ATP opnår 3 milliarder i afkast efter første halvår

Del

Høje afkast på aktier og stigende renter gav ATP et afkast på investeringsporteføljen på 3,3 mia. kr. i årets første seks måneder.

Første halvdel af 2024 har været kendetegnet af stigende aktiekurser og ditto renter på obligationsmarkederne. Det gav i ATP et investeringsafkast på 3 pct. i investeringsporteføljen, som er ATP’s reserver.

”Vi leverer samlet set et forventeligt resultat i første halvår. Afkastet på aktier har på den ene side været meget tilfredsstillende. Omvendt har de stigende renter betydet et tab på vores obligationer. Begge ting afspejler sig i resultatet, som jeg vil betegne som forventeligt og alt i alt acceptabelt set i lyset af markedsudviklingen,” siger adm. direktør i ATP Martin Præstegaard.

ATP skal sikre udbetalingen af livslange og garanterede pensioner til alle vores medlemmer. Derfor afdækker vi renterisikoen på pensionerne, hvilket også i første halvår 2024 virkede efter hensigten.

Investeringsporteføljen gav i perioden et afkast før omkostninger og skat på 3,3 mia. kr., som efter omkostninger svarer til 3 pct. i forhold til bonuspotentialet. De største positive bidrag kom fra investeringer i danske og udenlandske aktier, mens beholdningen af obligationer trak den modsatte vej.

ATP har de seneste 10 år genereret et afkast på 117 mia. kr. i investeringsporteføljen.

Det samlede resultat af investering og afdækning efter skat på 0,9 mia. kr. er overført til bonuspotentialet sammen med en pulje på 1,6 mia. kr. i forbindelse med årets levetidsopdatering.

Udvikling i formue

ATP’s frie midler – bonuspotentialet – var på 108 mia. kr. ved udgangen af halvåret, og pensionsforpligtelserne var på 549 mia. kr. Bonusevnen steg med 1,3 procentpoint til 18,4 pct. og er på niveau med gennemsnittet af de seneste 10 år.

”Vi lover danskerne en vis pension, der varer hele livet. Samtidig har vi en formue, vi kan investere frit. Når forholdet mellem de to - forpligtelser og frie midler - udvikler sig positivt, stiger vores såkaldte bonusevne. Det er godt for danskerne, da det øger sandsynligheden for, at vi på sigt kan hæve deres ATP-pension,” siger Martin Præstegaard.

Administrationsomkostningerne holdt sig lave

ATP har stort fokus på at holde omkostningerne lave, fordi de har direkte betydning for pensionernes størrelse. ATP’s administrationsomkostninger var i første halvår af 2024 på 18 kr. pr. medlem, svarende til 0,03 pct. af den samlede formue. Dette er på niveau med sidste år og fortsat meget lavt i både dansk og international sammenhæng.

Opdatering af levetid

Dette års opdatering af levetid medførte en overførsel til bonuspotentialet på 1,6 mia. kr., svarende til 0,3 pct. af værdien af pensionsforpligtelserne. Overførslen er et udtryk for en mindre justering af levetidsforventningerne som følge af udviklingen i den faktiske levetid i det forgangne år.

Status på implementering af ændringer til ATP’s forretningsmodel

Folketinget vedtog i 2021 en række ændringer i forretningsmodellen for ATP Livslang Pension med et stort flertal. Målet er at opnå såvel højere absolutte pensioner, samt bedre mulighed for at øge pensionerne løbende og realværdisikre dem undervejs.

Ændringerne medførte oprettelsen af to nye porteføljer: Livrente med markedseksponering, der blev introduceret i 2022, og supplerende afdækningsportefølje, der startede op i 2023.

Operationelt er Livrente med markedseksponering fuldt indfaset. Formuen hørende til denne livrente er dog fortsat relativ begrænset, da indbetalinger kun er sket siden 2022. Den supplerende afdækningsportefølje forventes at være fuldt indfaset i løbet af de næste to år.

Kontakter

Vedhæftede filer

ATP Koncernen er Danmarks største pensionsselskab og administrationshus. Vi løser opgaver for næsten alle borgere og virksomheder i Danmark. ATP Livslang Pension er en kollektiv ordning med mere end 5 mio. medlemmer og en pensionsformue på 936 mia. kr. Vores opgave er at sikre gode, stabile pensioner, så danskerne har lidt mere at leve for den dag, de går på pension. Derudover sikrer vi udbetaling af en række velfærds- og sikringsydelser. To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, kommer fra ATP Koncernen. Sammenlagt udbetaler vi 280 mia. kr. om året til 2,4 mio. borgere på vegne af staten, kommunerne og arbejdsmarkedets parter.

Følg pressemeddelelser fra ATP

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ATP

ATP og PFA har fastlagt principper for deltagelse i fremtidige børsintroduktioner1.7.2024 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Sideløbende med drøftelserne om et forlig af OW Bunker sagen har ATP og PFA ført en dialog med markedsdeltagere om gode børsnoteringsprocesser. ATP og PFA har i den forbindelse fastlagt følgende principper for deres deltagelse i fremtidige børsintroduktioner på det danske marked: En børskandidat bør så tidligt som muligt søge at agere som et børsnoteret selskab og bør i den forbindelse offentliggøre samme information om selskabet, som et børsnoteret selskab ville skulle offentliggøre. En børskandidat og dens rådgivere bør udarbejde et prospekt med det formål at levere, og sikre at prospektet faktisk indeholder, et passende og relevant niveau af information, så potentielle investorer kan træffe velinformerede investeringsbeslutninger. En børskandidat og dens rådgivere bør sikre en grundig due diligence-proces, der kan danne grundlag for udarbejdelse af et prospekt. En potentiel investors behov for information i forbindelse med en børsnotering svarer til en potentiel købers behov for inf

ATP og PFA sikrer forlig i OW Bunker-sagen1.7.2024 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I gruppen af forbundne retssager om det konkursramte OW Bunker har de væsentlige professionelle parter, herunder kapitalfonden Altor, investeringsbankerne samt både de danske og de udenlandske institutionelle investorer, der købte aktier i forbindelse med og efter børsnoteringen af selskabet i foråret 2014, indgået forlig. OW Bunker gik konkurs i november 2014 efter betydelige tab på derivater og tab på et datterselskabs største kunde i Singapore. Konkursen i OW Bunker førte til massive tab både for selskabets kreditorer og de aktionærer, der havde investeret i selskabet ved børsnoteringen og efterfølgende. ATP, PFA og 22 andre danske institutionelle investorer anlagde i 2016 og 2017 to erstatningssager mod OW Bunker, dets tidligere ledelse og bestyrelse, Altor Fund II samt investeringsbankerne Carnegie og Morgan Stanley. De komplekse og omfattende retssager drejede sig om henholdsvis prospektansvar i forbindelse med børsnoteringen og ansvar for brud på oplysningsforpligtelserne i tide

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye