Myggeart opdaget i 40 millioner år gammelt rav er en sjælden perle
30.8.2024 06:00:00 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
En Vestjysk ravsamler fandt i 1960’erne et unikt myggefossil uden at vide det. Nu har forskere fra Københavns Universitet undersøgt det ca. 40 millioner år gamle rav, som indeholder det første fossil af en rovsvampemyg som tilhører en sjælden slægt. Forskningen bidrager med ny viden om myggeartens udbredelse og fortidens biodiversitet.

Synes du der har været mange myg denne sommer? Så skal du være glad for, at du ikke levede for 40 millioner år siden. Dengang var klimaet i Europa nemlig varmere og mere fugtigt, og det gav gunstige forhold for blandt andet myg.
En af de myg blev dengang fanget i en klump harpiks, og det har givet forskere fra Statens Naturhistoriske Museum muligheden for at føje en ny forhistorisk myggeart til familien af insekter. Forskerne har nemlig fundet det første fossil af en sjælden myggeart, som har fået navnet Robsonomyia henningseni, i en klump baltisk rav, og som ikke før har været undersøgt.
Ravklumpen har ligget gemt i museets 70.000 stykker store ravsamling, indtil den for nylig blev fundet frem fra gemmerne og underkastet en grundig undersøgelse. Her var et polsk hold af insektspecialister i stand til at identificere myggen indeni som en uddød art i en sjælden slægt af rovsvampemyg. En myggeslægt, der kun har nulevende arter i Hokkaido, Japan og i Californien, Nordamerika.
”Det er første gang nogen finder et fossil med myg fra den her slægt, som vi ellers kun troede levede i Japan og Nordamerika. Fundet viser at denne type af myg altså også var udbredt i Europa i tidligere tiders klima og det giver os ny viden om, hvordan myggen har spredt sig på Jorden,” forklarer Alicja Pełczyńnska, Ph.D.-studerende ved Łódź Universitet og Københavns Universitet, som har udført beskrivelsen af myggen.
Forskerne mener, at den nye myg er et slags ”missing link”, der binder to sjældne nulevende slægtninge, der kun findes i henholdsvis Japan og USA, sammen. Afstanden over landjord har ellers har været et mysterium for forskerne, men det nye fossil viser at vejen kan have gået over Europa.
”Indtil nu har vi haft en underlig fordeling af den her myggeslægt med mange tusinde kilometer imellem. Derfor giver det mening at vi nu finder den i Europa, som ligger cirka midt imellem Japan og Nordamerika,” siger Alicja Pełczyńnska.
Opkaldt efter ravsamler Henningsen
For at blive klogere på myggen indkapslet i rav, startede forskerne med at pudse ravklumpen helt blank og gennemsigtig, da den var sløret og svær at se igennem efter de mange år i havet.
Herefter kunne de ved hjælp af et avanceret kamera og et spektrometer, som bruges til at lave et kemisk fingeraftryk af ravet, bekræfte det som baltisk rav, undersøge fossilet og artsbestemme insektet. Og den del af processen foregår ved at nærstudere hannernes kønsdele, som oftest har forskellige særpræg.
”Insekter parrer sig ende mod ende og det stiller visse krav til deres kønsorganer. Hannen har derfor vedhæng eller tænger ved siden af den egentlige penis, som den bruger til at holde hunnen fast under parring. Det er bl.a. formen på de her tænger, vi har brugt til at identificere den med,” forklarer Lars Vilhelmsen, lektor og kurator ved Statens Naturhistoriske Museum.
På baggrund af analysen vurderer forskerne at myggen for 35-40 millioner år siden er fløjet rundt i enorme fyrretræsskove i det område, vi i dag kalder Skandinavien. Her er myggen blevet fanget i en klump harpiks på et træ, som floder, havstrømme og gletsjere i den sidste istid senere har ført med sig hele vejen til Vesterhavet.
”Her fandt en Vestjysk ravsamler ved navn C.V. Henningsen ravklumpen tilbage i 1960’erne. Han solgte den til Statens Naturhistoriske Museum sammen med resten af hans samling. Da myggearten ikke er beskrevet før, har vi opkaldt den efter ham, og den hedder derfor Robsonomyia henningseni,” siger Lars Vilhelmsen.
Ingen DNA som i Jurassic Park
For forskere er rav en fantastisk naturlig tidskapsel, der med sin beskyttende laminering bevarer insekter og planterester fra fortiden og gør os klogere på, hvordan Jorden så ud helt op til 230 millioner år tilbage i tiden. Men forsøger man at befri insekterne fra ravet, så forsvinder de.
Derfor er der ifølge Lars Vilhelmsen heller ikke noget blod eller DNA fra fortidens dyr der kan suges ud af myggen, så vi igen kan bringe dem til live, som det bliver gjort i Jurassic Park-filmene.
”Stort set alt det organiske materiale i myggen er for længst blevet nedbrudt, så det er kun en hul skal. Prøver man på at fjerne den fra ravet smuldrer den bare. Derfor er det bedste, vi kan gøre at studere den inde i ravet. Insekter fanget i rav kan studeres næsten lige så præcist, som deres nulevende slægtninge ved hjælp af mikroCT-scanninger,” forklarer Lars Vilhelmsen.
Det nye fund af myggefossilet giver forskerne ny viden om, hvordan myg generelt har spredt sig over hele Jorden og bidrager med en ny brik til det store billede af fortidens biodiversitet.
Læs studiet af myggen og se flere billeder i forskningsartiklen
Fakta om myggeslægten:
- Arten Robsonomyia henningseni tilhører myggefamilien Keroplatidae.
- I de fleste slægter i denne myggefamilie er larverne kødædende og bruger et klæbrigt spind dækket med sur væske til at fange og dræbe små hvirvelløse dyr.
- Derudover bruger nogle af dem bioluminescens som lokkemiddel for insekter der tiltrækkes af lys. Det mest berømte eksempel på dette er the New Zealand Glowworm, keroplatidelarver der sidder i en hule og laver en kunstig ’nattehimmel’ - se Arachnocampa luminosa - Wikipedia.
- I nogle slægter er der observeret ådselæderi, kannibalisme og endda tarmparasitisme.
- De voksne insekters kost i de fleste slægter er stadig ukendt, selvom man har observeret, at nogle af dem lever af blomsternektar. Voksne insekter spiser typisk ikke særlig meget da de ikke har brug for proteiner til at vokse, kun hurtige kulhydrater til at flyve på, her er den sukkerholdige nektar ideel.
Kontakter
Lars Vilhelmsen
Professor og kurator for ravsamlingen
Statens Naturhistoriske Museum
Københavns Universitet
lbvilhelmsen@snm.ku.dk
(+45) 35 32 11 10
Alicja Pełczyńnska
Ph.D.-studerende ved Łódź Universitet og Københavns Universitet
alicja.pelczynska@edu.uni.lodz.pl
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Nyt fund omskriver historien om en af menneskets vigtigste forfædre19.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fossile tænder fra to huler i Kina viser, at menneskets forfader, Homo erectus, levede på det asiatiske fastland langt senere end hidtil troet. Forskerne fandt desuden en tand fra en anden menneskeart, der levede side om side med Homo erectus og det udfordrer vores forståelse af menneskets evolution.
Hvor mange job vil AI koste? Forskere advarer mod forhastede konklusioner18.11.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt CAISA-brief advarer mod at forveksle ’AI-eksponering’ med ’jobtab’ eller ’sparede årsværk’. Ifølge forskerne bag briefet er vi i den offentlige debat tilbøjelige til at overse de komplekse mekanismer, der afgør, hvordan kunstig intelligens faktisk påvirker beskæftigelsen.
Breakthrough: Danish researchers find efficient solution to famous 174-year-old mathematical headache17.11.2026 11:50:37 CET | Press release
Can any map be coloured using just four colours? That is the question behind one of the most famous problems of mathematics, dating back to 1852. Since 1976, we have known that the answer is ‘yes’ – but how do you actually find the coloring? Now, two professors from the University of Copenhagen and DTU, together with international colleagues, have found the optimal algorithm after a decade-long ‘obsession’. The answer provides new fundamental mathematical insights.
Gennembrud: Danske forskere har fundet en effektiv løsning på 174 år gammel matematisk hovedpine17.11.2026 10:58:34 CET | Pressemeddelelse
Kan ethvert landkort farvelægges med blot fire farver? Det handler et af matematikkens mest berømte problemer om, som stammer fra 1852. Vi har siden 1976 vidst at svaret er 'ja', men hvordan gør man det? Nu har to professorer fra Københavns Universitet og DTU sammen med udenlandske kolleger fundet en optimal algoritme, og det efter 10 års ’besættelse’. Svaret giver nye grundlæggende matematiske indsigter.
High water, high rents: Poorest residents pay the most for climate adaptation12.11.2026 07:17:00 CET | Press release
As cities worldwide adapt to extreme weather, climate adaptation must prevent people from wading through flooded streets in the future. But the costs are not equally shared. A study from the University of Copenhagen shows that climate adaptation policies may even make social inequality worse. In Copenhagen, stormwater costs fall disproportionately on not-for-profit housing residents, as these neighborhoods are often located near climate adaptation projects.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

