Ny direktør for byudvikling i Fredensborg Kommune
Anja Whittard Dalberg tiltræder den 1. oktober som ny byudviklingsdirektør
De kommende år skal der gennemføres flere store og komplekse byudviklingsprojekter i Fredensborg Kommune, som stiller store krav til såvel styring som handlekraft. Til at stå i spidsen for disse projekter har byrådet valgt Anja Whittard Dalberg som ny byudviklingsdirektør.
Udover byudvikling får hun også det administrative ansvar for miljø, klima og erhverv.
Anja Whittard Dalberg er uddannet cand.techn.soc. og har desuden en master i offentlig ledelse. Anja Whittard Dalberg er i dag områdechef i Rudersdal Kommune. Tidligere har hun været centerchef med ansvar for plan og miljø i Hvidovre Kommune, og inden da chef for klima, natur og miljø i Gentofte Kommune. Derudover har hun været teamleder i Miljøstyrelsen.
Borgmester Thomas Lykke Pedersen hilser den nye direktør velkommen:
”Med Anja Whittard Dalberg får vi en ny direktør med både stor, relevant erfaring og stærke ledelseskompetencer, der er erhvervet fra lederstillinger i såvel kommuner som stat. Det giver hende samlet set et stærkt afsæt for at stå i spidsen for de mange projekter, som byrådet har besluttet som led i den fortsatte udvikling af Fredensborg Kommune”.
Anja Whittard Dalberg ser frem til at begynde:
”Jeg er meget glad og jeg ser frem til de mange spændende opgaver, der ligger foran og venter i Fredensborg Kommune. Få kommuner er så spændende som Fredensborg lige nu - både i forhold til udviklingsprojekter men også i forhold til bæredygtighedsdagsordenen. Jeg glæder mig til at lære organisationen at kende og bidrage til udviklingen af kommunen til glæde for borgerne og virksomhederne. Jeg ser frem til de mange samarbejder, jeg bliver en del af”.
Anja Whittard Dalberg tiltræder den 1. oktober og afløser Thomas Barfoed, der efter mange år som direktør i Fredensborg Kommune har valgt at træde tilbage.
Kontakter
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A) tlf. 25 29 19 42
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Stor interesse for oplæg om kultur og sundhed i seniorlivet9.9.2024 14:33:20 CEST | Pressemeddelelse
Kulturudvalgets arrangement for kommunens seniorer fyldte Egedal Byens Hus den 3. september, hvor der blev sat fokus på de mange gavnlige effekter, som kultur kan give ens seniorliv.
Så starter processen om fremtiden for Alexandra House grunden26.8.2024 12:26:18 CEST | Pressemeddelelse
De kommende otte uger kan alle borgere via hjemmesiden Klimaforum.dk bidrage med deres ønsker til fremtiden for Alexandra House grunden i Fredensborg. Den 26. september afholdes også et borgermøde
Enigt Børne- og Skoleudvalg vil bekæmpe børnenes mistrivsel22.8.2024 08:47:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er massiv opbakning og idérigdom bag arbejdet med at udvikle kommunens store 2030-plan for bedre trivsel hos børn og unge
Kommunens første natur- og klimafestival afholdes den 5. oktober21.8.2024 08:36:10 CEST | Pressemeddelelse
Borgere i alle aldre er velkomne på kommunens første natur- og klimafestival, som finder sted i Fredensborg by den 5. oktober. Festivalen byder både på kompetent rådgivning om grønne løsninger og aktiviteter for unge og børnefamilier
Flere boliger i Humlebæk og Kokkedal kan få fjernvarme15.8.2024 13:23:59 CEST | Pressemeddelelse
Med to nye, store projekter kan næsten 1.400 boliger i Kokkedal og Humlebæk se frem til fjernvarme fra Norfors
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum