Ny millionindsprøjtning skal give danske iværksættere bedre adgang til det amerikanske marked
28.8.2024 09:00:00 CEST | Industriens Fond | Pressemeddelelse
Sammen med Kaplak Ventures og foreningen Catalyze sætter Industriens Fond nu yderligere skub i projektet ‘Climate Tech Catalyzer’, der skal sende flere grønne startups til USA for at møde amerikanske ventureinvestorer og virksomhedspartnere - og dermed styrke dansk eksport af grøn teknologi til et af verdens største markeder.

Indgangen til det amerikanske marked skal faciliteres af erfarne kræfter i dansk erhvervsliv med kendskab og netværk på den anden side af Atlanten.
“Det store politiske fokus på at accelerere den grønne omstilling af det amerikanske samfund medfører stor efterspørgsel på løsninger, der kan gøre en reel forskel i klimakampen. Her skal vi sætte Danmark på landkortet og sikre, at de dygtigste danske green-tech startups hjælpes til at udnytte mulighederne. Det kan gøre hele forskellen og trække et spor af flere danske virksomheder med sig. Det er bevæggrunden for, at vi nu udvider Climate Tech Catalyzer-programmet,” siger adm. direktør i Industriens Fond Thomas Hofman-Bang
Flere danske startups skal blive globale, grønne vækstvirksomheder
Climate Tech Catalyzer er målrettet startups, der har nået et vist modenhedsniveau og er klar til at skalere deres aktiviteter internationalt. Gennem programmet vil de udvalgte virksomheder få adgang til nøgleaktører på det amerikanske marked, som aktivt søger innovative løsninger til at tackle miljømæssige udfordringer. Ambitionen er at skabe en motorvej for startups og scale-ups, der har potentialet til at opnå global vækst med afsæt i grøn omstilling.
Climate Tech Catalyzer bygger på erfaringer fra et pilotprojekt, der løb i det tidligere forår 2024, hvor 10 grønne startups deltog i strategisessioner med eksperter, blev introduceret til potentielle investorer og nu har fået det første fodfæste på det amerikanske marked.
“Kampen mod global klimaforandring er den største forretningsmulighed i min levetid. Det er tid til, at en ny generation af danske virksomheder skalerer internationalt, drømmer stort og fremmer bæredygtige ‘best practises’, så alle virksomheder i nær fremtid bliver klimavirksomheder,” siger Jim Hagemann Snabe, formand for Siemens og medstifter af Kaplak Ventures.
Programmet løber fra slutningen af 2024 og ind i begyndelsen af 2026. Opstarten er i København og kulminerer i en eksklusiv showcase-begivenhed i New York.
"Climate Tech Catalyzer er mere end et program - det er en platform. En platform, der tilbyder en sjælden mulighed for amerikanske investorer og virksomhedsledere at forbinde sig med danske startups, der er i spidsen for klimainnovation," sagde Jesper Lok, formand for Kaplak Ventures og fortsætter:
"Ved at starte i København og afslutte i New York City bygger vi en bro mellem to dynamiske økosystemer, der gør det muligt for startups at danne betydningsfulde partnerskaber og udbrede deres teknologier globalt."
Om Climate Tech Catalyzer
-
Climate Tech Catalyzer er en accelerator, som med en håndholdt indsats, matcher danske green-tech startups med amerikanske ventureinvestorer
-
Programmet er udviklet af Industriens Fond, Kaplak Ventures og foreningen Catalyze
Kontakter
Anders BrandtoftPresse- og kommunikationschef
Tlf:31 12 27 43ab@industriensfond.dkIndustriens Fond
Industriens Fond er en privat uafhængig fond, som arbejder på at styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne.
Følg pressemeddelelser fra Industriens Fond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Industriens Fond
Industriens Fond lancerer challenge - mere innovativ forsvarsindustri skal styrke Danmarks konkurrence- og forsvarskraft1.5.2026 09:43:24 CEST | Pressemeddelelse
Danmark og dansk erhvervsliv trues på mange fronter. Cyberangreb, hybridkrige, hastig teknologiudvikling og en verden i vild forandring gør hverdagen uforudsigelig. Med en challenge vil Industriens Fond sætte fart på innovationen inden for forsvar og sikkerhed.
Michael Svarer er ny næstformand i Industriens Fond31.3.2026 13:03:26 CEST | Pressemeddelelse
Michael Svarer, en markant stemme i dansk økonomi, er netop tiltrådt som næstformand i Industriens Fond.
2025 var rekordår for Industriens Fond - ny årsberetning på gaden27.3.2026 11:02:47 CET | Pressemeddelelse
Udfordringer hober sig op for dansk erhvervsliv. Både på kort og på langt sigt. Men den vanskelige virkelighed rummer også muligheder, der skal gribes. På det bagtæppe uddelte Industriens Fond sidste år 333 mio. kroner til indsatser, der styrker virksomhedernes konkurrenceevne og deres fremtidige modstandskraft og vækst. Aldrig før har Industriens Fond uddelt så meget på ét år.
Nyt handlingskatalog: Sådan kan Danmark skabe et reelt marked for cirkulær produktion19.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt handlingskatalog: Industriens Fond samler aktører om barrierer for cirkulær produktion og peger på løsninger.
TechBBQ modtager 15 millioner kroner fra Industriens Fond til at styrke Danmarks internationale tech-position4.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den flerårige bevilling skal styrke TechBBQs internationale gennemslagskraft og samle det danske startup- og innovationsmiljø omkring globale forbindelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum