Min Købmand åbner i Ørting i næste uge
29.8.2024 06:30:00 CEST | Dagrofa ApS | Pressemeddelelse
Landsbyen Ørting får sin købmandsbutik tilbage. Min Købmand i Ørting, åbner dørene den 5. september 2024. Den nye butik, som ligger tæt på Odder, bliver et vigtigt samlingspunkt for lokalområdet og vil tilbyde et bredt udvalg af dagligvarer i moderne og nyrenoverede lokaler. Samtidig bliver det butik nummer 10, som Dagrofa åbner med borgerinvolvering i 2024.

Bag butikken står de to selvstændige købmænd, Sussie Pedersen og Rikke Rasmussen. Begge har mange års erfaring fra detailbranchen, hvor de tidligere har haft lederstillinger hos Lidl. Sussie er udlært i Løvbjerg, mens Rikke har sin uddannelse fra Føtex. Sammen bringer de en dybdegående viden og passion for købmandsfaget til Ørting, og de ser frem til at servicere byens borgere.
Butikken er blevet en realitet takket være et stærkt, lokalt initiativ. Efter lukningen af Let-Køb i Ørting tog borgerne sagen i egen hånd og lancerede et borgerprojekt i samarbejde med Dagrofa. Borgerne formåede på bare 10 dage at samle imponerende 622.000 kroner via private donationer og fonde. Efter en betydelig modernisering af de eksisterende lokaler, står Min Købmand nu klar til at åbne. Renoveringen har bl.a. omfattet nyt gulv, loft, inventar, kølere, kasselinje, ovn og en afdeling til konceptet ”Det kolde køkken”.
Fokus for Sussie Pedersen og Rikke Rasmussen er i første omgang at etablere en stabil og velfungerende købmand, der kan dække byens behov. Men deres ambitioner rækker videre end det – de ønsker at skabe et samlingspunkt for hele byen, hvor mennesker mødes, handle og hygge sig med sine naboer.
"Vi er dybt taknemmelige for den opbakning, vi har modtaget fra borgerne i Ørting," siger Sussie Pedersen.
"Det har været en fantastisk rejse at se, hvordan byen er stået sammen om at realisere denne drøm. Vi glæder os til at byde alle velkommen i vores nye butik."
Rikke Rasmussen tilføjer: "Vores mål er ikke kun at være en købmand, men også et sted, hvor lokalsamfundet kan mødes. Vi har arbejdet hårdt på at skabe en butik, der ikke kun er moderne og indbydende, men også et sted, hvor folk føler sig hjemme, siger hun."
Åbningsdagen bliver fejret med manér. De to nye købmænd vil holde en velkomsttale, inden Odder Kommunes borgmester, Lone Jakobi, også lægger vejen forbi og er med til at åbne butikken. Der vil blive serveret kaffe og rundstykker til de 200 første fremmødte, og for børnene vil der være en hoppeborg og andre sjove aktiviteter. Snoren til butikken bliver klippet kl. 10.00.
Butikken i Ørting bliver Dagrofas butik nummer 10 i år, som er åbnet med involvering af de lokale borgere i en landsby. Butik nummer 11 åbner i Østerlars på Bornholm allerede ugen efter.
Nøgleord
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkOm Dagrofa
Med over 500 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Bent Christensen blev fejret for 50 år i gastronomiens tjeneste, da Den danske Spiseguide uddelte priser8.10.2026 11:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Bent Christensen blev hyldet for 50 års arbejde med Den danske Spiseguide, da 180 gæster var samlet til gallamiddag på Hotel Faaborg Fjord den 4. oktober. Samme aften blev Allan Schultz fra Parsley Salon kåret som Årets Kokkeprofil, Madeleine i Odense som Årets Gennembrud og Rønnede Kro som Årets Landevejskro.
MENY kåret som Danmarks bedste supermarked for andet år i træk7.10.2026 06:38:37 CEST | Pressemeddelelse
For anden gang sætter MENY sig på tronen, som Danmarks bedste supermarked. MENY puffede sidste år Rema 1000 ned fra førstepladsen, og i år formår kæden at holde sig på toppen i den store undersøgelse fra Loyalty Group.
Borgerne reddede butikken i Veflinge – nu har deres købmand vundet branchens største pris2.10.2026 16:52:51 CEST | Pressemeddelelse
For fire år siden mistede Veflinge sin dagligvarebutik, og borgerne samlede selv ind for at få den tilbage. Nu har byens købmand, Mette Fugl, sort på hvidt, at hun er en af landets dygtigste: Hun har vundet Danish Retail Award 2026 – hun har gjort en skrantende butik til en veldrevet og god forretning, og på vejen dertil har hun skabt et lokalt samlingspunkt, hvor kunder og medarbejdere stortrives og der er plads til alle.
Fødevarebutik i Aarhus får solceller som en del af en national satsning på vedvarende energi1.10.2026 08:32:29 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af bæredygtighedsprogrammet ’Grobund for mere’ investerer fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice i solcelleanlæg på 21 Cash & Carry-butikker. Det betyder også, at Cash & Carry-butikken i Aarhus netop har fået installeret et nyt solcelleanlæg, som forventes at producere 100.000 kWh, hvilket svarer til ca. 25% af butikkens strømforbrug.
Julen kommer tidligt til Brande: Stor fødevaremesse vender tilbage29.9.2026 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 20. oktober inviterer fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice til inspirerende kulinarisk messe under titlen ’Julens Madscene’. Arrangementet bliver afholdt hos Skandinaviens største økologiske producent Axel Månsson A/S (Grarupvej 15, 7330 Brande).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum