1,5 mia. kr. mere til genopbygning af Ukraine
Danmark øger sin støtte til genopbygningen af Ukraine. Konkret tilfører regeringen nu nye midler til erhvervsindsatsen under Ukrainefonden. De nye midler betyder yderligere i alt 1,5 mia. kr. i kapacitet til at yde lån og garantier til danske erhvervsprojekter i Ukraine i 2024-2025.
Danmark har gennem hele krigen ydet massiv støtte til Ukraines frihedskamp på flere områder. Blandt andet ved at stille lån og garantier til rådighed, som skaber grundlag for, at danske virksomheder spiller en nøglerolle i genopbygningen af Ukraine.
Den danske støtte fortsætter. Konkret afsætter regeringen nu 500 mio. kr. til Ukrainefondens erhvervsspor med 157 mio. kr. i 2024 og 343 mio. kr. i 2025. De nye midler giver kapacitet til at yde yderligere 1,5 mia. kr. i lån og garantier til danske erhvervsprojekter i Ukraine. Midlerne til Ukrainefonden er afsat som en del af forslaget til finansloven 2025.
Erhvervsminister Morten Bødskov:
”Ukraines kamp for frihed mod Putins tropper er vores kamp for frihed. Derfor fortsætter vores urokkelige støtte. Dansk erhvervsliv har gentagne gange vist fuld og fast opbakning til Ukraine. Viljen er stor og den er bestemt ikke sat på hold. Derfor tilfører vi nu ekstra midler til lån og garantier, så det gode arbejde kan fortsætte. Vi ved, at de nuværende projekter har betydning for genopbygningen af Ukraine og med stor tilfredshed fra ukrainerne. Og med yderligere 1,5 mia. kr. til nye projekter vil Danmark igen kunne skabe en mærkbar forskel. Danske virksomheder og fonde har vist og fortsætter med at vise et enormt engagement, og det understreger, at hele Danmark står sammen med ukrainerne i deres utrættelige kamp for et frit Ukraine."
Låne- og garantiordningen administreres af EIFO, Danmarks Eksport- og Investeringsfond.
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:+45 91 33 70 07Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Erhvervsministeren: EU-langsommelighed svækker danske startups9.9.2024 15:58:48 CEST | Pressemeddelelse
Sagsbehandlingstiderne i EU er for langsomme og risikerer at bremse vækstrejsen for danske startups. Derfor har erhvervsminister Morten Bødskov i dag været i Odense for at høre om problematikken.
Erhvervsministeren: Ansvarlighed skal i fokus i markedsføring til børn og unge5.9.2024 08:07:39 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov inviterer nu fødevarevirksomheder til et møde om deres ansvar i problematikken om reklamer for usunde fødevarer målrettet børn og unge.
Erhvervsministeren: Ansvaret for børn og unge skal løftes i flok27.8.2024 15:20:47 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov har i dag afholdt møde med influencere og virksomheder efter krads kritik af reklamer for usunde fødevarer målrettet til børn og unge.
Regeringen åbner for støtte til grønne investeringer i milliardklassen26.8.2024 08:00:39 CEST | Pressemeddelelse
Gennem den grønne investeringsordning afsætter regeringen i 2025 500 mio. kr. til den grønne industri i Danmark. Sammen med de resterende midler fra 2024 er der nu i alt 657 mio. kr. til en ny ansøgningsrunde i 2025.
Banker skal stramme op og sikre retten til en bankkonto20.8.2024 15:37:18 CEST | Pressemeddelelse
En række danske pengeinstitutter overholder ikke loven, der sikrer borgere adgang til en bankkonto. Det viser en ny undersøgelse fra Finanstilsynet. På den baggrund vil erhvervsminister Morten Bødskov nu se på, hvordan man kan skærpe reglerne og styrke borgernes ret til en bankkonto.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum