Danmarks Idrætsforbund

150 københavnske skolebørn modtog værtskabet for DIF Skole OL-finalen på Rådhuspladsen

Del

Onsdag formiddag overtog Københavns Kommune officielt finale-værtskabet for DIF Skole OL med et mini-event på Rådhuspladsen, hvor københavnske skolebørn prøvede udvalgte Skole OL-sportsgrene.

Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager og Kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard modtog pokalen for finaleværtskabet for Skole OL Finalen af DIF’s formand Hans Natorp.Københavns Kommune bliver værter for Skole OL-finalen i 2025-2028.
Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager og Kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard modtog pokalen for finaleværtskabet for Skole OL Finalen af DIF’s formand Hans Natorp.Københavns Kommune bliver værter for Skole OL-finalen i 2025-2028. Københavns Kommune

Sol over Rådhuspladsen, 150 skoleelever, rådhuspandekager og idræt i børnehøjde. Onsdag formiddag så Rådhuspladsen lidt anderledes ud for dem, der normalt går forbi pladsen. For den var fyldt med farverige harlekinflag, sæbebobler og københavnske skolebørn, der var mødt op for at få en lille smagsprøve på, hvad DIF Skole OL er og for at modtage finaleværtskabs-pokalen til Københavns Kommune.  

Med DIF Skole OL håber man i Danmarks Idrætsforbund, at der ved det nye finaleværtskab kan skabes et endnu stærkere samarbejde mellem københavnske skoler og idrætsforeningerne.

”Med Skole OL skal vi være med til at bygge bro mellem skoler og foreninger, inspirere både lærere og foreninger, lave et brag af en Skole OL-finale. Og ikke mindst skal vi give de københavnske skoleelever gode idrætsoplevelser, så de får nye færdigheder, succesoplevelser, smil på læben og fællesskab med deres kammerater,” lød det fra Hans Natorp, formand i Danmarks Idrætsforbund, der var med til eventet onsdag formiddag.

Danmarksmester i børneliv

Københavns Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager var også med onsdag formiddag og fortalte, at han glæder sig til at opleve Finalen i København igen og det fællesskab, som idrætten giver børn.

”Jeg har igennem flere år set, hvor flot og ambitiøst et setup Skole OL er blevet og det glæder mig, at Skole OL-finalen er tilbage i København. Min ambition er, at København bliver danmarksmester i børneliv, og derfor skal Skole OL-finaleugen naturligvis afholdes her. Jeg tror på, at idrætten er med til at skabe gode minder og fællesskab for københavnske klasser,” sagde Jakob Næsager, der havde sørget for rådhuspandekager til alle børnene.  

Ifølge Københavns Kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard, så håber man samtidig på, at overtagelsen af Skole OL-finalen kan være med til at inspirere børn og unge til at dyrke endnu mere idræt og bevægelse.

”Jeg har igangsat tre store visioner for København: At vi skal være Børnekulturhovedstad, at vi skal have en Kunsttriennale, og at vi skal have et Ungdoms OL til København. Med Skole OL rammer vi to ud af tre – både Børnekulturhovedstad og drømmen om et Ungdoms OL. Skole OL handler om fællesskab, nysgerrig, sport og bevægelse, og hvem ved, måske vil nogle af dagens deltagere blive inspireret og være at finde til et Ungdoms OL i København i fremtiden,” fortalte Mia Nyegaard.

Børnene får unikke idrætsminder med hjem 

En af de lærere, der havde taget sin klasse med til dagens event, var Jesper Luther fra Nørre Fælled Skole, der tidligere har deltaget til både Skole OL-lokalstævne og Finalen. Han glæder sig til, at Skole OL-finalen kommer til København og synes, at Skole OL er med til at skabe noget ganske særligt for børn.

”Vi som lærere kan virkelig mærke, at deltagelsen i Skole OL giver vores elever smil på læben, glæde og sammenhold. Det giver noget særligt for klassen, når de lykkes sammen. Vi oplever, at det forhold eleverne får til idrætten i folkeskolen er med til at præge deres interesse for idrætten senere i livet. Derfor er oplevelser som Skole OL med til at give børnene særlige minder, og det er sådan nogle øjeblikke, de vil huske, når de går ud af folkeskolen,” lyder det fra Jesper Luther.

Fakta om DIF Skole OL

  • DIF Skole OL er hele Danmarks officielle olympiske lege for skoleelever fra 0.-8. klasse og en appetitvækker på dansk idrætsforeningsliv. 
  •  I løbet af hele skoleåret deltager klasser rundt i landet i lokalstævner i samarbejde med deres lokale idrætsforeninger. De vindende klasser fra hvert lokalstævne får en billet til Skole OL-finalen i København. 
  • Københavns Kommune bliver vært for Skole OL-finalen 2025-2028.
  • DIF Skole OL aktiverer over 50.000 skoleelever i Danmark.
  • DIF Skole OL er også for 0.-3. klasse der foregår hvert efterår ude på skolerne.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Der var god stemning hos de 150 københavnske skolebørn, der deltog i overdragelse af finaleværtskabet for Skole OL-finalen.
Der var god stemning hos de 150 københavnske skolebørn, der deltog i overdragelse af finaleværtskabet for Skole OL-finalen.
Download
Event på Rådhudpladsen i forbindelse med at Københavns Kommune bliver vært for Skole OL-finalen i 2025-2028
Event på Rådhudpladsen i forbindelse med at Københavns Kommune bliver vært for Skole OL-finalen i 2025-2028
Københavns Kommune
Download
Københavns Kommune
Download
Roning er en ud af de ti sportsgrene som 4.-8. klasserne kan tilmelde sig, når de tilmelder sig Skole OL
Roning er en ud af de ti sportsgrene som 4.-8. klasserne kan tilmelde sig, når de tilmelder sig Skole OL
Københavns Kommune
Download

Links

DIF Skole OL er hele Danmarks officielle olympiske lege for skoleelever fra 0.-8. klasse og en appetitvækker på dansk idrætsforeningsliv. DIF Skole OL har siden 2009 haft fokus på at sætte børn i bevægelse ved at skabe aktiviteter, der kan integreres i idrætsundervisningen på alle klassetrin. 

Gennem DIF Skole OL møder børnene en bred vifte af forskellige sportsgrene i dansk idrætsforeningsliv. DIF Skole OL faciliterer i samarbejde med foreningslivet udviklingen af de deltagende sportsgrene, så børnene møder sporten i øjenhøjde og oplever idræt som sjovt og udviklende i fællesskab med andre gennem klassekonkurrencer.

Alle sportsgrenene formidles med udgangspunkt i de tre børneolympiske værdier: Fællesskab, Færdighed og Fairplay.

Det er DIF (Danmarks Idrætsforbund), der står bag DIF Skole OL, som støttes af Nordea-fonden, TrygFonden, Københavns Kommune og Ole Kirk’s Fond. Herudover samarbejder Skole OL med flere specialforbund og kommuner.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye