge kan få rettet deres tænder i tide. Det fremgår af regeringens finanslovsudspil.
Det er en rigtig god nyhed for både patienter og tandlæger, mener Tandlægeforeningen:
– Jeg er utrolig glad for, at regeringen har lyttet til os. Det er et stort skridt i den rigtige retning. Alt for mange børn og unge står på venteliste til tandregulering, og vi har desperat brug for flere hænder. Ikke mindst fordi flere tandlæger forventes at gå på pension de kommende år. Det er afgørende, at vi kan rette børnenes tænder på det rigtige tidspunkt i forhold til barnets vækst.
Det fastslår Stine Mørcholdt, som er overtandlæge i Aarhus kommune og formand for de offentligt ansatte tandlæger i Tandlægeforeningen.
Regeringens udspil kommer, efter at Tandlægeforeningen i flere år har gjort politikerne opmærksomme på, at der er for få specialtandlæger i ortodonti til at imødekomme behandlingsbehovet i kommunerne. Så sent som i juli måned opfordrede foreningen politikerne til at afsætte midler til at øge dimensioneringen af uddannelsen.
– Der går nogle år, før vi mærker det ude i kommunerne, da uddannelsen tager tre år, så ventelisterne forsvinder ikke fra den ene dag til den anden. Men vi regner med, at det på sigt vil bidrage til at nedbringe ventetiden på behandling, siger Stine Mørcholdt.
Christiansborg: Dialog med Tandlægeforeningen har banet vejen
Også på Christiansborg glæder man sig over, at samarbejdet med Tandlægeforeningen har ført til, at man nu vil oprette flere uddannelsesforløb.
– Det er vigtigt for os, at børn ikke skal vente for længe i vores sundhedsvæsen. Heller ikke når det drejer sig om tandsundhed. Og vi er derfor, bl.a. efter dialog med Tandlægeforeningen, kommet frem til, at det er nødvendigt at uddanne flere specialtandlæger i ortodonti, så vi kan få nedbragt ventetider på tandregulering, siger Venstres sundhedsordfører Christoffer Melson.
Samme toner lyder fra Socialdemokratiet:
– Ventelisterne til tandregulering er blevet alt for lange. Det er noget, Tandlægeforeningen har gjort os opmærksomme på, og som vi nu handler på. Vi har nemlig en fælles ambition om, at man i hele Danmark har adgang til en tandpleje i verdensklasse. Det er klart, at jeg også som socialordfører er glad for, at tandsundhed opprioriteres og i langt større omfang indtænkes i det samlede sundhedsvæsen. Uligheden ses særligt i munden, og vi ved, at sundhed i munden hænger sammen med sundhed i resten af kroppen, siger Camilla Fabricius, der er medlem af Folketingets Sundhedsudvalg.
Regeringens finanslovsforslag skal nu forhandles med de øvrige partier i Folketinget og den endelige finanslov skal vedtages inden årets udgang.
FAKTA
I 2022 opnormerede regeringen antallet af uddannelsesforløb på specialtandlægeuddannelsen i ortodonti fra 6-7 til 8 om året. Med det nye finanslovsforslag lægges der op til 10 uddannelsesforløb om året i perioden 2025-2029 med en samlet investering på cirka 38. mio. kr.
For nærmere information:
Charlotte Holst, kommunikationskonsulent i Tandlægeforeningen, tlf.: 26 82 18 24 eller chh@tdl.dk.
Pressetelefonen (uden for normal arbejdstid), tlf.: 20 18 96 27.
Kontakter
Charlotte HolstPresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:26 82 18 24chh@tdl.dkKim AndreasenKommunikationskonsulent
Tlf:33 48 77 82kia@tdl.dkFølg pressemeddelelser fra Tandlægeforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tandlægeforeningen
Sådan undgår du tandpine i julen19.12.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tandlægevagter over hele landet sidder klar til at hjælpe, hvis du får tandproblemer i juledagene.
Ny aftale om voksentandplejen skal gøre op med uligheden i tandsundhed18.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Alt for mange danskere får ikke den tandbehandling, de har brug for, fordi de ikke har råd. Det er afgørende for danskernes sundhed, at vi får en ny aftale om voksentandplejen, som gør op med uligheden i sundhed, mener Tandlægeforeningen.
RETTELSE! Tandlæge og iværksætter er nyt medlem af Tandlægeforeningens hovedbestyrelse16.12.2024 14:06:25 CET | Pressemeddelelse
RETTELSE: Der er information i den netop udsendte pressemeddelelse, der ikke må offentliggøres. Se bort fra tidligere udsendt pressemeddelelse og brug denne version i stedet for. Anne Mette Stougaard, tandlæge og iværksætter i Storkøbenhavn, er valgt til Tandlægeforeningens hovedbestyrelse.
Louise Kaltoft Petersen er nyt medlem af hovedbestyrelsen i Tandlægeforeningen16.12.2024 11:03:19 CET | Pressemeddelelse
Louise Kaltoft, tandlæge på Amager, er valgt til Tandlægeforeningens hovedbestyrelse.
Aarhus-tandlæge nyt medlem af Tandlægeforeningens hovedbestyrelse16.12.2024 10:32:08 CET | Pressemeddelelse
David Mørck fra Tandlægerne Frederiksbjerg i Aarhus skifter sin formandspost i Midtjysk Tandlægeforening ud med en plads i Tandlægeforeningens hovedbestyrelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum