1 ud af 5 dør af hjerte-kar-sygdom
1.9.2024 08:05:00 CEST | Hjerteforeningen | Pressemeddelelse
Hjerteforeningen retter i ny landsdækkende kampagne fokus mod, at 1 ud af 5 dør af hjerte-kar-sygdom.

1 ud af 5 danskere dør af hjerte-kar-sygdom. 670.000 danskere lever med en hjerte-kar-sygdom. Hvert år rammes ca. 65.700 danskere af en hjerte-kar-sygdom.
Det er skræmmende høje tal, og derfor sætter Hjerteforeningen nu i en ny landsdækkende kampagne fokus på hjerte-kar-sygdom. For få danskere er nemlig klar over, at hjerte-kar-sygdom er en dødelig sygdom, som kan ramme alle. Fx via blodprop i hjertet, hjertesvigt, hjerteklapsygdom eller hjerterytmeforstyrrelser.
En række kendte danskere har indvilget i at medvirke i kampagnen. Her fortæller flere af dem deres gribende historier om, hvordan hjertesygdom har haft indflydelse på deres liv. Enten i form af egen oplevet hjertesygdom eller som pårørende.
- Hjertesygdom er ofte meget indgribende i den enkeltes og de pårørendes hverdag, så det er meget vigtigt, at vi kontinuerligt holder fokus på at holde vores hjerter sunde. Vi kan heldigvis gøre rigtig meget selv ved at spise sundt og dyrke motion, men det er af stor vigtighed, at danskerne bliver mindet om, hvad de selv kan gøre, siger Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen.
Kampagnen har blandt andet til formål at minde danskerne om, at 1 ud af 5 dør af en hjerte-kar-sygdom, og at det derfor er vigtigt at gøre en aktiv indsats for at mindske risikoen. Kampagnen kommer til at køre fra 1. september og året ud, blandt andet på sociale og digitale medier.
Blandt de medvirkende i kampagnen finder man fodboldikonet Michael Laudrup, erhvervsmanden Christian Stadil, Dansk Erhvervs direktør, Brian Mikkelsen, bokseren Sarah Mahfoud, sangerinden Maria Lucia, skuespilleren Johannes Nymark og den tidligere fodboldlandsholdsspiller Rikke Sevecke.
- Vi er meget taknemmelige for, at disse kendte mennesker alle har sagt ja til at fortælle deres egen hjertehistorie eller begrunde deres ønske om at medvirke. Det gør et stort indtryk på mig, og forhåbentlig vil det kunne være med til at få flere danskere til at få øjnene op for vigtigheden af at passe godt på hjertet. Vi har kun det ene, og det skal holde hele livet, pointerer Anne Kaltoft.
Mere end halvdelen over 55 år rammes af en hjerte-kar-sygdom. 1 ud af 5 dør af en hjerte-kar-sygdom. Det er ca. 12.000 danskere om året.
Læs mere på 1udaf5.dk.
Nøgleord
Kontakter
PRESSENUMMER 33 66 99 30
Hvis vi ikke lige svarer, så send gerne en mail i stedet.
Billeder

Links
Følg pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Danmark går i rødt på World Heart Day16.9.2026 09:40:47 CEST | Pressemeddelelse
Når World Heart Day markeres tirsdag 29. september, bliver Danmark ramt af en bølge af rødt. Hjerteforeningen inviterer hele landet til at gå i rødt for at sætte fokus på hjertesundhed, forebyggelse og de personer, der lever med hjertesygdom som patient eller pårørende.
Fodbold, fællesskab og store oplevelser: Hjertebørn i fodboldskole hos F.C. København7.9.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I weekenden blev den årlige fodboldskole Hjertebold afholdt, hvor 50 hjertebørn og forældre mødtes til en weekend med fodbold, fællesskab og oplevelser. Fodboldskolen er et samarbejde mellem Hjerteforeningen, F.C. København, DGI Fodbold, Rigshospitalet og Comwell Copenhagen Portside.
Hjertegalla 2026 blev en kæmpesucces6.9.2026 23:58:08 CEST | Pressemeddelelse
Det store indsamlingsshow Hjertegalla på TV 2 Charlie og TV 2 Play søndag aften var både rørende og underholdende og resulterede i et samlet indsamlingsbeløb på 26.215.188 kr.
Hjerteforeningen støtter ny forskning med 28,7 mio. kr.29.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Syv hjerteforskningsprojekter bliver nu sat i søen og skal skabe mere hjertesundhed for alle danskere. Forskningen skal styrke forebyggelse af hjerte-kar-sygdom hos især unge og danskere i høj risiko, og skabe bedre rammer for rehabilitering til danskere med hjertesygdom.
Hjerteforeningen: Regeringen tager vigtige skridt for danskernes sundhed2.6.2026 16:53:14 CEST | Pressemeddelelse
Hjerteforeningen glæder sig over, at den nye regering sætter forebyggelse, sundere fødevarer og mindre ulighed i sundhed højt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum