Gasforbruget steg 8 % i første halvår af 2024
Evida har kigget nærmere på tallene bag det danske gasforbrug i første halvår af 2024. Gasforbruget er steget på tværs af alle kundetyper.

955 mio. Nm3. Så meget gas har Evidas cirka 330.000 kunder brugt i løbet af de første seks måneder af 2024. Sammenlignet med første halvår af 2023 er det en stigning på 8 %. Gasforbruget kan blandt andet variere år for år, afhængig af om vejret har været koldere eller varmere. Hvis man tager højde for dette, så kan 1 % af stigningen forklares med koldere vejr, mens de resterende 7 % skyldes andre faktorer.
”Vi har haft et par usædvanlige år i hele energibranchen. Særligt i 2022 ændrede gasforbruget sig markant som konsekvens af energikrisen. Det fik priserne til at stige og fik mange til at spare på gassen eller helt skifte til en anden varmekilde end gas. Siden har forbruget stabiliseret sig igen,” siger Sune Holm, COO i Evida.
Evidas kunder kan deles op i tre kategorier, der alle har oplevet en stigning i 2024 sammenlignet med samme periode året før.

Det er varmeforsyningen, der har haft den største stigning med 14 %. Heraf kan 3 % forklares med forskelle i udetemperaturen, mens de øvrige 11 % har en anden årsag.
Hos kundegruppen private og mindre erhverv er gasforbruget steget 6 %, hvoraf 1 % kan forklares med forskelle i udetemperaturen.
Slutteligt kan der ligeledes ses en stigning hos øvrige erhverv på 6 %. Disse bruger gassen som led i deres produktion, hvormed den ikke er afhængig af vejret.
Biogas har sparet atmosfæren for over 700.000 ton CO2
Biogassen spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling af gassystemet.
I første halvår af 2024 blev der produceret 322,2 mio. Nm3 biogas, mens biogasandelen ift. forbruget i samme periode udgjorde 34 %.
Det er på niveau med året før, hvor der i samme periode blev produceret 314 mio. Nm3 og biogasandelen udgjorde 35 %.
Biogassen fortrænger naturgas, og i årets første seks måneder har det reduceret CO2-udledningen fra gasdistributionssystemet med ca. 732.718 ton CO2. Det svarer til den årlige CO2-udledning fra mere end 56.000 danskere.
Evida arbejder hver dag for den grønne omstilling af metangassystemet ved at koble biogasanlæg på systemet og sørge for, at biogassen kan strømme frit.
Kontakter
Pressetelefon
Tlf:+45 6225 9960presse@evida.dkOm Evida:
Evida skaber forbindelse i den grønne omstilling. Vi er som Danmarks gasdistributionsselskab en del af den kritiske infrastruktur, hvor vi har ansvaret for det 18.000 km lange gassystem, der forgrener sig til det meste af landet. Evida overvåget gassystemet i døgndrift året rund for at sikre et sikkert, stabilt og effektivt system. Vi tilkobler biogasanlæg og forbereder os på fremtidens infrastruktur CO2 og brint, der alle er vigtige brikker i den grønne omstilling af energisystemet.

Følg pressemeddelelser fra Evida
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Evida
Biogasstatus for 2024: På 10 år er andelen af biogas steget til 38 %25.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Biogas indgår i den grønne omstilling af energi- og gassystemet og har på ti år vokset til at udgøre 38 % af den samlede distribuerede gasmængde. Det viser tal fra Evida. Samtidig er produktionen af biogas jævn over hele året, hvilket giver en stabil energikilde, der er med til at underbygge forsyningssikkerheden.
Nøgletal fra Evida: Bliv klogere på gassystemet4.3.2025 16:24:15 CET | Pressemeddelelse
Evida gør kontinuerligt status på gassystemet, og offentliggøre løbende en række nøgletal på hjemmesiden.
Gassystemet for 2024 gjort op: Færre privatkunder og større forbrug hos erhvervskunder24.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Gasforbruget steg med knap 3 % i 2024. Det viser data fra Evida. Forbruget blandt privatkunder og varmeforsyning faldt, mens erhvervskunders gasforbrug steg. Det er helt i tråd med forventningerne til fremtidens gasforbrug.
Et gassystem i forandring: Evida indgår aftaler på næsten 40 mio. Nm3 årligt18.12.2024 09:37:29 CET | Pressemeddelelse
Energisystemet er i bevægelse mod mere vedvarende energi, generel elektrificering og udbygning af fjernvarme. For gassystemet betyder det mere biogas, færre privatkunder, mens store erhvervskunder vil være fremtidens primære gasforbrugere. Alene i 2024 har Evida indgået nye distributionsaftaler med kunder på næsten 40 mio. Nm3 årligt.
Ny tarifmodel er godkendt og træder i kraft til nytår1.11.2024 14:01:03 CET | Pressemeddelelse
Forsyningstilsynet har meddelt, at Evidas nye model for tariffer er godkendt. De nye tariffer kan derfor træde i kraft pr. 1. januar 2025 som varslet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum