Green Innovation Makers - Business Skive

Det grønne arbejdsmarked: Sådan omsætter vi anbefalinger til praksis

Del

Green Innovation Week omsætter anbefalinger fra analysen om fremtidens grønne arbejdsmarked fra CONCITO og Tænketanken Mandag Morgen til praksis sammen med virksomheder, organisationer og uddannelser. Senere på året udgives  erfaringerne via fire cases i samarbejde med Tænketanken Mandag Morgen.

Green Innovation Week 2023 - Biogas som energikilde
Green Innovation Week 2023 - Biogas som energikilde

Et årshjul af bidrag og aktiviteter kulminerer i event

Efter tre lokale/regionale udgaver af Green Innovation Week forberedes der i disse dage et stort event i Skive, hvor deltagerne er unge under uddannelse og virksomheder fra hele landet. Eventet kulminerer med hundredvis af elevers, studerendes og virksomheders forberedelse af bæredygtige bidrag og aktiviteter, der tilsammen udgør eventets program og rammer. Green Innovation Week er dermed ikke bare en begivenhed; den er en metode til at forme fremtidens grønne arbejdsmarked ved at koble nødvendige grønne kompetencer direkte i uddannelsernes årshjul.

Med udgangspunkt i analysen om fremtidens grønne arbejdsmarked er arrangørerne dykket ned i afgørende kompetencer til det grønne arbejdsmarked. Via samarbejde med blandt andet erhvervsskolernes videnscentre, organisationer som Ungdomsbureauet, Partnerskabshuset Krydsfelt, Sustainable Change Makers, UNESCOs Verdensmålsskoler, Lærlinge for Bæredygtighed, Boss Ladies, uddannelserne og erhvervslivet selv, skabes der overgange fra uddannelse til det grønne arbejdsmarked via forskellige samarbejder og aktivitetsspor. Projektleder for Green Innovation Week, Louise Vilsgaard, forklarer:

”Vi gør den grønne omstilling konkret og i øjenhøjde på tværs af fag ved at koble den grønne omstilling fra virksomhederne ind i læringsmål på uddannelserne og omvendt. På den måde arbejder vi med at få de rette kompetencer ud på arbejdsmarkedet”.

Til Green Innovation Week oplever du blandet andet erhvervsuddannelsernes afgørende rolle i den grønne omstilling, fordi det her bliver meget konkret: Flere loungeområder er bygget i resttræ af tømrerelever, møbelpolstrerelever bidrager med hynder, der er designet og syet af reststoffer, der er fokus på bælg- og rodfrugter, når fødevareelever udfordrer deltagernes smagsløg og evner i køkkenet, på social- og sundhedsområdet er der fokus på, hvordan sanserne bygger bro mellem menneske og omverden, P2X-løsninger bliver konkrete via mini-udgaver af teknologierne og rollemodeller fra forskellige fag bidrager på scenerne og i hands-on aktiviteter, så man får den grønne omstilling helt ind under huden.

Senere på året udgiver arrangørerne i samarbejde med Tænketanken Mandag Morgen fire cases med inspiration til, hvordan der konkret arbejdes med at omsætte anbefalinger til praksis på tværs af uddannelser og erhvervsliv mv.

Green Innovation Week finder sted torsdag d. 26. september 2024 og er støttet af Tietgenfonden.

Om Tietgenfonden

Tietgenfonden støtter almennyttige aktiviteter, der fremmer virkelyst og vækst i erhvervslivet med særligt fokus på kvalitet og stolthed i håndværksfagene. Fonden uddeler årligt ca. 40 mio. kr.

Nøgleord

Kontakter

Links

Samlingspunkt for grøn omstilling

Green Innovation Makers er et samlingspunkt, der matcher uddannelser og erhverv for at sætte turbo på løsningsforslag, der bidrager til den grønne omstilling.

Vores Green Challenges er virksomheder og organisationers reelle grønne udfordringer, der kan anvendes direkte i undervisningen og innovationsforløb på erhvervs-, ungdoms- og videregående uddannelser.

Hvert år afholdes Green Innovation Week i uge 39, hvor aktiviteter og forløb før, under og efter bygger bro mellem uddannelser og virksomheder fra hele landet og kulminerer i en stor festival i Skive.

Følg pressemeddelelser fra Green Innovation Makers - Business Skive

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Green Innovation Makers - Business Skive

Presseinvitation: Verdens første dør i mycelium præsenteres på GIW 202522.9.2025 13:00:12 CEST | Presseinvitation

Hvordan føles det at åbne døren til fremtidens byggeri, helt bogstaveligt talt? Det spørgsmål besvares på Green Innovation Week i Skive, når Naturpladen og arkitektfirmaet Det Levende Hus for første gang offentliggør prototypen på en fuldskala dør i mycelium. Døren markerer en milepæl i bæredygtigt design og materialeforskning og journalister og medier inviteres med til lanceringen.

Presseinvitation: Kan man bygge af det, der gror?21.9.2025 13:48:45 CEST | Presseinvitation

Fremtidens byggeri spirer frem under Green Innovation Week i Skive Hvordan forvandler man halm, hamp og elefantgræs til smukke og holdbare bygninger? På Temascene 4 til Green Innovation Week mødes landbrugselever, håndværkere, lærlinge, designere, virksomheder, videnscentre og undervisere for at vise, hvordan landbruget kan levere morgendagens byggematerialer, og hvorfor unge vil være med. Presse og medier inviteres til en række oplæg og debatter med stærke cases, visuelle materialer og adgang til frontløbere, der allerede bygger biogent i praksis.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye