Allan Vallenthin Nielsen vender tilbage til barndommens gade og bliver ny leder i Stubbæk Børnehus
1. oktober starter Allan Vallenthin Nielsen som ny leder af Stubbæk Børnehus. Allan kommer fra en stilling som daginstitutionsleder i Haderslev Kommune og afløser Nicole Eskildsen Johannsen.
Allan Vallenthin Nielsen er blevet ansat som ny leder af Stubbæk Børnehus. Allan, der er 49 år, kommer fra en stilling som daginstitutionsleder i Haderslev Kommune og træder ind i sin nye rolle 1. oktober 2024.
Allan Vallenthin Nielsen bor i Starup i Haderslev Kommune med sin kone og to børn, men er oprindeligt fra Aabenraa og har et indgående kendskab til Stubbæk, hvor han har gået i skole og spillet fodbold i sin ungdom. Med en faglig baggrund inden for pædagogik og ledelse er Allan klar til at fortsætte udviklingen af Stubbæk Børnehus og dets vigtige rolle i lokalsamfundet.
- Jeg glæder mig utrolig meget til at starte op og blive en del af Stubbæk Børnehus. Noget af det, der tiltalte mig ved denne stilling, er muligheden for at arbejde på én matrikel, hvor jeg kan opbygge gode relationer til personale såvel som børn og forældre, udtaler Allan Vallenthin Nielsen og fortsætter:
- Derudover ser jeg frem til at videreføre den stærke, faglige tradition, som huset allerede står for, herunder især forældresamarbejdet, og til at styrke det almene samarbejde både med forældre og i nærmiljøet. Jeg går til opgaven med ydmyghed, men også med en klar vision for, hvordan vi sammen kan bygge videre på det stærke fundament, som allerede eksisterer i Stubbæk Børnehus, afslutter Allan.
Dagtilbudschef Jacob Svarre Winther, der som en del af et enigt ansættelsesudvalg har været med til at vælge Allan som ny leder, er overbevist om, at de har fundet det helt rigtige match til Stubbæk Børnehus:
- Allan kommer med en bred erfaring fra både almene og specialiserede dagtilbud, og med et dybt kendskab til både den pædagogiske praksis og til ledelse, er vi ikke i tvivl om, at han er godt rustet til at skabe en god og inkluderende atmosfære for både børn, forældre og medarbejdere, siger dagtilbudschef Jacob Svarre Winther.
Stubbæk Børnehus er en integreret kommunal institution med tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper.
Kontakter
Dagtilbudschef Aabenraa Kommune, Jacob Svarre Winther, tlf.: 40 25 72 18; e-mail: jsw@aabenraa.dk
Leder i Stubbæk Børnehus, Allan Vallenthin Nielsen, tlf.: 24 85 79 61; e-mail: diavan@outlook.dk
Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Casper Dons, tlf.: 23 47 43 09; e-mail: cdo@aabenraa.dk
Billeder
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE: * Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge. * Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune vil have Flensborg Fjord udpeget som UNESCO Biosfæreområde18.9.2025 15:38:10 CEST | Pressemeddelelse
Byrådet i Aabenraa Kommune besluttede på byrådsmødet i går at arbejde videre med at få Flensborg Fjord udpeget som UNESCO Biosfæreområde i samarbejde med Sønderborg Kommune, Stadt Flensburg og Kreis Schleswig Flensburg.
Entreprenør valgt til opførelsen af ny svømmehal i Aabenraa18.9.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter bedømmelse af indkomne tilbud står det nu klart, at det bliver Svend Aage Christiansen A/S, der skal stå for opførelsen af den nye svømmehal i Aabenraa. Den nuværende svømmehal fortsætter i drift, mens byggeriet står på.
Det unikke Sønderjylland har en stærk kulturprofil10.9.2025 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang har de fire sønderjyske kommuner, Sønderborg, Tønder, Haderslev og Aabenraa fået kortlagt borgernes kulturforbrug på én gang. Kulturens Analyseinstitut har foretaget en undersøgelse, som borgere fra alle fire kommuner har deltaget i.
Aabenraa Kommune har generelt høj tilfredshed hos brugere af hjemmehjælp5.9.2025 08:31:09 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Ældreministeriet placerer Aabenraa Kommune på en 17. plads, når det kommer til tilfredsheden blandt brugere af hjemmeplejen. I Aabenraa Kommune ses undersøgelsen som et godt fundament at fortsætte implementeringen af ældrereformen på.
Aabenraa Kommune igen blandt Danmarks 20 mest erhvervsvenlige kommuner4.9.2025 08:37:22 CEST | Pressemeddelelse
Aabenraa springer 17 pladser frem til en 19. plads i Dansk Industris erhvervsvenlighedsundersøgelse drevet af topresultater inden for byggesagsbehandling, kommunal administration og grøn energi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum