Landdistrikter: Økonomiaftale smadrer velfærden i trængte landdistriktskommuner
Regeringens økonomiaftale med KL skulle give over 3,4 mia. kr. mere til velfærd og forbedringer i alle kommuner, men i stedet betyder aftalen voldsomme nedskæringer i velfærden i mange ø-, yder- og landkommuner, fordi pengene ikke kommer ud til de førnævnte kommuner. Det er direkte besparelser på den borgernære kernevelfærd med store nedskæringer på daginstitutioner, skoler, ældrepleje, fritidsfaciliteter mv. Landdistrikternes Fællesråd frygter lukninger i de mindre bysamfund og opfordrer til akut hjælp.

I kommunernes seneste økonomiaftale gav regeringen et løft af servicerammen på 3,4 milliarder kroner, men pengene har ingen effekt i de fleste land-, ø- og yderkommuner, fordi finansieringen ikke følger med.
- De allerstørste kommuner og en del vækstkommuner er generelt overfinansieret i forhold til de serviceudgifter, de har. Det er servicerammen for den enkelte kommune, der bremser at de kan bruge af den løbende overfinansiering. Med aftalen om løft af servicerammen, åbnes porten til at bruge af de bugnende kassebeholdninger og lave betydelige velfærdsløft i de allerstørste kommuner og en række vækstkommuner, siger formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.
Samtidig må ø-, yder- og landkommuner skære voldsomt i serviceudgifterne, fordi der simpelthen ikke er finansiering til at budgettere op til servicerammen, hvilket betyder færre penge til serviceforbedringer.
- Det er et af de mest markante skridt i retning af en skævvridning af Danmark, og det er direkte modsat af regeringsgrundlagets ønske om et land i bedre geografisk balance. Det er stærkt uholdbart, siger formand Steffen Damsgaard, og uddyber:
- Med denne aftale er man godt i gang med at lave et a- og et b-hold blandt kommunerne, hvor der simpelthen kommer kæmpe forskelle mellem land og by, og for store forskelle i den borgernære velfærd samt tilbud og services. Det er en økonomiaftale, der vil skubbe til fraflytningen fra landdistriktskommunerne mod de største byer og en række vækstkommuner.
Formanden tvivler på, at det var hensigten, at økonomiaftalen skulle ramme geografisk og økonomisk skævt.
- Jeg har svært ved at tro, at regeringen kan stå og se til, mens landdistriktskommunerne får endnu sværere ved at levere en basal kernevelfærd. Det vil betyde, at folk ender med at flytte derfra, hvis man skal spare yderligere på fx skoler, ældrepleje og børnepasning, siger Steffen Damsgaard.
Kommunerne har brug for hjælp nu
Ifølge Landdistrikternes Fællesråd må regeringen finde pengene, så man ikke sætter de økonomisk trængte kommuner under yderligere pres.
- Kommuner, som fx Fanø, er sat i en håbløs økonomisk spændetrøje. Hvis man ikke forbedrer forholdene, vil man opleve, at de mindste kommuner overvejer at aflevere nøglerne til kommunerne, for det er ikke muligt at fortsætte lokalt og lokaldemokratisk. Og det bliver ikke bedre, hvis man tror, at kommunesammenlægninger er vejen frem, for kommunerne løser opgaverne optimalt ud fra de lokale forhold og den befolkning som de har, understreger formanden.
Men man er også nødt til at løse den grundlæggende skævhed i kommunernes økonomi.
- Særtilskudspuljen, der kan søges af særligt vanskeligt stillede kommuner, er aktuelt oversøgt med over 1,4 milliarder kroner. Det viser, at mange kommuner har ekstremt svært ved at få budgetterne til at hænge sammen, og man er nødt til at finde en mere holdbar løsning.
Landdistrikternes Fællesråd har længe opfordret til, at regeringen påbegynder arbejdet med en ny tilskuds- og udligningsreform.
- Man er nødt til at sikre, at skævvridningen mellem land og by ikke bliver større i de kommende år, og det kræver en ny tilskuds- og udligningsreform. Men det løser ikke de økonomiske udfordringer, som mange kommuner står med i 2025. Derfor bliver regeringen også nødt til at finde de penge, som kommunerne akut mangler til den borgernære velfærd, afslutter Steffen Damsgaard.
Nøgleord
Kontakter
Helle VendelboPressechefLanddistrikternes Fællesråd
Tlf:31718938hve@landdistrikterne.dkFølg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd inviterer til borgermøder rundt i landet, hvor minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin deltager16.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan skaber vi stærkere landdistrikter i hele Danmark? Det vil minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin og Landdistrikternes Fællesråd gerne høre lokalsamfundenes tanker og idéer om, når de afholder tre borgermøder.
Landdistrikter: Solidt finanslovsforslag, men behov for flere tiltag for at sikre et land i bedre geografisk balance29.8.2025 13:09:48 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil sikre danskerne flere penge mellem hænderne i sit finanslovsforslag, men glemmer ifølge Landdistrikternes Fællesråd at tage fat på én af Danmarks største udfordringer; at skabe bedre balance mellem land og by. Det kræver målrettede tiltag og investeringer, hvis det fortsat skal være muligt at bo og arbejde i hele landet, mener organisationen.
Sennels er Årets Landsby 2025!28.8.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sennels i Thisted Kommune kan nu kalde sig Årets Landsby 2025. Landsbyen i Thy løb med sejren i et stærkt felt, hvor Agerskov i Tønder Kommune og Holbøl i Aabenraa Kommune også kæmpede med om titlen.
Nye initiativer styrker foreningslivet i landdistrikterne20.8.2025 08:34:27 CEST | Pressemeddelelse
Med 30 nye initiativer vil regeringen mindske bureaukrati i foreningslivet og gøre det lettere at være frivillig. Det møder ros fra Landdistrikternes Fællesråd, som kalder det et vigtigt bidrag til at skabe mere liv og aktivitet i lokalsamfund og landsbyer, hvor der er størst behov for det.
Lavere optag på videregående uddannelser uden for de største byer29.7.2025 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse
For tredje år i træk starter blot 25 pct. af nye studerende på videregående uddannelser uden for de fire største byer. Samtidig bliver der optaget 248 færre studerende end sidste år. Landdistrikternes Fællesråd kalder ubalancen og den manglende udvikling bekymrende og opfordrer til nye politiske tiltag: Der er behov for udflytning af flere uddannelser samt flere incitamenter til de studerende, der vælger at starte på uddannelser i de mindre studiebyer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum