Ny viden udfordrer europæiske retningslinjer for bypassoperationer

Opsigtsvækkende resultater fra et stort svensk/dansk multicenterstudie offentliggøres i dag på de europæiske hjertelægers store årlige kongres (ESC 2024) i London. Studiet, som er et unikt samarbejde mellem alle otte svenske hjertecentre og Aarhus Universitetshospital, har undersøgt, hvilken teknik til at udtage blodårer fra benet, der er bedst for patienter ved en hjertebypassoperation.

Hvilken metode er bedst?

“Den traditionelle metode til at udtage blodårer fra benet til hjertebypassoperationer har været kritiseret for at give blodårer, som lukker og derfor ikke er langtidsholdbare i mange år. Flere undersøgelser har tydet på, at en mere skånsom metode, hvor kirurgerne udtager blodåren sammen med noget af det omgivende væv uden at berøre selve blodåren – den såkaldte 'no-touch' teknik – kunne forbedre omkørslernes holdbarhed markant,” forklarer forsker og overlæge Ivy Modrau fra Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi på Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet.

I studiet blev over 900 hjertebypasspatienter fra Danmark og Sverige tilfældigt fordelt (randomiseret) til at få blodårer udtaget enten med 'no-touch'-teknikken eller den traditionelle metode. For at finde ud af, hvilken metode der er bedst, blev patienterne fulgt i mindst 2 år efter operationen. Forskerne brugte CT-skanninger til at kontrollere, om omkørslerne var tilstoppede og gennemgik sundhedsregistre for at se, om patienterne om patienterne havde haft behov for ballonudvidelse ved omkørslen eller var døde.

Ingen væsentlig forskel

Resultaterne viste, at der ikke var nogen væsentlig forskel mellem de to metoder (Samlet havde 21,1% i 'no-touch'-gruppen tilstoppede omkørsler, fået ballonudvidelse eller var døde inden for 2 år. Til sammenligning var det tilfældet for 24,1% i den traditionelle metode-gruppe). Til gengæld oplevede en markant større andel af patienter, der blev behandlet med 'no-touch'-metoden, problemer med helingen af bensåret (24,7% i 'no-touch'-gruppen mod 13,8% i den traditionelle metode-gruppe efter 3 måneder).

Forskerne vurderede også andre vigtige resultater for patienter, såsom behov for yderligere behandling af hjerte-kar-sygdom, akut blodprop i hjertet og dødelighed op til 4 år efter hjertebypassoperationen. Resultaterne viste, at 12,3% af patienterne i 'no-touch'-gruppen oplevede sådanne komplikationer, sammenlignet med 9,6% i den traditionelle metode-gruppe.

Er der anledning til bekymring?

Hvad betyder studiets resultater nu konkret for patienter med alvorlig hjertekarsygdom, som gennemgår en hjertebypassoperation? Er der anledning til bekymring?

"Nej, det er vigtigt at understrege, at for begge grupper i studiet opnåede vi fremragende kliniske resultater med hjertebypassoperationer. Sammenlignet med resultaterne fra store studier med lignende patienter (Syntax trial, ART trial) var behovet for yderligere behandling og dødelighed meget lav. Vi fandt desuden, at de traditionelle omkørsler havde en overraskende god holdbarhed, hvilket forklarer, hvorfor vi ikke fandt en forskel mellem metoderne." siger overlæge Ivy Modrau.

Stor tak til 600 danske patienter

Forskerne konkluderer, at 'no-touch'-metoden ikke bør bruges rutinemæssigt, og at denne anbefaling bør tages med i fremtidige retningslinjer. De nuværende europæiske retningslinjer for bypass-operationer har siden 2018 anbefalet no touch-metoden, hvis blodåren ikke udtages fra benet ved en kikkertoperation.

"Studiet understreger vigtigheden af uafhængig forskning, hvor specialister fra forskellige lande samarbejder om at finde de bedste behandlingsmetoder. Store, randomiserede studier kan ofte give overraskende anderledes resultater end mindre undersøgelser fra enkelte institutioner. Derfor skylder vi en stor tak til vores fantastiske patienter. Alene på Aarhus Universitetshospital deltog 600 ud af de 900 patienter i hele studiet. Det er virkelig bemærkelsesværdigt, hvor åbne danske patienter er for at bidrage til forskning," siger Ivy Modrau.

Bag om forskningsresultatet:

Studietype: Et randomiseret, prospektivt, registerbaseret, åbent - men med blindet endepunkt - klinisk multicenterstudie
Samarbejdspartnere: Alle 8 svenske hjertecentre
Ekstern finansiering: Vetenskapsrådet og Hjärt-Lungfonden i Sverige samt Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningfond
Interessekonflikter: Nej

Fakta:

Sådan foregår en bypassoperation

• Ved en bypassoperation behandler kirurgen iltmangel i hjertet pga. forsnævrede eller tilstoppede kranspulsårer. Kirurgen syr en blodåre på kranspulsåren, så blodet kan komme forbi det forsnævrede område af kranspulsåren gennem en ’omkørsel’ (bypass) og forbedre blodforsyningen til hjertet.
• Operationen udføres under fuld bedøvelse ved at åbne brystkassen. Hjertet sættes oftest midlertidigt i stå, mens kredsløbet opretholdes med hjælp fra en hjertelungemaskine. Operationen varer typisk 2-4 timer. Ofte er flere bypass nødvendige, hvor kirurgen bruger blodårer fra brystkassen, benet eller armen.