Marlene Fleischer er ny vicedirektør på Holbæk Sygehus
29.8.2024 12:34:49 CEST | Region Sjælland | Pressemeddelelse
Det bliver Marlene Fleischer, der den 1. oktober tiltræder stillingen som ny vicedirektør på Holbæk Sygehus. Marlene Fleischer kommer fra en stilling som chefsygeplejerske på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Her har hun i otte år været leder for 300 medarbejdere på Neurologisk Afdeling og bl.a. haft et tæt samarbejde med Bornholms Hospital om at etablere en ny neurologisk enhed.

Marlene Fleischer har bred og solid ledelseserfaring og er vant til at lede forandringer og strategiprocesser. Som leder er hun optaget af at skabe netværk, fællesskaber og relationer – med fokus på patienter og medarbejdere.
Hun glæder sig meget til at tiltræde som vicedirektør på Holbæk Sygehus.
”Jeg er stolt over at blive valgt til jobbet og glæder mig meget til at lære sygehusets ledere og medarbejdere at kende. Jeg glæder mig til at arbejde i fællesskaber og udbygge relationer. Vi kan udrette så meget i fællesskab og med vores forskellige fagligheder, som kompletterer hinanden. Det glæder jeg mig til at bidrage til,” siger Marlene Fleischer.
En "vi"-orienteret leder
Derudover ser hun frem til at være med til at ruste sundhedsvæsenet og Holbæk Sygehus til fremtidens udfordringer.
Sygehusdirektør Mette Touborg glæder sig også meget til samarbejdet.
” Vi er meget glade for at kunne byde Marlene velkommen som vicedirektør. Hun er en meget kompetent og ”vi”-orienteret leder, der med sit engagement, anerkendende ledelsesstil og erfaringer med at skabe forandringer, har de kompetencer, vi har brug for som sygehus. Og så er hun et behageligt og energifyldt menneske,” siger Mette Touborg.
Optaget af fællesskaber
Marlene Fleischer er 53 år og bor i Taastrup sammen med sin mand. Hun har to voksne børn. Også i fritiden er hun optaget af fællesskaber og er meget aktiv indenfor foreningsverdenen, hvor hun bl.a. har været leder af en gymnastikforening i mange år.
Marlene Fleischer er uddannet sygeplejerske og har tidligere arbejdet som bl.a. afdelingssygeplejerske på Intensiv Afdeling på Bispebjerg Hospital og klinisk afdelingssygeplejerske på Intensiv Afdeling på Glostrup Hospital. Hun har derudover bl.a. en Master of Public Governance fra CBS og underviser i værdibaseret styring og ledelse af patientsikkerhed på Københavns Universitet.
Kontakter
Sygehusdirektør Mette Touborg, Holbæk Sygehus: 20 26 11 00
Kommende vicedirektør Marlene Fleischer, Holbæk Sygehus: 26 74 52 17
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Ny gratis hjemmetest for klamydia og gonorré13.5.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan unge i Region Sjælland bestille en gratis hjemmetest for seksuelt overførte infektioner direkte fra hjemmesiden www.selvtest.dk. Løsningen baner vejen for en landsdækkende ordning.
Datoer for indflytning i de sidste to sengebygninger er på plads5.5.2026 17:11:06 CEST | Pressemeddelelse
Der er nu fastsat en ny tidsplan for indflytning i de sidste to senge- og behandlingsbygninger på Sjællands Universitetshospital i Køge. På trods af at entreprenøren har varslet en forsinkelse på otte måneder, sker selve indflytningen kun tre måneder senere end planlagt.
Ny sociolance skal hjælpe sårbare borgere i Region Sjælland4.5.2026 12:02:47 CEST | Pressemeddelelse
En ny sociolance skal sikre bedre hjælp til nogle af de mest sårbare borgere i Region Sjælland. Bag indsatsen står Region Sjælland i samarbejde med Kalundborg, Holbæk, Lejre og Odsherred kommuner.
Første spadestik taget til 28 nye boliger på Kofoedsminde16.4.2026 13:03:48 CEST | Pressemeddelelse
Region Sjælland har taget første spadestik til 28 nye boliger på den sikrede institution Kofoedsminde i Rødby. Byggeriet er en investering på 195 mio. kr. og forventes taget i brug i oktober 2027. De nye boliger afløser ældre og midlertidige løsninger og skal skabe mere sikre og tidssvarende rammer for både beboere og medarbejdere.
100 år i børnenes tjeneste: Autisme-institution i international særklasse markerer jubilæum10.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I et helt århundrede har Himmelev Behandlingstilbud i Hvalsø været et trygt og udviklende sted for børn og unge med særlige behov. I dag er den sociale institution anerkendt som et fyrtårn for arbejdet med børn og unge med autisme – både nationalt og internationalt – og kan i år fejre 100-års jubilæum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum