Myggeart opdaget i 40 millioner år gammelt rav er en sjælden perle
En Vestjysk ravsamler fandt i 1960’erne et unikt myggefossil uden at vide det. Nu har forskere fra Københavns Universitet undersøgt det ca. 40 millioner år gamle rav, som indeholder det første fossil af en rovsvampemyg som tilhører en sjælden slægt. Forskningen bidrager med ny viden om myggeartens udbredelse og fortidens biodiversitet.
Synes du der har været mange myg denne sommer? Så skal du være glad for, at du ikke levede for 40 millioner år siden. Dengang var klimaet i Europa nemlig varmere og mere fugtigt, og det gav gunstige forhold for blandt andet myg.
En af de myg blev dengang fanget i en klump harpiks, og det har givet forskere fra Statens Naturhistoriske Museum muligheden for at føje en ny forhistorisk myggeart til familien af insekter. Forskerne har nemlig fundet det første fossil af en sjælden myggeart, som har fået navnet Robsonomyia henningseni, i en klump baltisk rav, og som ikke før har været undersøgt.
Ravklumpen har ligget gemt i museets 70.000 stykker store ravsamling, indtil den for nylig blev fundet frem fra gemmerne og underkastet en grundig undersøgelse. Her var et polsk hold af insektspecialister i stand til at identificere myggen indeni som en uddød art i en sjælden slægt af rovsvampemyg. En myggeslægt, der kun har nulevende arter i Hokkaido, Japan og i Californien, Nordamerika.
”Det er første gang nogen finder et fossil med myg fra den her slægt, som vi ellers kun troede levede i Japan og Nordamerika. Fundet viser at denne type af myg altså også var udbredt i Europa i tidligere tiders klima og det giver os ny viden om, hvordan myggen har spredt sig på Jorden,” forklarer Alicja Pełczyńnska, Ph.D.-studerende ved Łódź Universitet og Københavns Universitet, som har udført beskrivelsen af myggen.
Forskerne mener, at den nye myg er et slags ”missing link”, der binder to sjældne nulevende slægtninge, der kun findes i henholdsvis Japan og USA, sammen. Afstanden over landjord har ellers har været et mysterium for forskerne, men det nye fossil viser at vejen kan have gået over Europa.
”Indtil nu har vi haft en underlig fordeling af den her myggeslægt med mange tusinde kilometer imellem. Derfor giver det mening at vi nu finder den i Europa, som ligger cirka midt imellem Japan og Nordamerika,” siger Alicja Pełczyńnska.
Opkaldt efter ravsamler Henningsen
For at blive klogere på myggen indkapslet i rav, startede forskerne med at pudse ravklumpen helt blank og gennemsigtig, da den var sløret og svær at se igennem efter de mange år i havet.
Herefter kunne de ved hjælp af et avanceret kamera og et spektrometer, som bruges til at lave et kemisk fingeraftryk af ravet, bekræfte det som baltisk rav, undersøge fossilet og artsbestemme insektet. Og den del af processen foregår ved at nærstudere hannernes kønsdele, som oftest har forskellige særpræg.
”Insekter parrer sig ende mod ende og det stiller visse krav til deres kønsorganer. Hannen har derfor vedhæng eller tænger ved siden af den egentlige penis, som den bruger til at holde hunnen fast under parring. Det er bl.a. formen på de her tænger, vi har brugt til at identificere den med,” forklarer Lars Vilhelmsen, lektor og kurator ved Statens Naturhistoriske Museum.
På baggrund af analysen vurderer forskerne at myggen for 35-40 millioner år siden er fløjet rundt i enorme fyrretræsskove i det område, vi i dag kalder Skandinavien. Her er myggen blevet fanget i en klump harpiks på et træ, som floder, havstrømme og gletsjere i den sidste istid senere har ført med sig hele vejen til Vesterhavet.
”Her fandt en Vestjysk ravsamler ved navn C.V. Henningsen ravklumpen tilbage i 1960’erne. Han solgte den til Statens Naturhistoriske Museum sammen med resten af hans samling. Da myggearten ikke er beskrevet før, har vi opkaldt den efter ham, og den hedder derfor Robsonomyia henningseni,” siger Lars Vilhelmsen.
Ingen DNA som i Jurassic Park
For forskere er rav en fantastisk naturlig tidskapsel, der med sin beskyttende laminering bevarer insekter og planterester fra fortiden og gør os klogere på, hvordan Jorden så ud helt op til 230 millioner år tilbage i tiden. Men forsøger man at befri insekterne fra ravet, så forsvinder de.
Derfor er der ifølge Lars Vilhelmsen heller ikke noget blod eller DNA fra fortidens dyr der kan suges ud af myggen, så vi igen kan bringe dem til live, som det bliver gjort i Jurassic Park-filmene.
”Stort set alt det organiske materiale i myggen er for længst blevet nedbrudt, så det er kun en hul skal. Prøver man på at fjerne den fra ravet smuldrer den bare. Derfor er det bedste, vi kan gøre at studere den inde i ravet. Insekter fanget i rav kan studeres næsten lige så præcist, som deres nulevende slægtninge ved hjælp af mikroCT-scanninger,” forklarer Lars Vilhelmsen.
Det nye fund af myggefossilet giver forskerne ny viden om, hvordan myg generelt har spredt sig over hele Jorden og bidrager med en ny brik til det store billede af fortidens biodiversitet.
Læs studiet af myggen og se flere billeder i forskningsartiklen
Fakta om myggeslægten:
- Arten Robsonomyia henningseni tilhører myggefamilien Keroplatidae.
- I de fleste slægter i denne myggefamilie er larverne kødædende og bruger et klæbrigt spind dækket med sur væske til at fange og dræbe små hvirvelløse dyr.
- Derudover bruger nogle af dem bioluminescens som lokkemiddel for insekter der tiltrækkes af lys. Det mest berømte eksempel på dette er the New Zealand Glowworm, keroplatidelarver der sidder i en hule og laver en kunstig ’nattehimmel’ - se Arachnocampa luminosa - Wikipedia.
- I nogle slægter er der observeret ådselæderi, kannibalisme og endda tarmparasitisme.
- De voksne insekters kost i de fleste slægter er stadig ukendt, selvom man har observeret, at nogle af dem lever af blomsternektar. Voksne insekter spiser typisk ikke særlig meget da de ikke har brug for proteiner til at vokse, kun hurtige kulhydrater til at flyve på, her er den sukkerholdige nektar ideel.
Kontakter
Lars Vilhelmsen
Professor og kurator for ravsamlingen
Statens Naturhistoriske Museum
Københavns Universitet
lbvilhelmsen@snm.ku.dk
(+45) 35 32 11 10
Alicja Pełczyńnska
Ph.D.-studerende ved Łódź Universitet og Københavns Universitet
alicja.pelczynska@edu.uni.lodz.pl
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
High school students promoted to real researchers28.10.2024 08:47:00 CET | Press release
Besides helping to collect samples or spot butterflies for research projects — non-professionals can now conduct actual laboratory work alongside professional researchers. Together with Danish high schools, the University of Copenhagen has shown that "extreme citizen science" doesn’t just strengthen student motivation for science, but also provides a unique contribution to the monitoring of Denmark’s marine environment.
Gymnasieelever forfremmes til rigtige forskere28.10.2024 07:16:00 CET | Pressemeddelelse
Ikke alene kan almindelige danskere være med til at indsamle prøver eller spotte sommerfugle som led i forskningsprojekter – de kan også udføre rigtigt laboratoriearbejde på linje med professionelle forskere. Københavns Universitet har sammen med gymnasier vist, at såkaldt ”exstreme citizen science” både styrker gymnasieelevers motivation for naturfag og giver et unikt bidrag til overvågningen af Danmarks marine natur.
AI kan nu være vores øjne og ører i skoven og under vandet23.10.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyrelyde kombineret med kunstig intelligens kan revolutionere overvågningen af biodiversitet både på land og i vand, lyder det fra forskere fra Københavns Universitet. Ved at analysere lyde fra dyrelivet kan AI nu identificere arter mere præcist og effektivt end tidligere, og det giver et unikt indblik i dyrenes adfærd og levesteder uden at forstyrre dem.
Syv nye frøarter opdaget på Madagaskar: Lyder som noget fra Star Trek15.10.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et internationalt forskerhold med en forsker fra Københavns Universitet har opdaget syv nye træfrø-arter. Frøerne skiller sig ud fra mængden med et mærkværdigt højfrekvent fløjtende kald, der får dem til at lyde som fugle eller som lydeffekter fra sci-fi serien Star Trek. Derfor har forskerne opkaldt de nye arter efter syv af seriens mest ikoniske kaptajner.
Seven New Frog Species Discovered in Madagascar: Sounds Like Something from Star Trek15.10.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
An international team of researchers have discovered seven new species of tree frogs that make otherworldly calls in the rainforests of Madagascar. Their strange, high-pitched whistling calls sound more like sound effects from the sci-fi series Star Trek. As a result, the researchers have named the new species after seven of the series' most iconic captains.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum