Skraldival: En festival med noget på hjerte
Til Skraldival i uge 38 sætter vi fokus på affaldsminimering og genbrug. Oplev Signe Wenneberg til genbrugsfestivalen, hvor vi debatterer bæredygtigt byggeri og giver dig muligheden for selv at bygge nyt med genbrug.

Til genbrugsfestivalen Skraldival kan du møde forfatter, journalist og debattør Signe Wenneberg, som sætter fokus på klima, bæredygtighed og ressourcespild og skaber debat med sin markante stemme, når hun siger:
”Der er ingen tid at spilde i den grønne omstilling. Jeg gør oprør mod en byggebranche, hvor bygningskulturarv, bygningsdele og huse rives ned uden grund, og der bygges typehuse i beton, glas og stål, som er designet til kun at holde i 30 år. Ingen kvaler, næste generation betaler på klimakontoen.”
Bæredygtigt byggeri er et af hovedtemaerne til dette års Skraldival. En genbrugsfestival arrangeret af Silkeborg Kommune, Silkeborg Forsyning og Silkeborg Bibliotekerne.
Når bæredygtigt byggeri er et tema for årets Skraldival skyldes det, at byggeaffald udgør cirka 40 procent af affaldsmængden i Danmark, og 30 procent af Danmarks CO2-udledning kan relateres til byggeri og bygninger.
Genbrugsfestivalen Skraldival løber af stablen i september og kulminerer i en stor markedsdag på Silkeborg Bibliotek lørdag den 21. september, hvor Signe Wenneberg holder oplæg og deltager i en paneldebat om bæredygtigt byggeri sammen med repræsentanter fra erhvervslivet og byggebranchen samt en universitetsforsker. Igen her har hun en klar holdning:
”I 99 procent af alle byggesager bør man renovere og bevare i stedet for at rive ned. Nedrivning belaster vores klima allermest. Vi skal stoppe med at smide gode genbrugsmaterialer i skraldespanden. Vi står i en klimakrise, og vi skal handle derefter,” siger Signe Wenneberg, som man kan opleve til den gratis paneldebat om bæredygtigt byggeri under Skraldival.
Bæredygtigt byggeri for dig og mig
I tråd med Signe Wennebergs filosofi om at bygge med det gamle står Skraldival også bag en workshop med genbrugsbyggematerialer. Lørdag den 28. september kan børn og voksne komme ud på Affaldscenter Tandskov i genbrugsbyggemarkedet og få inspiration, gratis materialer og kyndig vejledning til, hvordan de kommer i gang med at bygge med genbrug.
”Vi skal genbruge langt mere fremfor at købe nyt, for klimaet kan ikke holde til det forbrug, vi har i dag. Allerede den 16. marts 2024 havde vi danskere opbrugt vores del af jordens naturlige ressourcer for resten af året. Derfor arbejder vi hver dag på at genanvende vores affald og give nyt liv til de mange gode genbrugsmaterialer, vi får indleveret på vores genbrugspladser,” siger Jens Bastrup, der er direktør i Silkeborg Forsyning, som arrangerer workshoppen på Affaldscenter Tandskov den 28. september.
Årets genbrugsfestival er en løftestang til at øge kendskabet til, hvordan vi bygger mere bæredygtigt.
Et fokus som Silkeborg Kommune arbejder med i dag, hvor Silkeborg Kommune blandt andet arbejder på at etablere en materialebank omkring kommunens ejendomme og møbler, så det undgås at købe nyt, hvis der allerede er gode materialer på lager.
”Vi vil øge vores brug af cirkulære materialer i kommunens byggeprojekter. Det er et politisk fokusområde. Når vi vælger det som et tema til Skraldival, håber jeg på, at det kan være med til at inspirere og informere både borgere og beslutningstagere om vigtigheden i bæredygtigt byggeri. Det er den vej, vi skal, og det kan kun gå for langsomt,” siger Rune Kristensen, der er formand for Klima- og Miljøudvalget i Silkeborg Kommune.
Nøgleord
Kontakter
Marie Rohleder, kommunikations- og eventkoordinator ved Silkeborg Forsyning
tlf. 20 55 96 30
mail. mro@silkeborgforsyning.dk
Christina Wirenfeldt Holm, projektleder for Skraldival og biolog ved Teknik- og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune
tlf. 89 70 20 94
mail. cwh@silkeborg.dk
Billeder



Links
En festival med skrald i
- Skraldival er en årligt tilbagevendende festival i uge 38, som sætter fokus på affaldsminimering og genbrug. Det er tredje år, den afholdes.
- Formålet er at gøre børn og voksne klogere på, hvad vi smider ud, og hvordan vi kan mindske mængden af affald og genanvende og genbruge mere.
- Skraldival arrangeres af Silkeborg Kommune, Silkeborg Forsyning og Silkeborg Bibliotekerne.
Følg pressemeddelelser fra Silkeborg Forsyning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Silkeborg Forsyning
Nu er det nu! Hvis fjernvarmen skal til Silkeborg Syd7.3.2025 15:23:12 CET | Pressemeddelelse
Ved indgangen til marts har 32 procent tilmeldt sig fjernvarmen i Virklund, Sejs-Svejbæk, Them, Salten og Knudlund. Dermed er byerne halvvejs i mål, da tilmeldingsprocenten skal op på 65, hvis de knapt 4.000 husstande syd for Silkeborg skal være en del af den kollektive fjernvarme. Det er altså nu, boligejerne syd for Silkeborg skal tilmelde sig, hvis de vil have fjernvarmen til lokalområdet.
Indbyggerne i Silkeborg kan igen drikke vand fra hanen9.2.2025 18:22:54 CET | Pressemeddelelse
De omkring 60.000 vand-forbrugere i SIlkeborg, der over weekenden har været ramt af en kogeanbefaling, kan igen drikke deres vand.
Vandforurening i Silkeborg7.2.2025 12:08:18 CET | Pressemeddelelse
I en vandprøve af drikkevandet i Alderslyst er der påvist enterokokker-bakterier, som kan indikere en fækal forurening. Styrelsen for Patientsikkerhed anbefaler derfor, at beboerne i Silkeborg Forsynings forsyningsområde (undtagen Knudlund og Frisholm) koger vandet, før de drikker det eller bruger det til madlavning.
COWI bliver bygherrerådgiver for det nye Søholt Renseanlæg ved Silkeborg Langsø6.12.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Silkeborg Forsyning går videre i realiseringen af et topmoderne Søholt Renseanlæg.
Nu åbner tilmeldingen til fjernvarme syd for Silkeborg1.11.2024 12:06:43 CET | Pressemeddelelse
Beboerne i Virklund, Sejs-Svejbæk, Them, Salten og Knudlund kan nu tilmelde deres hjem den nemme, konkurrencedygtige og mere klimavenlige fjernvarme til en særlig kampagnepris. Områderne skal samlet set opnå en tilslutning på mindst 65 procent inden den 30. april 2025, før fjernvarmeprojektet kan gå videre til anlægsfasen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum