Nu begynder anden og tredje etape af vejarbejdet på Motorring 3
29.8.2024 12:53:39 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet tager onsdag den 4. september hul på anden og tredje etape af det store vejarbejde på Motorring 3, når der skal lægges ny asfalt mellem motorvejskrydset i Rødovre og motorvejskrydset i Brøndby. Det samlede arbejde vil efter planen være færdigt i oktober 2024.

I den kommende tid går Vejdirektoratet i gang med sidste del af det store vejarbejde med at lægge ny asfalt ud på Motorring 3 mellem Slotsherrensvej og motorvejskrydset i Brøndby i sydgående retning. Siden den 10. august har Vejdirektoratets entreprenør været i gang med at udskifte den eksisterende asfalt på første del af motorvejsstrækningen mellem Slotsherrensvej og motorvejskrydset i Rødovre, og her bliver der udlagt drænasfalt fra midten af september. De sidste to etaper af vejarbejdet begynder nu, og det foregår mellem motorvejskrydset i Rødovre og motorvejskrydset i Brøndby, inklusiv til- og frakørsel <24> Roskildevej.
Vejarbejdet kan ikke undgå at have effekt på trafikken, og i perioder må der forventes en del kø og forsinkelse.
Sådan påvirker vejarbejdet trafikken
Den anden etape foregår i tilslutningsanlæg <24> Roskildevej, hvor den eksisterende asfalt udskiftes med en ny asfalt, der skal sikre en jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne. Den tredje etape foregår mellem motorvejskrydset i Rødovre og motorvejskrydset i Brøndby i sydgående retning, hvor den eksisterende asfalt udskiftes med drænasfalt.
Onsdag den 4. september og torsdag den 5. september vil tilkørselsrampe <23> Jyllingevej og forbindelsesvejen fra Frederikssundsmotorvejen til Motorring 3 være spærret for trafik mellem kl. 19.00 og kl. 05.00 næste morgen.
Herefter vil vejarbejdet udelukkende blive udført som weekendarbejde i ugerne 36, 37, 38 og 39 i tidsrummet mellem kl. 20.00 fredag aften og frem til kl. 05.00 mandag morgen. Motorring 3 i sydgående retning vil være spærret inklusive tilslutningsanlæg <24> Roskildevej, tilkørselsrampe <23> Jyllingevej samt forbindelsesvejen fra Frederikssundsmotorvejen til Motorring 3. I hverdagene vil hele strækningen, inklusive til- og frakørsler, være åbne for trafik som normalt, men med nedsat hastighed til 80 km/t, da der ikke er vejstriber på kørebanen, og asfalten er fræset af.

Trafikanter, der kommer ad Motorring 3 nord for vejarbejdet, skal i perioden benytte Frederikssundsmotorvejen, Motorring 4 og Holbækmotorvejen for omkørsel, hvilket kan give længere transporttid på cirka 10 minutter. Lørdage og søndage vil der være øget risiko for kødannelse og længere transporttid mellem kl. 10.00 og 18.00. Ligeledes kan trafikanter, der kommer fra Roskildevej eller Jyllingevej, benytte Tårnvej og Avedøre Havnevej. Derudover er det for trafikanter, der skal til lufthavnen i denne periode, særligt vigtigt at læse op på sin rute i god tid, inden man kører og orientere sig via skiltene på strækningen.
Motorring 3 skal have ny asfalttype
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på Motorring 3, fordi den nuværende asfalt er slidt ned og trænger til at blive udskiftet. På denne strækning af Motorring 3 afprøves drænasfalt, der er kendt fra Tyskland og Holland, hvor den har vist gode evner til at reducere trafikstøj, men har endnu ikke været anvendt på danske motorveje. Derfor tester Vejdirektoratet nu drænasfalt for at undersøge fordele og ulemper ved asfalttypen.
Læs mere om forsøget med drænasfalt
Gener for naboer og trafikanter
Naboer til arbejdsstederne kan i de perioder, hvor der bliver udført vejarbejde, opleve støjgener – især når den gamle belægning bliver affræset. Entreprenøren vil forsøge at tage hensyn, men det kan ikke undgås, at der vil forekomme en del støj. Vejarbejdet er vejrafhængigt og kan derfor blive udskudt som følge af uhensigtsmæssige vejrforhold.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for naboer og trafikanter. På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Læs mere på Trafikinfo.dk

Kontakter
Ghita Berg LarsenAfdelingslederVejdirektoratet
Tlf:72447141gb@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Vejdirektoratet sprænger trætoppe for at skabe nye levesteder25.9.2026 10:12:53 CEST | Pressemeddelelse
Kontrollerede sprængninger skal hjælpe flagermus, fugle og insekter med at finde nye levesteder. Indsatsen skal afbøde påvirkningen af naturen i forbindelse med anlæggelsen af Kalundborgmotorvejen.
4 kilometer sekssporet motorvej omkring Horsens åbner senest 30. september24.9.2026 15:18:39 CEST | Pressemeddelelse
Trafikanter på E45 Østjyske Motorvej kan snart glæde sig til, at endnu fire kilometer udvidet motorvej åbner på strækningen mellem Vejle og Skanderborg.
Vejdirektoratet inviterer til informationsmøde om ny cykelsti mellem Hillerød og Helsingør23.9.2026 08:21:41 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 30. september inviterer Vejdirektoratet til informationsmøde om en ny dobbeltrettet cykelsti fra Kongevejen til E47 på strækningen mellem Hillerød og Helsingør. Cykelstien bliver første etape af en sammenhængende supercykelsti, der skal gøre det mere sikkert at cykle mellem de to byer.
To nye broer ved Kalundborgvej åbner for trafik22.9.2026 10:42:22 CEST | Pressemeddelelse
I denne uge åbner Vejdirektoratet for trafik på to nye broer, der skal lede trafikken over den kommende motorvej. I forbindelse med åbningen af broerne bliver en strækning af Skovbakkerne lukket permanent.
Større reparation af Vejlefjordbroen går i gang21.9.2026 12:56:16 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet udskifter fuger på Vejlefjordbroen i de sydgående spor af E45 Østjyske Motorvej. Arbejdet bliver udført fra starten af oktober til starten af november. Broreparationen vil genere trafikken på E45 Østjyske Motorvej.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum