Sommerens skovbrande i Amazonas er ikke set værre i to årtier
Verdens største regnskovsområde står i flammer. Skovrydning og langvarig tørke udgør tilsammen en brandfarlig cocktail i Amazonas, hvor dele af regnskoven kan nærme sig tipping point, lyder det fra WWF Verdensnaturfonden.

I juli måned blev der registreret 11.145 brande i Amazonas, hvilket er 93 procent flere end samme måned sidste år. Ikke siden 2005 har der været flere skovbrande i juli måned i verdens største regnskovsområde. I år er der indtil nu udbrudt mere end 24.000 skovbrande i Amazonas. Det viser data fra Brasiliens nationale overvågningssystem.
Det tårnhøje antal skovbrande i juli skyldes ifølge WWF Verdensnaturfondens skovspecialist Luiza Rabelo en kombination af skovrydning og langvarig tørke.
”En sund regnskov brænder ikke. Mængden af skovbrande vidner om, at store dele af regnskoven er i voldsomt dårlig tilstand, og det skyldes ene og alene os mennesker,” siger Luiza Rabelo, der advarer om, at brandene kan være tegn på, at dele af skoven nærmer sig tipping point.
De fleste brande opstår enten med henblik på at rydde et skovområde eller som afledt effekt af skovrydning. Områder, hvor skoven er fjernet, er nemlig typisk der, hvor brandene opstår særligt i tørre perioder og spreder sig til den oprindelige regnskov.
Afskovning er bremset, men genopretning venter
De seneste år er skovrydningen i Amazonas reduceret betydeligt, men selvom kurven er knækket, udgør afskovning altså fortsat den primære årsag til skovbrande i området. Og arbejdet for at bevare Amazonas er langt fra slut, lyder det fra WWF Verdensnaturfonden.
”Efter årtiers ødelæggelser venter nu en enorm opgave med at genoprette den skov, som er gået tabt, så vi beskytter den tilbageværende regnskov og biodiversitet mod yderligere ødelæggelser,” siger Luiza Rabelo.
Man anslår, at op mod 10 procent af verdens arter findes i Amazonas, hvilket gør regnskoven til det mest biodiverse område på jordkloden.
WWF Verdensnaturfonden arbejder som verdens største naturbevarende organisation i Amazonas for at bremse afskovning, beskytte skovens truede arter og træne lokale brandkorps.
Om Amazonas:
- En femtedel af det oprindelige regnskovsområde i Amazonas er gået tabt
- Arter som jaguaren, myreslugeren og den lyserøde floddelfin lever i Amazonas
- Mere end 1,5 millioner oprindelige folk lever i regnskoven
- EU er én af de største globale bidragsydere til skovrydning. 1. januar træder EU’s afskovningslovgivning i kraft, som forbyder virksomheder i unionen at sælge produkter, der bidrager til rydningen af verdens skove.
Kontakter
Kiki LynggaardPresserådgiver
Tlf:+45 41 11 89 96kiki.lynggaard@wwf.dkFølg pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Ny kampagne sætter fokus på genbrug og upcycling i modeugen28.1.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Tøjindustrien er én af de mest klima- og miljøbelastende industrier i verden, og forbruget af tøj er støt stigende. I modeugen sætter WWF Verdensnaturfonden og secondhand-appen Tise derfor fokus på genbrug og upcycling af tøj, man allerede har i garderoben frem for at købe nyt.
Nyt studie: Vilde dyrs betydning for mennesker er stærkt undervurderet i forskning15.1.2025 15:06:55 CET | Pressemeddelelse
Biodiversitetskrisen kan få alvorlige konsekvenser for os mennesker, men betydningen er stærkt underbelyst i forskning og den politiske debat. Det viser et nyt WWF-studie.
WWF: Drop truet torsk til nytår27.12.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Torsken er for mange en traditionel spise til nytår, men fisken er hårdt presset i de danske farvande. Derfor anbefaler WWF Verdensnaturfonden, at danskerne springer torsken over til årets sidste måltid og vælger bæredygtige alternativer.
Rev udgjort af truede arter kan bane vejen for mere liv i havet12.12.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nordsøregionen var engang fyldt af biogene rev, men i takt med at intensiv udnyttelse har forværret havmiljøet, er også de fleste af de oprindelige biogene rev forsvundet. Derfor vil WWF Verdensnaturfonden og Ørsted sætte et rev fyldt med hestemuslinger og oprindelige østers ud og har netop valgt Hirsholmene tæt på Frederikshavn som lokation.
Ny rapport: Den private sektor er altafgørende for at nå globale biodiversitetsmål3.12.2024 12:29:38 CET | Pressemeddelelse
Mens tabet af biodiversitet er på et kritisk niveau, slår ny rapport fra svenske Milkywire og WWF Verdensnaturfonden fast, at vi ikke kan nå de globale biodiversitetsmål uden en stor indsats fra virksomheder. Rapporten fremhæver til inspiration Klarna og VELUX Gruppen, der begge investerer i natur- og biodiversitetsprojekter uden for deres egen produktion og værdikæde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum