Norlys: Opgaverne står i kø for den nye beredskabsminister
Det nye ministerium for samfundssikkerhed og beredskab skal have magten til at træffe de nødvendige beslutninger på tværs af sektorer og brancher, hvis ministeriet for alvor skal gøre en positiv forskel for Danmarks modstandsdygtighed.

En lang række opgaver venter allerede på Danmarks kommende beredskabsminister. Det mener Ken Bonefeld Nielsen, der er sikkerhedsrådgiver i Norlys. Som en af de helt store ejere af kritisk infrastruktur er sikkerhed og beredskab en vigtig prioritet for energi- og telekoncernen, som derfor er glade for det nye ministerium.
- Vi har i høj grad manglet en overordnet koordinerende myndighed både før og under krisesituationer i Danmark, og derfor skal regeringen også have stor ros for at opprioritere beredskabet. Den geopolitiske situation kombineret med Danmarks avancerede og komplekse infrastruktur kræver, at vi får etableret ministeriet så hurtigt som muligt, for vi befinder os allerede i en hybridkrig, hvor fjendtlige aktører opererer i gråzonerne og hele tiden tager nye metoder i brug, siger han.
Ken Bonefeld Nielsen peger på, at vi som et digitaliseret samfund er særligt sårbare, og derfor har Norlys igennem de seneste år investeret massivt i beskyttelsen af koncernens kritiske systemer og infrastruktur for at være så velforberedt som muligt på alt lige fra cyberangreb til voldsomt vejr.
Vi har i Danmark på mange områder et godt beredskab i de enkelte kritiske sektorer, men det arbejde, som den enkelte virksomhed, sektor eller myndighed gør, kan ikke stå alene, mener Ken Bonefeld Nielsen. Der skal en meget højere grad af tværgående koordinering til, for at vi kan opnå en reel modstandsdygtighed.
Derfor har Norlys længe efterspurgt en overordnet myndighed, der har det samlede overblik over alle de kritiske sektorer og kan prioritere og træffe de nødvendige beslutninger på tværs i en krisesituation.
- Når vi står i rigtige kriser, er det afgørende, at der er én central myndighed, som effektivt koordinerer indsatserne og ikke mindst prioriterer, hvad der er vigtigst for samfundet i situationen. Derfor glæder jeg mig også over, at statsministeren har givet det nye ministerium for samfundssikkerhed og beredskab et stærkt mandat, så det har den handlekraft der skal til, når der skal træffes beslutninger på tværs af sektorer, siger Ken Bonefeld.
Nøgleord
Kontakter
Michelle HaldPressechefNorlys
Tlf:+45 7210 8354michal@norlys.dkThomas Klose JensenPressekonsulentNorlys
Tlf:+45 7210 8354jthoma@norlys.dkBilleder

Om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi er ejet af flere end 800.000 andelshavere og leverer energi, ladestandere, tv, internet, og mobiltelefoni til danskerne.
Vi ejer landets største elnet, landets største fibernet og via vores ejerskab af Telia Danmark halvdelen af landets største mobilnet. Derudover ejer vi aktiemajoriteten i Norlys Energy Trading og den grønne, cirkulære industripark Greenlab, samt halvdelen af Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Vores 4.600 medarbejdere i Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København kæmper for et grønt og digitalt Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Ny app skal hjælpe danskerne med at få styr på skærmtiden19.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys er gået sammen med organisationen Digitalt Ansvar om at bekæmpe usunde skærmvaner og lancerer appen "Skærm Tiden" som en konkret hjælp til at tage kontrollen tilbage over mobilen.
Er din bolig en af de gule eller orange prikker på kortet? Så er det nu, du skal søge støtte fra Bredbåndspuljen til bedre internet11.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bare et enkelt klik på et kort kan give danskere i områder med dårlig internetdækning svar på, om de kan få støtte til hurtigere internet gennem den offentlige Bredbåndspulje. De husstande, der kan søge som enkeltadresser, skal dog være hurtigt ude, hvis de skal nå at komme i betragtning til støtten.
Maj sætter endnu engang rekord i timer med negative elpriser28.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Maj har budt på mange solskinstimer, og det har resulteret i, at antallet af timer, hvor elprisen har været negativ, sætter rekord.
Fristen for at søge Norlys Vækstpulje nærmer sig – og i år kommer den hurtigere end tidligere16.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys Vækstpulje har fremrykket fristen for at søge midler fra puljens anden uddelingsrunde. Derfor har projekter, der ønsker økonomisk støtte, en uge endnu til at sende deres ansøgning afsted.
Norlys lancerer nye fastprisprodukter til ladekunder12.5.2025 07:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu kan ladekunder vælge et nyt produkt fra Norlys, hvor de får dækket deres ladebehov for en fast månedlig pris. Det gælder uanset, om de lader på deres egen ladeboks derhjemme eller på en af Norlys’ mere end 4.900 offentlige ladeudtag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum