Aabenraa Kommune fremmer bæredygtig vandforsyning til PtX-anlæg
Byrådet i Aabenraa Kommune besluttede tirsdag at anmode forsyningsselskabet Arwos om at undersøge mulighederne for at levere renset spildevand til produktionen af fremtidens brændstoffer på PtX-anlæg.

Et enigt byråd tog tirsdag endnu et vigtigt skridt i den grønne omstilling, da man vedtog at skyde startkapital ind i et nyt datterselskab i det kommunalt-ejede forsyningsselskab Arwos, der skal undersøge mulighederne for at bruge renset spildevand, også kaldt teknisk vand, i produktionen af blandt andet fremtidens brændstoffer på PtX-anlæg.
- Bæredygtighed handler om at finde nye løsninger, og det giver derfor god mening at undersøge, om Arwos kan producere og levere renset spildevand til Power-to-X-produktion, hvor det kræver meget vand at fremstille fremtidens grønne brændstoffer. På den måde kan vi også skåne vores grundvandsressourcer, siger Jan Riber Jakobsen, borgmester i Aabenraa Kommune.
Aabenraa Kommune prioriterer vedvarende energi og vil snart huse verdens største Power-to-X-anlæg i Kassø. Kommunen er udpeget som værtskommune og hovedmodtager af en betydelig del af statens midler til flere PtX-projekter i milliardklassen. Af de 1,25 mia. kroner, som staten har afsat til fremtidige Power-to-X-anlæg, er 1 mia. kroner blevet tildelt projekter i Aabenraa Kommune.
For yderligere at styrke området har kommunen fra 1. august skabt en ny stilling som Head of PtX Development, hvor opgaven er at identificere og forfølge de muligheder PtX-anlæg giver for tiltrækning af flere virksomheder, uddannelse mv.
- Dette skridt er en naturlig forlængelse af vores strategi på PtX-området, hvor vi arbejder for at gøre det attraktivt at etablere PtX-anlæg i kommunen. Derfor ser vi i Byrådet frem til, at Arwos træffer beslutning om udfaldet af undersøgelserne, siger borgmesteren.
Med beslutningen har Byrådet anmodet det kommunalt ejede forsyningsselskab Arwos om at stifte et datterselskab, der skal stå for at undersøge mulighederne for at levere renset spildevand også kaldet teknisk vand til industrivirksomheder, herunder PtX-anlæg, som har brug for en større mængde vand til produktionen.
- Vi har modtaget anmodningen, og vi ser meget frem til at arbejde videre med projektet i Arwos. Det er nu op til bestyrelsen at træffe den formelle beslutning om at stifte et datterselskab, som har potentialet til at blive et vigtigt nyt forretningsområde for Arwos, siger formanden for Arwos' bestyrelse, Kjeld Hansen.
Kontakter
Tom Ahmt
Kommunaldirektør, Aabenraa Kommune
Tlf.: 28 99 31 11
E-mail: ahmt@aabenraa.dk
Jan Riber Jakobsen
Borgmester, Aabenraa Kommune
Tlf.: 29 32 25 30
E-mail: jrj@aabenraa.dk
Kjeld Hansen
Formand for Arwos´ bestyrelse
Til.: 20 28 25 75
E-mail: kjha@aabenraa.dk
Jonas Fievé
Kommunikationskonsulent, Aabenraa Kommune
Tlf.: 24 91 79 28
E-mail: jfie@aabenraa.dk
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE: * Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge. * Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Tina glæder sig til at videreudvikle Fjordskolen som et specialpædagogisk fyrtårn19.6.2025 12:03:29 CEST | Pressemeddelelse
45-årige Tina Mätzke er Fjordskolens nye skoleleder. Hun tiltræder i rollen efter fire måneder som konstitueret leder og med seks år som afdelingsleder på Fjordskolen i rygsækken.
Aabenraa Kommune samler Grænsetrekanten: Fokus på grøn udvikling og grænseoverskridende dialog19.6.2025 12:02:43 CEST | Pressemeddelelse
Grænsetrekanten samlet i Aabenraa: Fokus på grøn udvikling og styrket grænseoverskridende dialog om grøn udvikling, mobilitet og Flensborg Fjord
Aabenraa Kalder – fælles initiativ mellem kommune og erhvervsliv skal vinde de unge tilbage18.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan bevarer man kontakten til unge, der er flyttet fra hjemstavnen for at studere, arbejde eller prøve noget nyt? Og hvordan får man unge, der pendler ind til virksomhederne i kommunen til at blive og slå sig ned? De spørgsmål har Aabenraa Kommune, Business Aabenraa og en række lokale virksomheder stillet sig – og svaret er en fælles indsats for at styrke relationen til de unge voksne og minde dem om, hvad området kan gøre for dem.
5,4 mio. kr. fra Nordea-fonden skal styrke Padborg som startpunkt for Hærvejen17.6.2025 15:19:16 CEST | Pressemeddelelse
Med 5,4 mio. kr. i støtte fra Nordea-fonden er vejen banet for en ambitiøs forvandling af Padborg til startpunkt for Hærvejen – hvor Grænselandets Have og Told- og Grænsemuseet bliver både fysisk ankomstpunkt for vandrere og cyklister samt centrum for formidlingen af Hærvejens og grænselandets historie.
Ferieophold for mennesker med demens lynhurtigt fuldt booket – over 40 på venteliste4.6.2025 15:24:20 CEST | Pressemeddelelse
På blot få timer var der udsolgt til det nye ferieforløb for mennesker med demens og deres pårørende i Aabenraa Kommune. Interessen overgår alle forventninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum