Myggeart opdaget i 40 millioner år gammelt rav er en sjælden perle

Synes du der har været mange myg denne sommer? Så skal du være glad for, at du ikke levede for 40 millioner år siden. Dengang var klimaet i Europa nemlig varmere og mere fugtigt, og det gav gunstige forhold for blandt andet myg.

En af de myg blev dengang fanget i en klump harpiks, og det har givet forskere fra Statens Naturhistoriske Museum muligheden for at føje en ny forhistorisk myggeart til familien af insekter. Forskerne har nemlig fundet det første fossil af en sjælden myggeart, som har fået navnet Robsonomyia henningseni, i en klump baltisk rav, og som ikke før har været undersøgt.

Ravklumpen har ligget gemt i museets 70.000 stykker store ravsamling, indtil den for nylig blev fundet frem fra gemmerne og underkastet en grundig undersøgelse. Her var et polsk hold af insektspecialister i stand til at identificere myggen indeni som en uddød art i en sjælden slægt af rovsvampemyg. En myggeslægt, der kun har nulevende arter i Hokkaido, Japan og i Californien, Nordamerika. 

”Det er første gang nogen finder et fossil med myg fra den her slægt, som vi ellers kun troede levede i Japan og Nordamerika. Fundet viser at denne type af myg altså også var udbredt i Europa i tidligere tiders klima og det giver os ny viden om, hvordan myggen har spredt sig på Jorden,” forklarer Alicja Pełczyńnska, Ph.D.-studerende ved Łódź Universitet og Københavns Universitet, som har udført beskrivelsen af myggen.  

Forskerne mener, at den nye myg er et slags ”missing link”, der binder to sjældne nulevende slægtninge, der kun findes i henholdsvis Japan og USA, sammen. Afstanden over landjord har ellers har været et mysterium for forskerne, men det nye fossil viser at vejen kan have gået over Europa.

”Indtil nu har vi haft en underlig fordeling af den her myggeslægt med mange tusinde kilometer imellem. Derfor giver det mening at vi nu finder den i Europa, som ligger cirka midt imellem Japan og Nordamerika,” siger Alicja Pełczyńnska.

Opkaldt efter ravsamler Henningsen

For at blive klogere på myggen indkapslet i rav, startede forskerne med at pudse ravklumpen helt blank og gennemsigtig, da den var sløret og svær at se igennem efter de mange år i havet.

Herefter kunne de ved hjælp af et avanceret kamera og et spektrometer, som bruges til at lave et kemisk fingeraftryk af ravet, bekræfte det som baltisk rav, undersøge fossilet og artsbestemme insektet. Og den del af processen foregår ved at nærstudere hannernes kønsdele, som oftest har forskellige særpræg.

”Insekter parrer sig ende mod ende og det stiller visse krav til deres kønsorganer. Hannen har derfor vedhæng eller tænger ved siden af den egentlige penis, som den bruger til at holde hunnen fast under parring. Det er bl.a. formen på de her tænger, vi har brugt til at identificere den med,” forklarer Lars Vilhelmsen, lektor og kurator ved Statens Naturhistoriske Museum. 

På baggrund af analysen vurderer forskerne at myggen for 35-40 millioner år siden er fløjet rundt i enorme fyrretræsskove i det område, vi i dag kalder Skandinavien. Her er myggen blevet fanget i en klump harpiks på et træ, som floder, havstrømme og gletsjere i den sidste istid senere har ført med sig hele vejen til Vesterhavet.

”Her fandt en Vestjysk ravsamler ved navn C.V. Henningsen ravklumpen tilbage i 1960’erne. Han solgte den til Statens Naturhistoriske Museum sammen med resten af hans samling. Da myggearten ikke er beskrevet før, har vi opkaldt den efter ham, og den hedder derfor Robsonomyia henningseni,” siger Lars Vilhelmsen.

Ingen DNA som i Jurassic Park

For forskere er rav en fantastisk naturlig tidskapsel, der med sin beskyttende laminering bevarer insekter og planterester fra fortiden og gør os klogere på, hvordan Jorden så ud helt op til 230 millioner år tilbage i tiden. Men forsøger man at befri insekterne fra ravet, så forsvinder de.

Derfor er der ifølge Lars Vilhelmsen heller ikke noget blod eller DNA fra fortidens dyr der kan suges ud af myggen, så vi igen kan bringe dem til live, som det bliver gjort i Jurassic Park-filmene.

”Stort set alt det organiske materiale i myggen er for længst blevet nedbrudt, så det er kun en hul skal. Prøver man på at fjerne den fra ravet smuldrer den bare. Derfor er det bedste, vi kan gøre at studere den inde i ravet. Insekter fanget i rav kan studeres næsten lige så præcist, som deres nulevende slægtninge ved hjælp af mikroCT-scanninger,” forklarer Lars Vilhelmsen.

Det nye fund af myggefossilet giver forskerne ny viden om, hvordan myg generelt har spredt sig over hele Jorden og bidrager med en ny brik til det store billede af fortidens biodiversitet.

Læs studiet af myggen og se flere billeder i forskningsartiklen

Fakta om myggeslægten:

• Arten Robsonomyia henningseni tilhører myggefamilien Keroplatidae.
• I de fleste slægter i denne myggefamilie er larverne kødædende og bruger et klæbrigt spind dækket med sur væske til at fange og dræbe små hvirvelløse dyr.
• Derudover bruger nogle af dem bioluminescens som lokkemiddel for insekter der tiltrækkes af lys. Det mest berømte eksempel på dette er the New Zealand Glowworm, keroplatidelarver der sidder i en hule og laver en kunstig ’nattehimmel’ - se Arachnocampa luminosa - Wikipedia.
• I nogle slægter er der observeret ådselæderi, kannibalisme og endda tarmparasitisme.
• De voksne insekters kost i de fleste slægter er stadig ukendt, selvom man har observeret, at nogle af dem lever af blomsternektar. Voksne insekter spiser typisk ikke særlig meget da de ikke har brug for proteiner til at vokse, kun hurtige kulhydrater til at flyve på, her er den sukkerholdige nektar ideel.