Indsamling til fordel for Børnecancerfonden ruller for sjette år i træk – støt med 250 kr. og få en bold som tak
For sjette år i træk samler Viaplay Group penge ind i samarbejde med 3F – Fagligt Fælles Forbund, SELECT Sport A/S og GLS Denmark for at støtte Børnecancerfondens arbejde med kræftramte børn og deres familier.
Denne sæson i 3F Superligaen er endnu en gang startet med indsamlingen, #Gribbolden, til fordel for Børnecancerfonden. Ved at donere minimum 250 kr. støtter man Børnecancerfonden og modtager en fodbold som tak. Stærke partnere som Viaplay Group, SELECT, GLS og 3F står bag initiativet, der støtter børn med kræft og deres familier samt skaber opmærksomhed om børnekræft.
”Børn skal ikke have kræft. Det er helt urimeligt og noget, vi bør stå sammen om at løse. Vi er derfor stolte af at være en del af det samarbejde og støtte det solide arbejde, som Børnecancerfonden står for, ” udtaler Jakob Frimann Sørensen, Head of Ad Sales hos Viaplay Group.
Stærkt partnerskab har sikret millioner til børn med kræft
Indsamlingen har siden første afvikling i 2018 givet 5,8 mio. kr. til fordel for børn med kræft og deres familier. Samarbejdet sikrer, at alle donationer går ubeskåret til Børnecancerfondens arbejde for kræftramte børn. Og det er en støtte, der virkelig kan mærkes i Børnecancerfonden.
"Vi er utroligt stolte af vores samarbejde og partnerskab. Som en privat fond med få ansatte er vi afhængige af ekstern støtte for at kunne arbejde for, at færre børn dør af kræft, og at færre oplever senfølger. De indsamlede midler fra indsamlingen #Gribbolden gør en forskel for kræftramte børn og deres familier,” siger Marianne Benzon Nielsen, direktør for Børnecancerfonden.
Når man bidrager til indsamlingen, støtter man forskning i børnekræft samt kræftsyge børn og deres familier med blandt andet psykologhjælp, rekreationsophold, legater og oplysning om børnekræft.
Gå ind på www.børnecancer.dk og læs mere.
Kontakter
Pernille DamborgPresseansvarlig
Tlf:40184802pd@boernecancerfonden.dkBilleder
Links
Om Børnecancerfonden
Børnecancerfonden skaber bedre vilkår for børn med kræft.
Vores mål er, at ingen børn skal dø af kræft og alle skal overleve til et liv uden senfølger.
Børnecancerfonden er en privat fond, der udelukkende arbejder med børnekræft, og har hidtil indsamlet mere end 570 mio. kr. siden fonden blev skiftet i 1995 af den tidligere læge Henrik Hertz.
Hovedparten af vores midler går til forskning og desuden til støtte af kræftsyge børn og deres familier bl.a. med psykologhjælp, rekreationsophold, legater samt oplysning om børnekræft.
Læs mere på boernecancerfonden.dk
Følg pressemeddelelser fra Børnecancerfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børnecancerfonden
Nyt forskningsprojekt vil sikre trivslen for søskende til kræftsyge børn19.11.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt landsdækkende forskningsprojekt, SUPREME, skaber en ny retning for støtte til søskende af kræftramte børn og viser allerede lovende resultater. Projektet, som er støttet af Børnecancerfonden, tilbydes på alle fire børnekræftafdelinger i Danmark og har på et år inkluderet knap 70 søskende.
Børnecancerfonden modtager 12,6 mio. kr. fra Team Rynkeby28.9.2024 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Motionscyklister fra Team Rynkeby har i år samlet 12,6 mio. kr. ind til Børnecancerfonden. Med årets donation fortsætter Team Rynkeby en imponerende indsamling til støtte for børn med kræft, der nu har indsamlet over en kvart milliard kroner.
Første danske forskningsprojekt med struktureret aktiv leg hos børn med kræft viser lovende resultater26.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Børn fra 1 til 5 år kan få understøttet deres fysiske udvikling under deres kræftbehandling med struktureret aktiv leg. Det viser et nyt forskningsprojekt fra Rigshospitalet, støttet af Børnecancerfonden. Et af de børn er 6-årige Lilje.
Børnecancerfondens ambassadør Pernille Teisbæk rejser 800.000 kr. til børn med kræft20.9.2024 08:26:22 CEST | Pressemeddelelse
Gennem et velgørenhedsevent har Børnecancerfondens ambassadør, Pernille Teisbæk, indsamlet 800.000 kr. til støtte for kræftramte børn og fondens arbejde.
Gennembrud: Ung teenager diagnosticeret med tidlig hjernekræft via ny screeningsmetode22.8.2024 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
En 15-årig pige uden symptomer er som den første blevet diagnosticeret med tidlig hjernekræft gennem en ny banebrydende screeningsmetode fra Rigshospitalet, udviklet med støtte fra Børnecancerfonden. Gennembruddet er en vigtig milepæl for tidlig kræftdiagnosticering hos børn og unge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum