De Paralympiske Lege har indtaget Paris
28.8.2024 23:45:10 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
13 af 32 danske atleter deltog i åbningen af PL på Champs-Élysées og Place de la Concorde. Torsdag morgen er svømmer Alexander Hillhouse i ilden som første dansker i Paris.

Hvis de kommende 12 dages konkurrencer fortsætter takterne fra åbningsceremonien, bliver det et uforglemmeligt PL i Paris. Onsdag aften var de 168 PL-delegationer og over 50.000 tilskuere vidne til en bragende flot, historisk ceremoni i det ikoniske centrum af byernes by.
De danske fanebærere Tobias Thorning Jørgensen (Give) og Katrine Kristensen (Roskilde) førte omkring kl. 20.45 de 13 danske atleter og 19 trænere og ledere ned ad Champs-Élysées og videre ind på Place de la Concorde.
- Det var en kæmpe oplevelse at gå rundt inde på Concorde-pladsen. Det gav mig virkelig, virkelig gåsehud. Men allerede inden vi nåede derind, havde folk en stor fest for os på Champs-Élysées. De var bare så glade, og det var rigtig godt lavet, siger Katrine Kristensen.
Åbningsceremonien gjorde også stort indtryk på Tobias Thorning Jørgensen.
- Det var virkelig betydningsfuldt for mig at opleve, hvordan folk kom helt tæt på og var med til at skabe en fantastisk stemning. Og så var det fedt at se og vinke til så mange danskere, siger Tobias Thorning Jørgensen.
Katrine Kristensen og Tobias Thorning Jørgensen er holdkammerater på dressurholdet, og deres nære venskab gjorde fanebæreropgaven ekstra speciel.
- Vi gav lige hinanden en stor krammer, inden vi gik ind. Det gjorde oplevelsen til noget helt særligt for os begge, at vi kunne være sammen om det, lyder det fra de danske fanebærere.
Både før og efter atleternes entré boltrede over 500 artister sig på Concorde-pladsens imponerende 3000 kvadratmeter scene. Frankrigs præsident Macron erklærede officielt legene åbne kl. 22.36, og da den paralympiske ild senere nåede frem og – for anden gang denne sommer – sendte den parisiske luftballon til vejrs, var det startskuddet til ceremoniens sidste akt. Her blev scenen til tonerne af ”Born to be alive” forvandlet til en farvestrålende dansefest.
19 danske atleter måtte overvære PL-åbningen på storskærm i PL-byen. Blandt dem de 12 spillere på landsholdet i kørestolsrugby, der torsdag eftermiddag kl. 17.30 møder Frankrig i Champs-de-Mars Arena. Også Alexander Hillhouse, der i morgen kan vinde Danmarks første medalje, hvis han rammer dagen, blev hjemme. Han svømmer indledende heat i 100 m fly kl. 10.41 og forhåbentlig finale kl. 18.35 i La Defense Arena.
Følgende danske atleter deltog i åbningsceremonien
Atletik: Emilie Aaen, Bjørk Nørremark, Christian Lykkeby Olsen, Daniel Wagner
Cykling: Emma Lund, Martin Heggelund
Dressur: Tobias Thorning Jørgensen, Katrine Kristensen, Pia Wulff Jelstrup, Karla Dyhm Junge
Skydning: Kasper Lousdal, Jens Frimann
Svømning: Johanne Øland Frøkjær
Fakta om åbningsceremonien
- Ca. 4 timer
- Over 50.000 tilskuere på Champs-Élysées og Place de la Concorde
- 500 artister optrådte på 3.000 kvadratmeter scene
- 1,100 akkrediterede medier
- Anslået 300 mio. tv-seere verden over
Fakta om Danmarks deltagelse ved PL i Paris 2024:
- Deltagelse i ni sportsgrene
- 32 atleter
- 12 debutanter
- Målsætning: 8 medaljer
Læs mere om det danske hold på hjemmesiden paralympiskelege.dk og sociale medier @danmarktilpl
DIF har det operationelle ansvar for de danske atleters deltagelse ved de Paralympiske Lege. Opgaven varetages i et tæt samarbejde mellem DIF, Team Danmark og Parasport Danmark. Parasport Danmark er som national paralympisk komité ansvarlig for at kvalificere og udtage det danske PL-hold.
Kontaktinformation
Nicklas Bjaaland, paralympisk chef de mission i DIF
Tlf. 29 72 38 39
E-mail: nbj@parasport.dk
Michael Møllgaard Nielsen, sportschef i Parasport Danmark
Tlf. 20 82 02 69
E-mail: mmn@parasport.dk
Nøgleord
Kontakter
Jannik Lund AndersenKommunikationskonsulent, Parasport Danmark
Tlf:51271760jla@parasport.dkLinks
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.500 idrætsforeninger og knap 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Vigtig info om akkreditering til OL i Los Angeles 20282.9.2026 11:12:39 CEST | Pressemeddelelse
Det er nu muligt for skrivende journalister, (still)fotografer og ikke-rettighedshavende tv- og radiostationer at ansøge om at blive akkrediteret til at dække OL i Los Angeles. Muligheden for at søge om akkreditering lukker allerede 23. oktober 2026 og åbner ikke igen.
Nyt mødested gør det nemt at opleve naturen tæt på Roskilde26.8.2026 16:27:13 CEST | Pressemeddelelse
Et godt udgangspunkt for oplevelser i den bynære natur er den nye friluftsgarage ved Sankt Hans i Roskilde. Her kan foreninger, skoler og familier mødes, klæde om og spise madpakken.
Presseinvitation: Nyt mødested gør det nemmere at få oplevelser i den bynære natur20.8.2026 10:15:16 CEST | Presseinvitation
I næste uge bliver et nyt mødested for friluftsoplevelser indviet i Roskilde og pressen er inviteret med til arrangementet. Det er tirsdag den 25. august kl. 16-18 og adressen er Karoline Ebbesens Plads 5, Sankt Hans, 4000 Roskilde.
Team Esbjerg og EfB skal hjælpe unge voksne videre i livet13.8.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Team Esbjerg, EfB, Sport Event Park Esbjerg (SEPE) og Esbjerg Kommune bliver en del af Startblokken, et initiativ under Danmarks Idrætsforbund, der skal hjælpe unge voksne langt fra job og uddannelse godt videre i livet.
DIF beklager IOC-beslutning om Rusland7.7.2026 17:07:52 CEST | Pressemeddelelse
IOC har valgt at fjerne langt de fleste restriktioner og anbefalinger mod Rusland, så alle landets atleter og officials fremover kan deltage i OL-kvalifikationen og til OL. DIF er uenig i beslutningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum