Ny millionindsprøjtning skal give danske iværksættere bedre adgang til det amerikanske marked
Sammen med Kaplak Ventures og foreningen Catalyze sætter Industriens Fond nu yderligere skub i projektet ‘Climate Tech Catalyzer’, der skal sende flere grønne startups til USA for at møde amerikanske ventureinvestorer og virksomhedspartnere - og dermed styrke dansk eksport af grøn teknologi til et af verdens største markeder.
Indgangen til det amerikanske marked skal faciliteres af erfarne kræfter i dansk erhvervsliv med kendskab og netværk på den anden side af Atlanten.
“Det store politiske fokus på at accelerere den grønne omstilling af det amerikanske samfund medfører stor efterspørgsel på løsninger, der kan gøre en reel forskel i klimakampen. Her skal vi sætte Danmark på landkortet og sikre, at de dygtigste danske green-tech startups hjælpes til at udnytte mulighederne. Det kan gøre hele forskellen og trække et spor af flere danske virksomheder med sig. Det er bevæggrunden for, at vi nu udvider Climate Tech Catalyzer-programmet,” siger adm. direktør i Industriens Fond Thomas Hofman-Bang
Flere danske startups skal blive globale, grønne vækstvirksomheder
Climate Tech Catalyzer er målrettet startups, der har nået et vist modenhedsniveau og er klar til at skalere deres aktiviteter internationalt. Gennem programmet vil de udvalgte virksomheder få adgang til nøgleaktører på det amerikanske marked, som aktivt søger innovative løsninger til at tackle miljømæssige udfordringer. Ambitionen er at skabe en motorvej for startups og scale-ups, der har potentialet til at opnå global vækst med afsæt i grøn omstilling.
Climate Tech Catalyzer bygger på erfaringer fra et pilotprojekt, der løb i det tidligere forår 2024, hvor 10 grønne startups deltog i strategisessioner med eksperter, blev introduceret til potentielle investorer og nu har fået det første fodfæste på det amerikanske marked.
“Kampen mod global klimaforandring er den største forretningsmulighed i min levetid. Det er tid til, at en ny generation af danske virksomheder skalerer internationalt, drømmer stort og fremmer bæredygtige ‘best practises’, så alle virksomheder i nær fremtid bliver klimavirksomheder,” siger Jim Hagemann Snabe, formand for Siemens og medstifter af Kaplak Ventures.
Programmet løber fra slutningen af 2024 og ind i begyndelsen af 2026. Opstarten er i København og kulminerer i en eksklusiv showcase-begivenhed i New York.
"Climate Tech Catalyzer er mere end et program - det er en platform. En platform, der tilbyder en sjælden mulighed for amerikanske investorer og virksomhedsledere at forbinde sig med danske startups, der er i spidsen for klimainnovation," sagde Jesper Lok, formand for Kaplak Ventures og fortsætter:
"Ved at starte i København og afslutte i New York City bygger vi en bro mellem to dynamiske økosystemer, der gør det muligt for startups at danne betydningsfulde partnerskaber og udbrede deres teknologier globalt."
Om Climate Tech Catalyzer
-
Climate Tech Catalyzer er en accelerator, som med en håndholdt indsats, matcher danske green-tech startups med amerikanske ventureinvestorer
-
Programmet er udviklet af Industriens Fond, Kaplak Ventures og foreningen Catalyze
Kontakter
Anders BrandtoftPresse- og kommunikationschef
Tlf:31 12 27 43ab@industriensfond.dkIndustriens Fond
Industriens Fond er en privat uafhængig fond, som arbejder på at styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne.
Følg pressemeddelelser fra Industriens Fond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Industriens Fond
Ny millionbevilling skal gøre flere danske virksomheder klimaklar15.11.2024 07:05:00 CET | Pressemeddelelse
Med målrettet støtte og rådgivning om CO2-beregning, reduktionsindsatser og klimakommunikation er det lykkedes at gøre godt 1000 danske virksomheder ‘klimaklar’. Ny bevilling på 26 mio. kr. fra Industriens Fond skal sikre, at endnu flere virksomheder klædes på til at sænke CO2-udledningerne – også i værdikæderne og gennem cirkulære løsninger.
Industriens Fond med ny millionstøtte til rum-iværksættere24.10.2024 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er i fuld gang med at etablere sig som kraftcenter inden for teknologiske løsninger til rumindustrien, men den ambition kan kun blive til virkelighed, hvis flere iværksættere satser på rumteknologi til at skabe ny vækst. Derfor investerer Industriens Fond nu et stort millionbeløb i at få det til at ske.
Danske virksomheder skal erobre rummet12.9.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere danske startups og SMV’er skal få øjnene op for det enorme kommercielle potentiale, der ligger i rumteknologi. Det globale marked er i rivende udvikling, og udforskning af rummet kan føre til nye materialer og teknologier, der kan styrke virksomheder og konkurrenceevne.
Ny bevilling skal sikre flere kvindelige investorer3.9.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere kvinder skal blive angel investorer og dermed skabe større kønsbalance i det danske investeringsmiljø, der i dag domineres af mænd. Det er ambitionen med en ny bevilling på 4 mio. kr., som Industriens Fond skyder i projektet ”Et mere kønsbalanceret investeringsmiljø”, der udføres af Angella Invest.
73 procent stigning: Danske virksomheder søger mod mærkningsordning for at styrke it-sikkerheden10.7.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Cybersikkerhed er for alvor kommet på dagsordenen i flere danske virksomheder. Det viser den seneste opgørelse over registreringerne hos mærkningsordningen for it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse D-mærket. I årets første halve år er der sket en mærkbar stigning i antallet af virksomheder der registrerer sig sammenlignet med sidste år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum