Sikker cykelrute syd for Grenaa
Vejdirektoratet skruer op for cyklisternes sikkerhed på Århusvej med nye cykelstier mellem Trustrup og Homå. Arbejdet er netop skudt i gang.

Vejdirektoratet begynder nu at etablere cykelstier langs Århusvej mellem Trustrup og Homå i Norddjurs Kommune.
Cykelstierne skal forbedre forholdene for cyklister og gøre det mere trygt at cykle på landevejen mellem Trustrup og Homå.
”På Århusvej kommer bilerne susende tæt forbi med 80 km/t, og det kan afskrække cyklister for at vælge landevejen. Forhåbentlig kan de nye cykelstier gøre det mere trygt for pendlere og de store skoleelever at tage turen ind til Grenaa," siger projektleder Mette Aaris-Nielsen fra Vejdirektoratet.
Der bliver etableret cykelsti i begge sider af vejen med en længde på ca. 2,6 kilometer. Når projektet er udført, vil der være cykelforbindelse hele vejen fra Trustrup til Grenaa – en strækning på otte kilometer.
Vejarbejdet påvirker trafikken
Vejdirektoratets entreprenør er så småt gået i gang med at gøre plads til de nye cykelstier.
Inden for de næste par uger vil vejarbejdet begynde at påvirke trafikanter i området. I perioder vil der kun være ét spor farbart på strækningen, og derfor bliver der opsat trafiklys, som styrer trafikken forbi vejarbejdet.
Hastigheden på strækningen bliver sat ned fra 80 km/t til 50 km/t, mens vejarbejdet står på. Trafikanterne må derfor forvente lidt ekstra rejsetid i perioden.
Vejdirektoratet forventer, at de nye cykelstier står klar til brug i slutningen af 2024.
Fakta om cykelstien
Vejdirektoratet etablerer enkeltrettede cykelstier i begge sider af Århusvej, som bliver ca. 2,6 kilometer lange.
Som en del af projektet bliver cykelbanerne i Trustrup udvidet, og der bliver etableret enkeltrettede cykelstier efter byskiltet ved Trustrup, som bliver tilsluttet de eksisterende cykelstier ved Homå.
I forbindelse med etableringen af de nye cykelstier bliver sidevejen Fægyden lukket permanent.
Cykelstien mellem Trustrup og Homå er finansieret af Infrastrukturplan 2035. Læs mere i indstilling om udmøntning til cykelstier langs statsvejene
Nøgleord
Kontakter
Mette Aaris-NielsenProjektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 23 82mean@vd.dkElisabeth AaskovKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 32 62 04elaa@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Vejdirektoratet inviterer til markedsdialog om tunnelbyggeri i Aalborg10.7.2025 14:51:45 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet indleder en dialog med markedet for at finde de bedste løsninger til byggeriet af en tunnel under Limfjorden med tilhørende veje og broer.
Ejer Bavnehøj rastepladser åbner og klar til sommerferiens kørepauser8.7.2025 09:17:05 CEST | Pressemeddelelse
Ombygningen af til- og frakørslerne ved <54> Ejer Bavnehøj på E45 Østjyske Motorvej er færdige. Dermed kan rastepladserne åbne til sommerens ferietrafik. Sneptrup-stien, der løber under til- og frakørslerne nord for rastepladserne, åbner også i denne uge.
Den gamle bro over E45 ved <58> Hedensted rives ned den 23. og 24. august – motorvejen spærres i aften- og nattetimerne4.7.2025 09:02:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med udbygningen af E45 Østjyske Motorvej fra fire til seks spor, skal den gamle bro for Gesagervej over motorvejen ved <58> Hedensted rives ned. Både før, under og efter bronedrivningen vil der være gener og omkørsler for trafikanterne i området.
Ny asfalt på hovedvejen mellem Snoldelev og Solrød3.7.2025 12:56:43 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på Roskildevej mellem Snoldelev og Solrød fra mandag 7. juli til torsdag 24. juli. Vejen er spærret i aften- og nattetimerne.
Spærringer ved kryds syd for Grindsted i sommer og efterår3.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet er i gang med at ombygge krydset mellem Tingvejen og Søndre Ringvej/Vesterhedevej syd for Grindsted by ved Billund til en rundkørsel. I forbindelse med arbejdet er der behov for spærringer af bl.a. Søndre Ringvej, som spærres fra på mandag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum