Landdistrikter: Økonomiaftale smadrer velfærden i trængte landdistriktskommuner

I kommunernes seneste økonomiaftale gav regeringen et løft af servicerammen på 3,4 milliarder kroner, men pengene har ingen effekt i de fleste land-, ø- og yderkommuner, fordi finansieringen ikke følger med.

- De allerstørste kommuner og en del vækstkommuner er generelt overfinansieret i forhold til de serviceudgifter, de har. Det er servicerammen for den enkelte kommune, der bremser at de kan bruge af den løbende overfinansiering. Med aftalen om løft af servicerammen, åbnes porten til at bruge af de bugnende kassebeholdninger og lave betydelige velfærdsløft i de allerstørste kommuner og en række vækstkommuner, siger formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

Samtidig må ø-, yder- og landkommuner skære voldsomt i serviceudgifterne, fordi der simpelthen ikke er finansiering til at budgettere op til servicerammen, hvilket betyder færre penge til serviceforbedringer.

- Det er et af de mest markante skridt i retning af en skævvridning af Danmark, og det er direkte modsat af regeringsgrundlagets ønske om et land i bedre geografisk balance. Det er stærkt uholdbart, siger formand Steffen Damsgaard, og uddyber:

- Med denne aftale er man godt i gang med at lave et a- og et b-hold blandt kommunerne, hvor der simpelthen kommer kæmpe forskelle mellem land og by, og for store forskelle i den borgernære velfærd samt tilbud og services. Det er en økonomiaftale, der vil skubbe til fraflytningen fra landdistriktskommunerne mod de største byer og en række vækstkommuner.

Formanden tvivler på, at det var hensigten, at økonomiaftalen skulle ramme geografisk og økonomisk skævt.

- Jeg har svært ved at tro, at regeringen kan stå og se til, mens landdistriktskommunerne får endnu sværere ved at levere en basal kernevelfærd. Det vil betyde, at folk ender med at flytte derfra, hvis man skal spare yderligere på fx skoler, ældrepleje og børnepasning, siger Steffen Damsgaard.

Kommunerne har brug for hjælp nu

Ifølge Landdistrikternes Fællesråd må regeringen finde pengene, så man ikke sætter de økonomisk trængte kommuner under yderligere pres.  

- Kommuner, som fx Fanø, er sat i en håbløs økonomisk spændetrøje. Hvis man ikke forbedrer forholdene, vil man opleve, at de mindste kommuner overvejer at aflevere nøglerne til kommunerne, for det er ikke muligt at fortsætte lokalt og lokaldemokratisk. Og det bliver ikke bedre, hvis man tror, at kommunesammenlægninger er vejen frem, for kommunerne løser opgaverne optimalt ud fra de lokale forhold og den befolkning som de har, understreger formanden.

Men man er også nødt til at løse den grundlæggende skævhed i kommunernes økonomi.

- Særtilskudspuljen, der kan søges af særligt vanskeligt stillede kommuner, er aktuelt oversøgt med over 1,4 milliarder kroner. Det viser, at mange kommuner har ekstremt svært ved at få budgetterne til at hænge sammen, og man er nødt til at finde en mere holdbar løsning.

Landdistrikternes Fællesråd har længe opfordret til, at regeringen påbegynder arbejdet med en ny tilskuds- og udligningsreform.

- Man er nødt til at sikre, at skævvridningen mellem land og by ikke bliver større i de kommende år, og det kræver en ny tilskuds- og udligningsreform. Men det løser ikke de økonomiske udfordringer, som mange kommuner står med i 2025. Derfor bliver regeringen også nødt til at finde de penge, som kommunerne akut mangler til den borgernære velfærd, afslutter Steffen Damsgaard.