Flere vaskehaller skyder op i landskabet
29.8.2024 13:13:19 CEST | OK | Pressemeddelelse
Flere og flere bilister vasker bilen i vaskehallen i stedet for i indkørslen. OK har netop rundet vaskehal nummer 254 i Danmark. Udbredelsen af vaskehaller, især de svanemærkede, er godt nyt for miljøet, lyder det fra brancheorganisation og styrelse

Mange bilejere forbinder bilvask i indkørslen med en hyggelig beskæftigelse, når det er godt vejr, og solen skinner. Når vejret skifter, og det bliver koldt, vælger nogle så i stedet at køre i den lokale vaskehal. Men faktisk bør turen til vaskehallen ske hele året rundt og ikke kun i de kolde måneder. Den ’manuelle’ bilvask leder olier og partikler fra bremserne direkte ud i naturen, ligesom vaskemidlerne i sig selv også skader miljøet mere end de skånsomme sæber i vaskehallen.
Derfor anbefaler Miljøstyrelsen også, at danskerne skifter den manuelle bilvask ud med vaskemaskinen, og det lader til, at forbrugerne i stigende grad faktisk gør netop det: Energi- og tankstationsselskabet OK har alene udvidet med ikke færre end 103 nye vaskehaller siden 2018, og ifølge Drivkraft Danmarks branchestatistik for 2024 har antallet af solgte bilvaske været stigende de seneste 10 år.
Udledning af olieaffald og metaller
Danske og internationale undersøgelser viser, at vaskevandet ved en vask hjemme i indkørslen som regel indeholder tungmetaller i koncentrationer, der er højere, end hvad man tillader ved udledning til miljøet. Derudover vil vaskevandet indeholde de vaskemidler, der bruges til bilvasken. Endelig viser andre undersøgelser, at vandforbruget ved hjemmevask af biler typisk ligger markant højere end i vaskehaller.
”På trods af fremgangen i at vaske i vaskehallerne, anslås det, at der sker mere end fem millioner manuelle vaske om året. Det betyder desværre, at der ender næsten to ton vaskemidler, mere end fire ton olieaffald og mere end ét ton metaller direkte i naturen hvert år som følge af manuelle vaske, som i gennemsnit bruger 100 liter vand,” skriver Drivkraft Danmark i deres branchestatistik for 2024.
Problemstillingen med afledning af spildevandet forværres, når jorden er frossen, som det kan være tilfældet om vinteren. Det skyldes, at spildevandet risikerer at fryse til is eller bliver ledt andre steder hen end kloakken.
Benyt miljøvenlige vaskehaller
Mens der er øget risiko for udledning af miljøskadelige stoffer, når du vasker bilen selv, så er moderne vaskehaller til gengæld udstyret med systemer, der genanvender vandet samtidig med, at de renser det på samme måde som i et rensningsanlæg.
Miljøstyrelsens generelle anbefaling er derfor, at vask af biler for at skåne miljøet og spare på vandressourcerne helst sker i vaskehal. Hvis bilen ønskes vasket i hånden, bør det ske på et passende sted med opsamling og afledning af vaskevandet, fx en vaskeplads, og med miljømærkede vaskemidler, fx svanemærkede. Styrelsen fraråder vask af biler på områder med nedsivning eller steder med separat regnvandskloak.
Vaskekvaliteten er intakt
Energi- og tankstationsselskabet OK bygger mellem 15 og 20 svanemærkede vaskehaller om året og har i alt 254 vaskehaller fordelt ud over hele landet og er den største vaskehalskæde i Danmark.
Ifølge Gert Johansen, som er konceptchef hos OK, indikerer skiltet med den grønne svane for forbrugeren, at man kan være sikker på, at vaskehallen skåner miljøet. Uden at det på nogen måde går ud over vaskekvaliteten.
”Selv om bilerne i en svanemærket vaskehal vaskes og skylles i samme mængde vand som i konventionelle vaskehaller, er vandforbruget kun omkring 35 liter per vask, fordi vaskevandet renses i et bakteriologisk rensningsanlæg og genbruges”, forklarer Gert Johansen.
...
Fakta: Mindre vandforbrug og renere spildevand
En svanemærket vaskehal må maksimalt anvende 70 liter rent drikkevand vand per vask, men ofte er vandforbruget helt nede på 35-40 liter vand per vask. Det lave vandforbrug skyldes, at svanemærkede vaskehaller har installeret et effektivt renseanlæg. Det betyder, at det vand, der bruges til bilvasken, renses og dermed genbruges, inden det ledes ud i et kontrolleret afløb.
Bilplejemidlerne skal i en svanemærket bilvaskehal leve op til nye, skærpede regler fra 2024, som betyder, at de skal være svanemærkede. Også sæbevand, der bruges på fx forpladsen. Det betyder, at midlerne blandt andet skal være uden nanopartikler, skadelige fluorstoffer og stoffer, der er på EU´s liste over stoffer, og som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Kilde: Ecolabel.dk
Drivkraft Danmark: Derfor skal du vaske bilen i vaskehal
Det er bedst for miljøet at tage bilen med i en rigtig bilvask, fordi: Vaskehallens spildevand løber gennem et sandfang samt en olieudskiller eller et biologisk renseanlæg. Her opfanges snavs fra bilen, inden overskydende vand udledes til det kommunale renseanlæg.
Ved manuel vask bruges cirka 100 liter vand. Det er spild af godt drikkevand.
Kilde: Drivkraft Danmark, brancheorganisation for bl.a. tankstationer og ladeoperatører
Se også Branchestatistik 2024
Nøgleord
Kontakter
Rasmus BoserupKommunikationschef
Tlf:2213 8601rabo@ok.dkBilleder

- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Energiteknik.
- OK omfatter mere end 685 tankstationer, mere end 250 vaskehaller samt mere end 80 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Trods rekordhøj elpris: Strøm til elbilen kostede 320 kr. i august11.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom august bød på de dyreste strømpriser i fire år, var det alligevel billigt at oplade elbilen. For en gennemsnitlig elbilist, der kører 20.000 kilometer om året, kostede opladning kun 320 kroner.
Nu kan du slippe for ”skjult” gebyr, når du parkerer bilen9.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De færreste bilister tænker over det, men parkeringsselskaber lægger ofte ret store gebyrer oveni prisen for parkering. Energiselskabet OK ønsker at gøre det billigere at parkere og går derfor nu forrest og indfører landsdækkende parkering uden parkeringsgebyr.
Skyhøje elpriser: August er den dyreste måned siden 202231.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Helt usædvanligt for årstiden har august budt på ekstremt dyr strøm. Månedsprisen har været næsten dobbelt så høj som normalt. Ikke siden energikrisen i 2022 har prisen på el været højere.
OK indvier Nordens første svanemærkede kontorhus31.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energiselskabet OK indvier i dag en helt ny kontorbygning ved hovedkontoret i Aarhus. Bygningen har plads til ca. 220 medarbejdere fordelt på det 3.200 m² store etageareal. Bygningen er Nordens første svanemærkede kontorhus.
Lynladning til lastbiler: OK åbner nye ladeparker på Sjælland26.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med nye ladeparker i Køge og Korsør til den tunge transport bliver det langt nemmere at lade lastbilen for vognmænd og transportvirksomheder på strategisk vigtige knudepunkter. Bl.a. med Sjællands første offentlige megawattlader, der kan veksle en halv times opladning til op mod 500 km. rækkevidde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum