Ændring af kammeradvokatordningen er fyldt med risici
Kammeradvokatordningen er endnu en gang under kritisk lup af et udvalg, der skal se på muligheden for at sende ordningen i udbud. En ny rapport fastslår dog, at en ændring kan risikere at fordyre statens indkøb på området og svække kvaliteten af den rådgivning, som staten modtager.
Stik mod hensigten kan konkurrenceudsættelse af kammeradvokatordningen risikere at blive dyrere og give dårligere rådgivning til staten. Det konkluderer Kraka Economics i en ny rapport, der er udarbejdet på foranledning af Poul Schmith/Kammeradvokaten. Rapporten lægger sig derved i forlængelse af tidligere undersøgelser fra blandt andre Moderniseringsstyrelsen, der kommer frem til, at en ordning i den nuværende form er fordelagtig for staten.
Regeringen har netop nedsat et udvalg, der skal undersøge mulighederne for at udsætte statens juridiske rådgivning for konkurrence, da man vil finde ud af, om der kan være penge at spare. Men ifølge Kraka Economics’ rapport er der stor risiko for, at sådan en manøvre vil blive dyrere – og i bedste fald vil nedlæggelse af ordningen blot kunne give en lille besparelse.
Kammeradvokatordningen giver nemlig stordriftsfordele og gevinster, der relaterer sig til langvarige samarbejdsrelationer. Det seneste uafhængige pristjek fra 2020 viste fx, at kammeradvokatens timepriser var 11,2 pct. lavere end timepriserne i andre rammeaftaler på markedet. Og det er på trods af, at kammeradvokaten altid skal være klar til at rådgive staten på alle områder – også de mindre profitable.
Tillid og habilitet kræver langvarige relationer
Juridisk rådgivning er i høj grad et spørgsmål om tillid, og det forstærkes, når der er tale om komplekse ydelser i store og ofte højprofilerede sager. Samtidig fungerer markedet for juridiske ydelser anderledes på grund af habilitetsregler og regler om interessekonflikter. Flere udbydere vil af hensyn til interessekonflikt og habilitet være forhindrede i at tage fx staten ind som kunde, fordi eksisterende kunder har eller har haft tvister med staten. På samme måde er en privat advokatvirksomhed, der er leverandør til staten på en lang række områder, reelt afskåret fra en stor del af det resterende marked. Ved at konkurrenceudsætte kammeradvokatordningen risikerer man altså at sætte den opbyggede tillid og den særlige kapacitet omkring habilitet på spil. Og prisen kan blive en svækket kvalitet i rådgivningen, da den opbyggede erfaring, viden og specialiserede kompetencer risikerer at forsvinde sammen med ordningen.
Det er muligt, at der kan findes nogle mindre juridiske opgaver, der kunne sendes i udbud eller bare placeres hos andre advokater. Men den store klump af juridiske opgaver, hvor leverandøren nødvendigvis må afstå fra private kunder af hensyn til habilitet, vil være risikabelt at sende i udbud.
Kraka Economics pointerer desuden i rapporten, at det er overordentligt svært, hvis overhovedet muligt, at gå tilbage til en kammeradvokatordning, hvis man først én gang er gået bort fra den. Det må forventes, at Poul Schmith som følge af omorganisering vil ændre sin forretning og organisering betydeligt og dermed vil være ude af stand til at gå tilbage i rollen som kammeradvokat.
”Beslutningen om at sende kammeradvokatordningen i udbud er i sidste ende selvfølgelig politisk, men den bør være baseret på kvalificerede skøn over gevinster og risici. Vi viser i denne rapport, at det økonomiske potentiale ved konkurrenceudsættelse er begrænset og usikkert og må balanceres op mod de betydelige risici, som er forbundet med en konkurrenceudsættelse af kammeradvokatordningen,” siger Peter Mogensen, direktør i Kraka Economics.
”Nogle gange er virkeligheden mere kompliceret end i de første kapitler i økonomernes lærebøger. Det gælder også i dette tilfælde. Så mens konkurrenceudsættelse af Kammeradvokatordningen lyder godt i de flestes ører, er det langtfra sikkert, at det vil føre til billigere og bedre juridisk rådgivning for staten. Ændringer af Kammeradvokatordningen risikerer sågar at fordyre statens indkøb på området og svække kvaliteten af den rådgivning, som staten modtager,” skriver senior fellow og fhv. departementschef i Statsministeriet og Finansministeriet Karsten Dybvad, senior fellow og fhv. sekretariatschef i Det økonomiske Råd Jørgen Søndergaard og senior fellow og fhv. adm.dir. for Forsikring og Pension Per Bremer Rasmussen samt Peter Mogensen, direktør i Kraka Economics, i en kronik skrevet på baggrund af rapporten. Find kronikken i Jyllands-Posten her: Konkurrence kan gøre juridisk bistand endnu dyrere.
Nøgleord
Kontakter
Tina Nikolajsen
Tlf:+45 27282733tbn@kraka-economics.dkLinks
Om Kraka Economics:
Kraka Economics er en samfundsøkonomisk konsulentvirksomhed, der er ejet af Maj Invest.
Vores formål er at oplyse samfundsdebatten og kvalificere beslutninger med økonomfaglige analyser. Kraka Economics består af økonomer på højeste faglige niveau, herunder anerkendte forskere. Derudover benytter vi vores politiske indsigt til at forstå kundens strategiske behov for derved at kunne levere et forståeligt materiale, som er direkte anvendeligt i beslutningsprocessen. Kraka Economics er udsprunget af tænketanken Kraka og udgør et stærkt økonomfagligt fællesskab under samme tag.
Følg pressemeddelelser fra Kraka Economics
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.