Udvalg godkender ny administrationspraksis for lokalplan i Nysted
Ny lokalplan i Nysted eller ændringer i administrationspraksis. Det havde politikerne i Teknik, Klima og Miljøudvalget på dagsordenen før sommerferien. Nu har sagen igen været oppe, og politikerne er endt med at give grønt lys til en ny administrationspraksis, og dermed beholder udvalget den nuværende lokalplan for byen.

Lokalplan 132 for Nysted Bymidte bliver bevaret. Det er hovedkonklusionen efter seneste møde i Teknik, Klima og Miljøudvalget. Lokalplanen bevares, men der indføres en ny administrationspraksis, så flere dele af lokalplanen lempes.
"Vi er et enigt udvalg, der bakker op om denne løsning. Det er et rigtigt godt stykke arbejde, som administrationen har fremlagt, som vi mener tager det vigtige hensyn til at bevare kulturmiljøet i Nysted samtidig med at borgerne får lidt friere rammer, når de skal renovere deres huse", siger formand for udvalget Jesper Blomberg.
Lempelser gælder konkret for en række paragraffer i lokalplanen som kommunen nu vil give dispensation fra. Det gælder blandt andet flere krav til vinduesudskiftninger, døre og skilte. Det betyder dog ikke, at borgerne nu er sat helt fri til at vælge eksempelvis vinduesløsninger. Der er stadig krav, de er bare knap så detaljerede.
Administrationen udarbejder nu materiale, som skal oplyse borgerne i Nysted om den nye administrationspraksis. Herunder materiale, som skal fortælle om mulighederne for opsætning af hegn og stakitter.
"Vi kan se, at der har været for stor tvivl om, hvilke hegn- og stakitløsninger der overholder lokalplanen. En af sagerne er endt med en politianmeldelse, men den bliver nu trukket tilbage, og så skruer vi op for vores formidlingsindsats i forhold til at fortælle om de løsninger, der overholder lokalplanen. Det er vigtigt at understrege, at lokalplanen stadig gælder, så der ligger stadig en stor indsats tilbage i forhold til at oplyse borgerne om de nye ændringer og de muligheder, som lokalplanen rummer," siger Jesper Blomberg.
Den nye måde at behandle sagerne på træder i kraft med det samme.
Kontakter
Jesper BlombergFormand for Teknik, Klima og Miljøudvalget
Tlf:40 19 44 90byjb@guldborgsund.dkStine Melissa JensenKommunikationskonsulentCenter for Teknik & Miljø
Tlf:2518 0490stmj@guldborgsund.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Unik mulighed for landbrug på Lolland-Falster: Få styr på CO2-udledningen10.7.2025 09:42:54 CEST | Pressemeddelelse
Lolland og Guldborgsund kommuner er indgået i et samarbejde med VKST, Agrovi, AgriAdvice, SEGES Innovation, samt Lollands Bank, Møns Bank og Nordea om en kampagne, der har til formål at udbrede brugen af klimaregnskaber i landbruget på Lolland og Falster.
Sådan stiller man op til byrådet i Guldborgsund Kommune7.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalvalget den 18. november 2025 nærmer sig. Overvejer man at engagere sig politisk, skal man forberede sig nu, da det ellers kan være for sent at komme på stemmesedlen.
Guldborgsund Kommune støtter "Jazz på Torvet" med 40.000 kroner2.7.2025 10:39:20 CEST | Pressemeddelelse
Udvalget for Landdistrikter, Kultur og Fritid i Guldborgsund Kommune har besluttet at støtte den musikalske sommertradition Jazz på Torvet med en underskudsgaranti på 40.000 kroner. Arrangementet, der afholdes af Nykøbing Falster Brandmuseum i samarbejde med Triangelklubben, løber af stablen over otte fredage frem til den 8. august 2025.
Tæt samarbejde med boligselskaber skal bidrage til endnu mere udvikling i Guldborgsund30.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune og de almennyttige boligselskaber har netop underskrevet en ny fireårig samarbejds- og rammeaftale. Aftalen understreger det gode samarbejde og sikrer et fortsat tæt fællesskab om udviklingen af kommunen som helhed.
Ny strategisk plan for handicapområdet30.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den hidtidige handicappolitik i Guldborgsund Kommune fra 2013 erstattes nu af en strategisk plan for handicapområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum