Nyt foreningssamarbejde i Brøndby og Rødovre: Lokale foreninger skal løfte børne- og ungeidrætten i Danmark
DIF er i gang med at finde spydspidsforeninger, der skal tegne ’Fremtidens Idræt for Børn og Unge’ i det historiske partnerskab med A.P. Møller Fonden. Foreningerne er sat sammen i klynger, og i denne klynge skal Brøndby Strands Gymnastikforening og Islev Taekwondo Klub samarbejde om at udvikle deres børne- og ungemiljøer.
Med flere end 800.000 medlemmer under 18 år er Danmarks Idrætsforbund (DIF) den største børne- og ungeorganisation i Danmark.
For at skabe endnu bedre idrætsmiljøer for børn og unge har DIF med støtte fra A.P. Møller Fonden startet ’Fremtidens Idræt for Børn og Unge’, og er nu i gang med at ansætte en række børne- og ungeansvarlige, der skal hjælpe foreninger til at styrke arbejdet med børn og unge. Blandt andet i Brøndby og Rødovre, hvor Brøndby Strands Gymnastikforening og Islev Taekwondo er udvalgt til at være såkaldte spydspidsforeninger i projektet.
"Vi glæder os til at komme i gang. Vi har en oplevelse af, at vi er en klub, hvor vores medlemmer er glade for at komme. Der er en god stemning, og det er nok også derfor, kommunen kan se det potentiale i os som et godt miljø til at tiltrække endnu flere børn og unge,” siger Lene Werge, der er formand i Islev Taekwondo Klub.
Fortsat uforløst potentiale
Hos DIF er der store forventninger til det kommende udviklingsarbejde i foreningerne.
”Begge foreninger er udviklingsorienterede og har ambitioner om at gøre deres børne- og ungemiljøer endnu bedre. Selvom foreningerne ikke ligger lige ved siden af hinanden, så kan de allerede se nogle spændende synergier og samarbejdsmuligheder, som kan komme både børn, unge og trænerne til gavn. Vi glæder os til at følge udviklingsarbejdet og blive klogere på, hvordan man på tværs af idrætter kan samarbejde om at styrke børn og unges idrætsdeltagelse.” siger Martin Bro, der er faglig leder for de børne- og ungeansvarlige.
I Islev Taekwondo Klub skal de ekstra timer særligt bruges på at gøre foreningen til et endnu bedre sted at komme for de unge.
“Vores håb er, at vi kan få tid til at løfte flere af de sociale arrangementer som for eksempel camps, der skaber et godt miljø for de unge. Vi kan se, at de perioder, hvor vi har haft medlemsfremgang, er de perioder, hvor vores unge trives,” siger Lene Werge.
Spydspidsforeningerne vil begynde arbejdet med at finde deres kommende børne- og ungeansvarlig efter sommerferien.
Fakta om spydspidsarbejdet:
- I 2023 og 2024 udpeges et antal foreninger til at være spydspidsforeninger, hvor der skal udvikles og opsamles viden om de succesfulde børne- og ungemiljøer
- Foreningerne sættes sammen af 2-3 foreninger lokalt, der skal samarbejde om udviklingen
- Aktuelt er der 7 klynger i gang i Region Midtjylland og 5 i Region Sjælland, mens der i løbet af 2024 vil blive lavet klynger i Region Nordjylland, Region Syddanmark og Region Hovedstaden
- Hver foreningsklynge får tildelt en børne- og ungeansvarlig, der skal stå for at drive udviklingsarbejdet og sørge for erfaringsdeling
- I denne klynge er det Brøndby Strands Gymnastikforening og Islev Taekwondo som skal samarbejde om en børne- og ungeansvarlig.
Fakta om Fremtidens Idræt for Børn og Unge:
- A.P. Møller Fonden har bevilget 85 mio. kr. til projektet ’Fremtidens idræt for børn og unge’, der er udviklet af og drives af Danmarks Idrætsforbund.
- 'Fremtidens idræt for børn og unge’ er et ambitiøst og omfattende projekt, som løber over de næste fem år.
- Danmarks Idrætsforbund er paraplyorganisation for 62 danske specialforbund.
- Under Danmarks Idrætsforbund er der i runde tal 6.000 børne- og ungdomsforeninger og 800.000 medlemmer under 18 år.
- Projektindsatserne er mange under følgende overskrifter: øge kapaciteten, trænerløfte og trivsel, involvering og rekruttering samt synlighed og videndeling.
- Se mere om programmet: www.dif.dk/bornogunge
Nøgleord
Kontakter
Jonas HjortdalPolitisk kommunikationskonsulent
Tlf:60559849johj@dif.dkBilleder
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.500 idrætsforeninger og knap 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
DIF Skole OL fordobler antal elever i indskolingen9.10.2024 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Over 17.400 børn er indtil videre tilmeldt Skole OL for indskolingen, hvilket er mere end en fordobling fra sidste år.
Giv din lokale idrætsforening et skulderklap9.10.2024 08:54:49 CEST | Pressemeddelelse
Danske Spil og Danmarks Idrætsforbund (DIF) kårer Årets Idrætsforening 2024. Nu kan alle danskere igen indstille en forening, der har gjort en særlig indsats – og vinderen af prisen modtager 100.000 kroner. Sidste år kom der hele 1.056 indstillinger, og prisen og hæderen gik til Hammel Gymnastikforening.
Ny evaluering: Idrætsskoler tiltrækker nye målgrupper og øger trivsel1.10.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere idrætstimer og efteruddannelse af lærere giver landets idrætsskoler en klar profil og giver god energi i skoledagen. Det viser et par af konklusionerne i en evaluering fra Forsknings- og Implementeringscenter for Idræt, Bevægelse og Læring (FIIBL). Evalueringen kan komme i spil til arbejdet med en national plan for bevægelse i skolen.
Mathias Christiansen får et års karantæne27.9.2024 13:18:00 CEST | Pressemeddelelse
Badmintonspilleren Mathias Christiansen har af DIF’s dopingnævn fået et års karantæne på grund af forkerte og mangelfulde indberetning efter whereabouts-reglerne. Nævnet vurderer, at overtrædelserne ikke var forsætlige.
Ny undersøgelse: Flere unge fortsætter i idrætsforeningerne27.9.2024 09:50:20 CEST | Pressemeddelelse
De unge fylder væsentligt mere i foreningerne end for 10 år siden. Det skyldes blandt andet en målrettet indsats på de sociale miljøer. Men der er stadigvæk mere at hente ved blandt andet at involvere de unge mere i udviklingen af foreningen, vurderer DIF.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum