Flere vil være faglærte
Den storkøbenhavnske uddannelsesinstitution NEXT Uddannelse København melder om en stigning i optaget på skolens erhvervsuddannelser. Vækst i medicobranchen smitter positivt af på erhvervsuddannelserne.
Et nyt skoleår er i gang, og i august strømmede rekordmange nye elever ind på NEXT Uddannelse Københavns erhvervsuddannelser i Storkøbenhavn.
NEXT har oplevet et rekordoptag på erhvervsuddannelsernes grundforløb 1 med 713 nye elever i år. Det er en stigning på cirka 9 procent sammenlignet med året før. Grundforløb 1 er første forløb på erhvervsuddannelserne for de unge, som kommer direkte fra grundskolen, og netop de helt unge har været særligt svære at tiltrække til erhvervsuddannelser, især i Storkøbenhavn.
Den uddannelsespolitiske målsætning har længe været, at mindst 25 procent af en ungdomsårgang skal søge ind på en erhvervsuddannelse umiddelbart efter grundskolen. Derfor glæder det også administrerende direktør på NEXT, Ole Heinager, at flere københavnske unge nu har fået øjnene op for erhvervsuddannelserne.
“Vi har aldrig haft så stort et optag på vores grundforløb 1. Vi har i øjeblikket en venteliste til flere af vores grundforløb 1-fagretninger. Det er en fantastisk udvikling, og det giver anledning til en vis optimisme i forhold til, at vi har fået bedre fat i de helt unge," fortæller Ole Heinager.
Vækst i medicobranchen smitter af på erhvervsuddannelserne
Også grundforløb 2 på NEXTs erhvervsuddannelser har fået et flot optag med 1063 nye elever, hvilket er en stigning på 10 procent. Den markante fremgang er båret af optagene på blandt andet procesoperatør- og industrioperatøruddannelsen. Her er stigningen på 26 og 67 procent for henholdsvis procesoperatør og industrioperatøruddannelsen.
Samtidig er der helt generelt kommet lidt flere elever på tværs af holdene på NEXTs erhvervsuddannelser, hvilket er med til at sikre en pæn samlet fremgang.
“Vi har oplevet en stigning i antal elever på særligt vores operatøruddannelser. Populariteten hænger helt sikkert sammen med den store vækst i medicobranchen og hos flere store danske pharmavirksomheder. Derfor glæder det mig også, at vi blandt andet laver en ny produktionshal til procesoperatøruddannelsen, hvor vi får plads til flere elever og bedre faciliteter,” siger Ole Heinager.
Nøgleord
Kontakter
Cathrine Saltbæk TverskovPresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:23285322cst@nextkbh.dkBilleder
Links
Om NEXT
NEXT Uddannelse København udbyder eux- og erhvervsuddannelser i hele Storkøbenhavn inden for bygge- og anlægsbranchen, industri, business, skønhed og sundhed samt medie og design. Derudover har NEXT seks erhvervsgymnasier og udbyder alle fire gymnasieuddannelser samt gif, AMU og 10. klasser.
Følg pressemeddelelser fra NEXT Uddannelse København
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra NEXT Uddannelse København
Stor åbningsceremoni på det nye Enghøj Gymnasium19.8.2024 11:07:54 CEST | Pressemeddelelse
Fredag eftermiddag var en festdag på NEXT Enghøj Gymnasium i Hvidovre, hvor der blev holdt åbningsceremoni for det nye gymnasium. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye og Hvidovres borgmester Anders Wolf Andresen var blandt gæsterne.
Tidligere NEXT-elev skal repræsentere Danmark til WorldSkills22.5.2024 10:41:25 CEST | Pressemeddelelse
21-årige Andreas Sparre Højsted er netop blevet udtaget til at repræsentere Danmark ved verdensmesterskabet i Skills for unge håndværkere. Han håber, at hans evner og erfaringer kan sikre ham og Danmark sejren.
KEA, TEC og NEXT indgår partnerskabsaftale16.5.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De tre uddannelsesinstitutioner skal samarbejde om at gøre erhvervsrettede uddannelser mere attraktive. Målet er at synliggøre karrieremuligheder og skabe øget politisk fokus på uddannelsesbarrierer.
Årets dygtigste håndværkere hyldes med medaljer på Københavns Rådhus6.5.2024 09:07:46 CEST | Pressemeddelelse
En 150 år gammel tradition med fejring af håndværket: Tirsdag modtager 90 af hovedstadens dygtigste håndværkere svendeprøvemedaljer og legater. H.M. Dronning Margrethe lykønsker de udlærte håndværkere med håndtryk.
Løvens Hule-dommer bliver ambassadør for nyt vestegnsgymnasium1.5.2024 13:22:00 CEST | Pressemeddelelse
Investor og forretningsmand Tahir Siddique bliver ambassadør og lancerer iværksætterlinjen hhx-Start up i samarbejde med NEXT Enghøj Gymnasium, der slår dørene op til august for første gang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum