Regnskab: God udvikling i Sparekassen Kronjylland
Mere end 3.000 flere kunder og godt resultat i første halvår

Sparekassen Kronjylland har haft et godt første halvår af 2024. Det viser sig også i halvårsregnskabet, som både byder på et godt resultat og understreger Sparekassen Kronjyllands fortsatte stærke vækst. I første halvår har Sparekassen Kronjylland således fået mere end 3.000 flere kunder i dens prioriterede segmenter.
- Vores model med at fastholde den personlige rådgiver, der oprigtigt interesserer sig for kunderne, er en stor del af årsagen til væksten. Det knytter kunderne tættere til os, og vi oplever også, at mange af de nye kunder kommer på anbefaling fra vores eksisterende kunder, fortæller adm. direktør Klaus Skjødt.
Det er dog ikke kun væksten, han er tilfreds med. Det er han også med halvårets resultat før skat, der viser et overskud på 484 millioner kroner mod 497 millioner kroner for samme periode sidste år.
- Selv om der er en lille tilbagegang, er det et meget tilfredsstillende resultat. Det er særligt på boligområdet, der har været lidt lavere aktivitet i samfundet, og det smitter naturligt af på vores gebyrindtægter. Samtidig har vi investeret betydeligt i fremtidig indtjening, fordi vi hele tiden skal gøre Sparekassen stærkere i fremtiden. Vi tænker derfor hele tiden langsigtet, understreger Klaus Skjødt, der forklarer, at det her gør en stor forskel at være en garantsparekasse.
- Det betyder, at vi ikke har ejere eller aktionærer, der kræver et bestemt afkast. I stedet kan vi fokusere på kunderne og langsigtede investeringer.
Som eksempler på det nævner han nye afdelinger i Hillerød og Vejle samt omfattende renoveringer af en lang række af Sparekassens øvrige afdelinger.
- Vi tror på, at den fysiske afdeling fortsat har en betydning for mange. Derfor skal rammerne for både kunder og medarbejdere være gode og matche de behov, der er i dag. Det gælder ikke mindst gode mødelokaler, der skaber en god ramme for den personlige og nærværende rådgivning, som i meget høj grad bliver efterspurgt, fortæller Klaus Skjødt.
Opbakning til garantmodellen
Han oplever også stor opbakning til netop garantmodellen. Alene det seneste år er garantkapitalen steget med mere end 100 millioner kroner, og da den enkelte garant højst kan indskyde 100.000 kroner, er det mange nye garanter, der hele tiden kommer til.
Sparekassen Kronjylland er da også solid, hvis man kigger på kapitaltallene. Kapitalprocenten er øget til 24,5 procent, og selv når man indregner diverse buffere, er overdækningen på 9,3 procentpoint, hvilket svarer til 2,7 milliarder kroner.
- Kunder, medarbejdere og samfundet skal altid være helt trygge ved Sparekassens soliditet, derfor ser vi konstant fremad og er forsigtige. Vi ved også, at der hele tiden kommer nye krav fra myndighederne, så det er afgørende for os, at vi kan leve op til både dem og kundernes behov for finansiering. Der ligger vi på et meget komfortabelt niveau, og det skal vi også, understreger Klaus Skjødt.
For hele året forventer Sparekassen Kronjylland et resultat før skat på mellem 800 millioner og 900 millioner kroner.
Kontakter
Adm. direktør Klaus Skjødt via 89 12 24 13
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Otte grønne initiativer får støtte fra Garant-millionen23.6.2025 08:09:12 CEST | Pressemeddelelse
Sparekassen Kronjylland har netop uddelt midler fra Garant-millionen – denne gang under temaet ”Den nære natur”. Otte projekter får sammenlagt 174.000 kr. i støtte til at skabe naturoplevelser, der kommer både børn og voksne til gode. – Vi har modtaget over 120 indstillinger, og jeg er glad for, at så mange ønsker at styrke naturen omkring os. De otte modtagere gør alle noget særligt for at give mennesker bedre adgang til naturen – uanset om det handler om at beskytte, formidle eller skabe natur, siger Marlene Bay Møller, områdedirektør for HR og Kommunikation i Sparekassen Kronjylland. Med temaet ’Den nære natur’ har Sparekassen Kronjylland netop ønsket at støtte nogle af de mange organisationer og ildsjæle, der hver dag arbejder for at gøre naturen tilgængelig for flere. Natur for alle – også dem, der har begrænset adgang Blandt modtagerne er foreninger, der arbejder med naturformidling til børn, grønne fællesskaber og projekter, der skaber nye naturrum. – Det har været vigtigt for o
Børnetelefonen modtager støtte til at hjælpe børn, der frygter for fremtiden15.5.2025 06:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Børnetelefonen har børn og unge i røret, der er bange for, hvad der sker ude i verden. Sparekassen Kronjylland støtter indsatsen.
60 år: Adm. direktør Klaus Skjødt, Sparekassen Kronjylland14.5.2025 09:41:40 CEST | Pressemeddelelse
Adm. direktør i Sparekassen Kronjylland, Klaus Skjødt, fylder lørdag 17. maj 60 år.
Millionpulje vil bringe naturen tættere på dig og dit lokalsamfund1.5.2025 07:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Sparekassen Kronjylland har åbnet for indstilling af gode initiativer, der kan bruge et økonomisk tilskud - denne gang med naturen i fokus.
Skal konfirmanden have penge i gave? Så vær opmærksom på dette23.4.2025 11:04:17 CEST | Pressemeddelelse
Skal du til konfirmation i foråret, og har du planer om at give konfirmanden penge? Så er der en række ting, du skal være opmærksom på. Sådan lyder opfordringen fra Sparekassen Kronjylland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum